Inderst Inde 2 pixarlerer Will Smiths Bad Boys-comeback til atomer
Kasper Rasmussen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
June 17, 2024
Inderst Inde 2 leverer en historisk 295 millioner dollars global biografomsætning i kæmpe Pixar-comeback, der i den grad sender Bad Boys: Ride or Die omsætningen til tælling
Der kunne i sidste uge berettes om biografernes comeback, med premieren på Will Smiths comeback-film Bad Boys: Ride or Die, der formåede at omsætte for 104 millioner globale dollars.
Men nu må buddy-cop filmen allerede se sig slået af noget så macho som en børnefilm!
Pixar comeback-filmen Inderst Inde 2, har nemlig over weekenden levereret en historisk 155 millioner amerikanske dollars åbning og ligeledes inkasseret imponerende 295 millioner globale dollars. Efterfølgeren kan nu prale af at være den næststørste animerede åbning nogensinde i Nordamerika og den største nogensinde på verdensplan, hvilket er vildt imponerende.
Dette er langt foran de forventede 90 millioner dollars som Pixar og Disney ellers havde forventet, skriver b.la. The Hollywood Reporter.
Pixar-efterfølgeren De utrolige 2, er dog stadig rekordindehaveren for den bedste animerede indenlandske åbning med 182.7 millioner dollars.
Den originale Inderst Inde-film fra 2015, nåede i alt op på næsten 860 millioner globale dollars, og nu ser det altså, ligesom med Barbie, ud til at Inside Out 2 nu har alle chancer for at blive medlem af milliard-dollar box office-klubben.
295 millioner dollars er mere end en mærkbar fordobling i forhold til Bad Boys: Ride or Dies 104 millioner åbnings-dollars, men Will Smiths comeback ligger nu stadig fint i svinget. Således faldt Bad Boys: Ride or Die kun 42 procent i sin anden weekend til 33 millioner dollars, der dermed fik rykket 100 millioner dollars på hjemmemarkedet og 200 millioner dollars på verdensplan.
20th Century Studios og Disneys Kingdom of the Planet of the Apes kom samlet ind på nr. 3, da den nu nærmer sig 400 millioner dollars globalt.
Så selvom Pixar-studioerne på det seneste har fået noget slack for at lave flere efterfølgere end nye originale historier, må tallene nu alligevel føles som en svingende lussing på Will Smiths ego.
Mest læste i dag
Anmeldelse
April 9, 2026
Starfield: Terran Armada DLC og Free Lanes Update-anmeldelse – Mass Effect har ikke levet forgæves
Nyhed
April 9, 2026
Agent 007 melder “Mission Delay”: First Light må vente på Switch 2-forstærkning
Nyhed
April 10, 2026
Er PC dødt for Sony entertainment?
Film & Serier
April 9, 2026
Fra Stranger Things til MCU-frontfigur? Sadie Sink rygtes til 5 Marvel film!
© Copyright - arkaden.dk

