Klassisk zombie-franchise vender tilbage


Kasper Rasmussen
Estimeret læsetid: 3 minutter.
December 14, 2024
Ny ‘Return of the Living Dead’ zombiefilm iværksat til jul 2025 fra Living Dead Media CEO Steve Wolsh, som vil instruere fra sit eget manuskript
Selvom der ikke hersker nogen tvivl om, at George A. Romero altid vil fremstå som “zombie-kongen” for skabelsen af film som Night of the Living Dead og Dawn of the Dead, hersker der stadig mange glimrende “underleverandører” til genren.
Return of the Living Dead-franchisen, som Night of the Living Dead-manuskriptforfatteren John A. Russo igangsatte i 1985 med Dan O’Bannon som instruktør, får nu en genoprejsning. Zombie-franchisen inkluderer nu fem film: 1985-delen efterfulgt af efterfølgerne 1988’s Return of the Living Dead II fra Ken Wiederhorn, 1993’s Return of the Living Dead III fra Brian Yuzna, 2005’s Return of the Living Dead: Necropolis fra Ellory Elkayem og 2005’s Return of the Living Dead: Rave to the Grave, også instrueret af Elkayem. Tom Fox producerede eller executive producerede alle de førnævnte titler. Hans søn, Christopher W. Fox, skal nu producere den nye kommende udgave.
Filmselskabet Living Dead Media har afsløret, at den nye Return of the Living Dead-film vil udkomme i 2025, et år, der altså vil markerere milepælen for 40-årsdagen for gyserkultklassikeren fra 1985. Yderligere har virksomheden og dets administrerende direktør Steve Wolsh bekræftet flere detaljer om projektet og allerede nu udsendt en trailer med noget så hyggeligt som et juletema. Klippet, der faldt i dag, ikke tilfældigt fredag den 13., viser franchisens uhyggelige Tarman, der dukker op på en snedækket kirkegård og trækker et juletræ hen over landskabet, som en gengivelse af “
Silent Night” hjælper med at sætte stemningen. Teaseren gør sit job ved at annoncere en planlagt udgivelse til jul 2025. Se den her:Et spændende nyt kapitel?
Ifølge en pressemeddelelse indhentet af The Hollywood Reporter bekræfter Living Dead Media, at projektet ikke vil være en reboot af originalen, men derimod et helt nyt kapitel i den elskede horror-komedie-franchise. Wolsh, som vil instruere fra sit eget manuskript, kalder dette “et helt nyt eventyr”, som han forestiller sig som en forlængelse af franchisens arv. Hvad angår teaseren, står der i udgivelsen, at den er produceret med praktiske effekter på stedet uden CGI eller brug af en greenscreen. Kirkegården blev designet til at hylde Resurrection Cemetery fra originalen. “Ved at bruge vores widescreen anamorfe linser fangede vi de praktiske sneeffekter, der hvirvlede mod nattehimlen, hvilket giver det et fantastisk udseende og tekstur; det vil blæse folk væk at se en hel film lavet som denne,” siger Wolsh, en diehard fan og steward af den zombiefyldte verden.
Plottet vil centrere sig omkring en lille by i Pennsylvania i julen 1985, 18 måneder efter begivenhederne i den originale film, som fulgte de uheldige hændelser, der fulgte efter, at to sløsede medarbejdere på Uneeda Medical Supply-lageret ved et uheld frigav en dødelig gas i luften, hvilket fik de døde til at rejse sig som zombier, inficerede hele byen og utilsigtet beseglede dens skæbne.
Andre detaljer om det kreative team og produktionsplan forventes at blive offentliggjort i de kommende måneder.
Her er traileren til den originale film:
Mest læste i dag

Nyhed
June 11, 2025
Endnu en fyringsrunde hos Bend Studio

Anmeldelse
June 18, 2025
Rematch-anmeldelse – Et fejlbehæftet men sjovt fodboldspil

Anmeldelse
June 17, 2025
TRON: Catalyst-anmeldelse – Neonlys, netcode og narrative loops

Feature
June 17, 2025
Arkaden møder Allan Olsen: “Hvis de ikke gider bruge mig, så synes jeg, at de kan bruge nogle andre.”
© Copyright - arkaden.dk