Legende fortsætter sin kunstneriske deroute
Kasper Rasmussen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
December 12, 2024
Han er én af de allersidste og største skuespillerlegender nogensinde. Han er deroppe, hvor navne som Jack Nicholson, Al Pacino og Clint Eastwood huserer. Alligevel er der noget helt, helt galt. Han har ikke spillet hovedrollen i en rigtig god film i snart 30 år
Taxi Driver, The Deer Hunter, The Godfather II, Raging Bull, Der var engang i Amerika, Goodfellas.
Listen af filmmesterværker var i en årrække så gylden, at ingen solbrille kunne dække skæret. Men i en længere årrække har det stået slemt til. Jeg er til den påstand, at han ikke rigtigt har medvirket i noget rigtigt klassisk siden Michael Manns Heat fra 1995.
Hans navn er naturligvis Robert De Niro. Og sørme om den nu 81-årige legende ikke lige snupper endnu en nedtur. Nu har han nemlig sagt ja tak til endnu en tur i Meet the Parents-franchisen, skriver bl.a. Deadline. Den originale films originale franchisestjerner Robert De Niro, Ben Stiller, Teri Polo og Blythe Danner er i tidlige samtaler om at vende tilbage til en ny film. John Hamburg, der arbejdede på manuskriptet til originalen fra 2000 og de to efterfølgende efterfølgere, skriver manuskriptet. En instruktør til skidtet er endnu ikke offentliggjort. Producenterne vil inkludere selvsamme De Niro og Jane Rosenthal for Tribeca Productions, Jay Roach for Delirious Media og Stiller og John Lesher for Red Hour Films. Universals administrerende direktør for produktionsudvikling, Matt Reilly, og direktør for produktionsudvikling, Jacqueline Garrell, overvåger projektet for studiet.
Robert De Zero?
“Plottet” skulle fokusere på en sygeplejerske (Stiller), der har problemer med at blive accepteret af sin kærestes anmassende far (De Niro). Filmen fra 2000 oversteg 330 millioner dollars i biografindtægter, og 2004’s efterfølger Meet the Fockers, som føjede Dustin Hoffman og Barbra Streisand til rollebesætningen, var endnu større og indsamlede samlede 522 millioner dollars på verdensplan. Jay Roach instruerede de to første film, mens Paul Weitz stod for 2010’s Little Fockers.
De Niro fik blæst den sidste rest af sin kunstneriske forstand ud af Arthur Fleck i The Joker fra 2019. Måske burde det have været den sidste rolle.
Mest læste i dag
© Copyright - arkaden.dk

