Mage til monster – Christian Bale skamferet til ny rolle


Jesper Poulsen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
April 15, 2024
Endnu engang kaster Hollywood-stjernen sig ud i en rolle, som gør ham nærmest ukendelig
Hvabehar… Hvad siger I så? Den er god nok. Det er Christian Bale (The Machinist, The Dark Knight, American Psycho), der er på billedet herover. Billedet er fra Maggie Gyllenhaals kommende film The Bride, hvor Bale skal spille Frankensteins monster.
The Bride får dansk biografpremiere 3. oktober 2025, og handler om monstret, der ensom rejser til Chicago, hvor en videnskabsmand står foran at skulle skabe monstret en partner. Den vordende brud vil blive spillet af Jessie Buckley, som du kender fra Wild Rose, Women Talking og Gyllenhaals første spillefilm The Lost Daughter. Rollelisten tæller desuden Penelope Cruz, Annette Bening og Peter Sarsgaard.
Hvis du ønsker dig mere Frankenstein, så er der gode nyheder. Guillermo Del Toro (The Shape of Water, Hellboy, Pan’s Labyrint) er nemlig også på vej med en Frankenstein-filmatisering med Jacob Elordi (Priscilla, Saltburn, Euphoria) i hovedrollen. Den er der imidlertid ikke sat premieredato på endnu.
Mest læste i dag

Feature
June 15, 2025
Arkaden på Folkemødet – Hvad laver Arkaden på Folkemødet?

Nyhed
June 16, 2025
Summer Game Fest 2025 fik rekordhøjt seertal

Nyhed
June 14, 2025
Gog introducerer nyt MOD initiativ, og afslører Skyblivions udgivelsesvindue!

Nyhed
June 15, 2025
Hollow Home viser krigen fra en teenagers perspektiv
© Copyright - arkaden.dk