Marvels kommende Blade-reboot “fjernet” af ny Predator-film
Kasper Rasmussen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
October 22, 2024
‘Badlands’ tager Marvel-filmens udgivelsesdato den 7. november 2025 og bliver dermed den første Predator-film, der får biografpremiere i 6 år
Alien: Romulus har givet Alien-franchisen et kæmpe comeback med en biografomsætning på 350,745,552 millioner dollars. Derfor giver det vildt god mening, at Disney-bosserne nu også vil have den kommende Predator-film, Badlands, op i biograferne.
Den næste i rækken, Predator: Badlands, ankommer forhåbentlig med fuld smadder den 7. november 2025, efter at 20th Century Studios’ historiske Predator-film Prey blev et sleeper-hit på Hulu i 2022.
Prey-instruktør Dan Trachtenberg vender tilbage for at stå i spidsen for Badlands, med Elle Fanning i hovedrollen. Indtil nu var det uklart, om filmen ville være til streaming eller biograf. Men heldigvis skal vi nu opleve det næste Predator-kapitel i biografen.
Predator overtager dermed pladsen fra Marvel Studios’ længe ventede Blade, som Disney fjernede fra udgivelseskalenderen. Flytningen er ikke en overraskelse, da Blade i øjeblikket er uden instruktør og har stået over for adskillige forsinkelser.
Hvad ved vi om Badlands?
Dan Trachtenbergs nye film i Predator-franchisen, Badlands, er blevet bekræftet til at være en selvstændig film, ligesom dens forgænger Prey var. Der vides ikke meget om historien i betragtning af, hvor tidligt den er i udviklingen, men den vil foregå i den nærmeste fremtid, hvilket placerer et medlem af den dødbringende Yautja-art tilbage på Jorden, men i en ny tidsramme. Da Prey foregår i begyndelsen af det 18. århundrede, er der stort set ingen chance for, at nogen karakterer vender tilbage fra Trachtenbergs første indtog i franchisen.
Badlands, der foregår i den nærmeste fremtid, kan give mulighed for yderligere at udforske, hvad der sker, når Predator møder mennesker med våben, der kan matche hans egne.
Uanset hvad, må vi vente til den 7. november 2025.
Mest læste i dag
Anmeldelse
May 21, 2026
Untold UK: Liverpool’s Miracle of Istanbul-anmeldelse – Det største comeback i fodboldhistorien
Nyhed
May 18, 2026
Nu bliver PlayStation Plus dyrere
Anmeldelse
May 19, 2026
Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte
Podcast
May 20, 2026
Ny Episode af Arkaden Podcast – Spil bliver eksklusive igen!?
© Copyright - arkaden.dk

