Mere Shogun på vej
Jesper Poulsen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
May 18, 2024
Var du vild med en af 2024s hidtil mest omtalte serier, så find blot det store smil frem. Der kommer mere!
I en pressemeddelelse fra Disney+ oplyses det, at FX, Hulu og boet efter Shogun-forfatter James Clavell samarbejder om at udvide seriefortællingen. Shogun ser dermed ikke ud til at skulle forblive en “one-seasoner”. Serien har da også taget en bred skare af seere med storm og det gælder også for alverdens anmeldere kloden rundt. Her på Arkaden holdt vi os heller ikke tilbage.
I pressemeddelelsen fremgår det også, at der rent faktisk er et stort ønske om en fortsættelse på to sæsoner mere. Dermed kan flere intriger og magtkampe nok udspille sig omkring vores europæiske skibsfarer, der er havnet midt i et stormombrust opgør om lederretten over Solens Rige.
Shogun er blevet lidt af et flagskib for FX, hvis serier forefindes på Disney+ herhjemme. Seriens hidtidige 10 afsnit er tjenestens mest sete nogensinde. Af samme årsag lå det lige til højrebenet at forsøge at få mere ud af kontinent-clashet. Vi følger naturligvis sagen, når der med al sandsynlighed er mere nyt at tilføje angående de formodede to sæsoner.
Mest læste i dag
Nyhed
March 12, 2026
Valve reagerer nu på søgsmål fra New York
Anmeldelse
March 13, 2026
Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer
Nyhed
March 13, 2026
Pokémon Pokopia sælger millioner på få dage
Film & Serier
June 29, 2024
Trailer – Dwayne Johnson og Chris Evans leder efter julemanden
© Copyright - arkaden.dk
