Mumien vender tilbage i gysende storform
Kasper Rasmussen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
December 21, 2024
Det uopslidelige monster Mumien vender atter tilbage i ny, mere gyselig form
Det er nok lidt svært at se det på billedet, men inde bag makeup-mørdejen gemmer der sig en dengang 37-årig Christopher Lee i én af hans mange monsterroller, nemlig som Mumien i Hammer-versionen fra 1959. Mest legendarisk er nok stadig Boris Karloff-versionen fra 1932, mens yngre Mumie-elskere nok mest kender Brendan Fraser-filmene, og – GISP! – Tom Cruise-Mumie-nedturen fra 2017.
Nu dukker monsteret atter op, men det bliver uden for Universal Monsters-tagget. Evil Dead Rise-instruktøren Lee Cronin skal skrive og instruere en ny version af gysertropen, der kredser om de gamle mumificerede udøde, til New Line kan The Hollywood Reporter afsløre. Projektet var tidligere kun kendt som en Cronin-mysteriefilm, der var blevet annonceret tidligere i år, og er nu indstillet til en udgivelse den 17. april 2026.
Plotdetaljer opbevares sikkert i sarkofagen, men Cronin håber at kunne puste moderne liv ind i den tidløse ondskab:
“Dette vil være ulig nogen Mummy-film, du nogensinde har set før. Jeg graver dybt ned i jorden for at rejse noget meget gammelt og meget mere skræmmende op.”
Lee Cronin
En Mumie med dansk nødhjælp?
Nyheden blev bekræftet med et opslag på Blumhouses Instagram-konto, og Atomic Monster og Blumhouse er med til at finansiere filmen. Producerne er James Wan, Jason Blum og John Keville. Executive producers er Michael Clear, Judson Scott og Macdara Kelleher. Alayna Glasthal er den administrerende direktør, der fører tilsyn med projektet for Atomic Monster.
Cronin gik tidligere sammen med New Line for Evil Dead Rise, der indtjente næsten 150 millioner dollars på verdensplan. Filmen fik succesrig dansk lydhjælp fra lyddesigneren Peter Albrechtsen, der sikkert atter bliver kontaktet til projektet?
Det sidste læste du naturligvis først her på Arkaden!
Mest læste i dag
Anmeldelse
May 21, 2026
Untold UK: Liverpool’s Miracle of Istanbul-anmeldelse – Det største comeback i fodboldhistorien
Nyhed
May 18, 2026
Nu bliver PlayStation Plus dyrere
Anmeldelse
May 19, 2026
Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte
Podcast
May 20, 2026
Ny Episode af Arkaden Podcast – Spil bliver eksklusive igen!?
© Copyright - arkaden.dk

