Netflix bekræfter: Happy Gilmore 2 er på vej med Adam Sandler i hovedrollen
Sebastian Volder
Estimeret læsetid: 2 minutter.
August 24, 2024
Netflix har bekræftet, at en efterfølger til den populære komedie “Happy Gilmore” er på vej, med Adam Sandler tilbage i hovedrollen som den temperamentsfulde golfspiller.
Det er officielt: Netflix har givet grønt lys til en efterfølger af den ikoniske komedie “Happy Gilmore”. Ved deres seneste præsentation afslørede Netflix, at arbejdet på “Happy Gilmore 2” er sat i gang, og at Adam Sandler vender tilbage i rollen som den temperamentsfulde golfspiller, der blev første gang blev set i 1996.
Den oprindelige film, som blev skrevet af Sandler og Tim Herlihy, fortæller historien om en ishockeyspiller, der opdager, at hvordan han kan få kanaliseret sin vrede til at vinde professionelle golfturneringer. “Happy Gilmore” er blevet en af Sandlers mest populære film, og nu kommer der endelig en efterfølger.
Selvom Netflix endnu ikke vil afsløre detaljer om handlingen, forfatteren eller instruktøren bag den nye film, er der allerede lagt op til store forventninger. Adam Sandler nævnte tidligere på “The Dan Patrick Show”, at en efterfølger var under udvikling: “Vi har talt om en ‘Happy 2’, og vi arbejder på nogle ting… Men sig det ikke til nogen.”
Drew Barrymore, som er en nær ven af Sandler, antydede også nyheden i sit talkshow, hvor hun fortalte seerne, at “Happy Gilmore 2” er på vej. Derudover har Christopher McDonald, der spillede den arrogante golfspiller Shooter McGavin i den første film, antydet, at hans karakter måske vender tilbage i efterfølgeren. “Jeg så Adam for omkring to uger siden, og han sagde til mig: ‘McDonald, du kommer til at elske dette.’ Han viste mig det første udkast til ‘Happy Gilmore 2’.”
Man kan altså begynde at glæde sig til et gensyn med de velkendte karakterer og den gode humor, der gjorde “Happy Gilmore” til en klassiker. Hvornår filmen får premiere, er endnu ikke afsløret.
Mest læste i dag
Nyhed
March 12, 2026
Valve reagerer nu på søgsmål fra New York
Anmeldelse
March 13, 2026
Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer
Nyhed
March 13, 2026
Pokémon Pokopia sælger millioner på få dage
Film & Serier
June 29, 2024
Trailer – Dwayne Johnson og Chris Evans leder efter julemanden
© Copyright - arkaden.dk

