Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Film & Serier

Nikolai, greve af Monpezat, får sin filmdebut i psykologisk thriller: “Doktor Glas”

Nikolai, greve af Monpezat, får sin filmdebut i psykologisk thriller: “Doktor Glas”
Foto: Ulrika Malm
Lasse Holmlund

Lasse Holmlund

Estimeret læsetid: 3 minutter.

December 2, 2025

Den 9. april 2026 får den moderne filmatisering af Doktor Glas dansk biografpremiere – en intens psykologisk thriller, der både fornyer Hjalmar Söderbergs klassiske roman og introducerer et stærkt hold af unge, nordiske skuespillere. Blandt dem er Nikolai, greve af Monpezat, som med filmen tager sine første skridt ind i skuespillets verden. Selvom hans rolle er mindre, markerer den et betydningsfuldt øjeblik: hans officielle debut på det store lærred.

I centrum af dramaet står den norske skuespiller Thea Sofie Loch Næss og de svenske talenter Isac Calmroth og Christian Fandango – tre profiler, der tilsammen udgør et stærkt nyt ansigt på den nordiske filmscene. Sammen med Nikolai danner de et ensemble, der spænder fra etablerede kræfter til spirende talenter, og som alle bidrager til filmens intense, moderne udtryk.

Foto: Ulrika Malm

Et nyt blik på en ikonisk fortælling

Instruktør Erik Leijonborg har længe drømt om at bringe Doktor Glas til live i en ny, nutidig form. I hans version er handlingen flyttet til et råt og realistisk Sverige anno i dag, hvor moralske dilemmaer, identitet og begær udfolder sig i en verden præget af perfektionisme og facader.

Skuespillerne bag filmens hovedroller har kastet sig helhjertet ind i de emotionelt komplekse karakterer. Isac Calmroth og Christian Fandango fortæller, at arbejdet har været både “vanvittigt og udmattende”, men at netop denne intensitet giver filmen sin autenticitet. For Thea Sofie Loch Næss er projektet en længe ønsket mulighed for at give nyt liv til en fortælling, som i forvejen har en stærk nordisk forankring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Også Nikolai beskriver arbejdet på settet som en unik oplevelse. Han fremhæver både filmholdets professionalisme og det markante visuelle udtryk: “At træde ind i skuespillet for første gang og arbejde tæt sammen med så stærke nordiske talenter har givet mig stor respekt for faget,” fortæller han.

Foto: Ulrika Malm

En fortælling om begær, magt og moralske gråzoner

I filmens centrum står den unge, idealistiske læge Gabriel Glas (Calmroth), der lever et ensomt liv præget af foragt for tidens overfladiske værdier – og en dyb længsel efter at høre til. Alt ændrer sig, da modedesigneren Helga Gregorius (Loch Næss) søger hans hjælp. Bag hendes perfekte ydre gemmer sig et ulykkeligt ægteskab med den berømte forfatter Patrik Gregorius (Fandango).

Snart spindes de tre karakterer ind i et farligt net af løgne, følelser og magtkampe, hvor grænserne mellem rigtigt og forkert gradvist udviskes. Det er netop denne moralens gråzone, der gør Doktor Glas til en fortælling, der stadig er relevant – og dybt forstyrrende – mere end 100 år efter romanens udgivelse.

Foto: Ulrika Malm

Produktionen er et samarbejde mellem Triangledrama og Unlimited Stories samt SF Studios, SVT og Leijonborg Film & TV, med støtte fra det svenske filminstitut. Producent Patrick Ryborn fremhæver projektets tyngde: “Vi vil skabe en ny klassiker ud fra en ikonisk bog – en film, som vil få mennesker i alle aldre til at gå i biografen”.

Lasse Holmlund

Lasse Holmlund

Skribent & Anmelder


Lasse er uddannet grafiker, og har en bachelorgrad i grafisk kommunikation. Hans gaming-historik startede med Amiga 500, og Out Run i det lokale indkøbscenter i Odense. Siden 1995 har Lasse været Sony-mand, hvor hele eventyret startede med indkøbet af Playstation 1. Derefter er det gået slag i slag med PS2, PS3, PS4 og nu PS5. I 2012 hoppede han på Nintendo-toget og købte en WiiU. Derudover er han en passioneret filmnørd, musikelsker og fotograf.

Mest læste i dag

Samson rammer konsollerne til efteråret!

Nyhed

April 19, 2026

Samson rammer konsollerne til efteråret!

Dansk gaming-personlighed har fået kræft

Feature

April 11, 2026

Dansk gaming-personlighed har fået kræft

Prequel til Weapons på vej efter Amy Madigans Oscar-sejr

Film & Serier

April 20, 2026

Prequel til Weapons på vej efter Amy Madigans Oscar-sejr

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk