Obsession er ikke længere årets gyserfilm – men årets komedie?

Undskyld mig lige et øjeblik… Er Obsession ikke en gyser, eller har vi alle sammen misforstået noget? For mens vi andre sad og så Curry Barkers mareridtsagtige besættelsesfest med åben mund og sammenbidte tænder, har Hollywood åbenbart siddet og tænkt: “Hold kæft, hvor er den sjov.”

Ja.

Obsession er blevet indsendt som Musical/Comedy til Golden Globes.

Og jeg ved simpelthen ikke, om jeg skal grine, græde eller begynde at genoverveje hele min oplevelse med filmen.

Vent… var det en komedie?

For at være helt fair: Obsession er faktisk en film, der leger med genrerne.

Curry Barkers vanvittige gyser om en ung mand, der får sit største ønske opfyldt – at en kvinde skal elske ham “mere end anyone in the fucking world” – udvikler sig hurtigt til blod, vold, kaos og en temmelig alvorlig omgang “be careful what you wish for.”

Men ja.

Der er også humor.

Især Inde Navarrette, der spiller den besatte version af Nikki Freeman, har leveret nogle ansigtsudtryk, replikker og fuldstændig vanvittige øjeblikke, som publikum tilsyneladende har fundet så morsomme, at de er blevet til memes.

Så Focus Features har åbenbart kigget på det hele og sagt:

“Horror? Nej nej. Det her er en fucking comedy.”

Fra årets gyser til årets joke?

Det mest fantastiske ved situationen er næsten, at Obsession er blevet årets store horror-fænomen.

En film lavet for omkring 750.000 dollars har nu indtjent mere end 500 millioner dollars på verdensplan og har forvandlet Curry Barker til et af årets helt store nye navne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Kirkens Korshær

Og nu skal filmen altså potentielt stå på scenen til Golden Globes og konkurrere i kategorien Bedste film – Musical/Comedy.

Jeg gentager:

Filmen, hvor et ønske om kærlighed udvikler sig til et blodigt mareridt, er blevet sendt ind som komedie.

“Men den er jo faktisk sjov”

Og her kommer det interessante.

Det er ikke nødvendigvis så vanvittigt, som det umiddelbart lyder.

Golden Globes har tidligere haft en ret… kreativ tilgang til genreinddelingen. Blandt de film, der har konkurreret i Musical/Comedy-kategorien, finder vi blandt andre Get Out, The Banshees of Inisherin, Triangle of Sadness, Poor Things, The Substance og Bugonia.

Så Obsession er bestemt ikke den første film, der får lov til at gå rundt med flere genre-ID-kort i tegnebogen.

The Substance er måske det mest oplagte eksempel.

For hvis man kan kalde en film om en grotesk, kropsligt transformerende mareridtsrejse for en komedie, så kan man vel også kigge på Obsession og sige:

“Ja ja, den er godt nok ulækker og voldelig… men har I set hendes ansigtsudtryk?”

Og så er der Inde Navarrette

Beslutningen kan samtidig vise sig at være interessant for Inde Navarrette.

Ved at placere Obsession i Musical/Comedy-feltet kan hun potentielt få en lidt anden vej gennem awards-sæsonen, fordi flere af de helt store kvindelige skuespillerfavoritter forventes at konkurrere i drama-kategorien.

Men det er bestemt ikke nogen walk in the park.

For i Musical/Comedy-feltet venter blandt andre Julianne Moore for The Debut.

Så hvis Navarrette skal hjem med en Golden Globe, bliver det ikke ligefrem en gratis omgang.

Men allerede det, at hendes præstation overhovedet diskuteres i den sammenhæng, er ret vanvittigt.

Måske er Obsession bare den ultimative rom-com

Når man tænker over det, giver det hele pludselig mening.

En ung mand ønsker sig, at en kvinde skal elske ham mere end noget andet i verden.

Hun gør det. Bevares, måske lidt for meget.

Så hvis man fjerner blodet, volden, vanviddet, stalker-adfærden, den psykologiske terror og den generelle følelse af, at man burde ringe efter politiet…

er det jo teknisk set en kærlighedshistorie.

En meget sund kærlighedshistorie.

En rigtig god rom-com.

Netflix, ring til Curry Barker. Obsession 2: Love Actually er klar.

Læs også: 

• Efterfølger til Obsession lander allerede næste år
• Obsession er årets største succeshistorie – men ikke alle jubler

Henrik Brandt

Skribent & Anmelder

---

Henrik lever og ånder for fantastiske, eventyrlige og skræmmende oplevelser – både i spil, film og tv-serier. Specielt dyrker han Star Wars, alt inden for superhelte -og gysergenren, og singleplayer-oplevelser på sin Playstation som ekstremsport. I stedet for at gå i kirke, bruger han tiden på at sidde i de hellige biografsales dunkle mørke, og bevidner filmenes fantastiske fortællinger som de er skabt til at blive oplevet.