Så er det nu Spielberg!: Instruktørstol meldes ledig til Godzilla X Kong-efterfølger
Kasper Rasmussen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
May 22, 2024
Godzilla x Kong-instruktøren Adam Wingard vender ikke tilbage for at instruere en tredje film i MonsterVerset
Steven Spielberg har ikke haft et rigtigt Monster-hit siden Indiana Jones og krystalkraniets kongerige, og det var immervæk tilbage i 2008.
Men nu har den tidligere Jurrassic Park-instruktør chancen for at vende skuden, for ifølge THR har Godzilla X Kong instruktøren Adam Wingard ikke længere plads i kalenderen og vender således ikke tilbage for at instruere en tredje film i MonsterVerse-franchisen. Filmskaberen vil pt. gå sine “separate veje” med Legendary Entertainment, som kontrollerer franchisen. Dette bliver beskrevet som “timing problemer.” Det siges dog også, at “døren forbliver åben” for ham at vende tilbage til MonsterVerset en dag.
Den seneste MonsterVerse-film Godzilla X Kong, som Adam Wingard instruerede, har klaret sig ganske godt i biograferne og fik på verdensplan trukket 563.8 millioner dollars ind, kun overgået af Dune 2.
Wingard har forpligtet sig de kommende år, til A24-actionthrilleren Onslaught, Face/Off-efterfølgeren og en live-action-tilpasning af Thundercats. THR nævner, at Wingards engagement med Onslaught, var årsagen til tingene ikke kunne stemme overens med, at Legendary ønskede at komme videre med endnu en Godzilla/Kong-film hurtigst muligt. Så nu begynder søgningen altså efter en ny instruktør, til at følge i hans øglespor.
Så mon ikke der bliver plads til en gammel dinosaur?
Du kan læse vores anmeldelse af Godzilla X Kong her:
.
Mest læste i dag
Anmeldelse
April 9, 2026
Starfield: Terran Armada DLC og Free Lanes Update-anmeldelse – Mass Effect har ikke levet forgæves
Nyhed
April 9, 2026
Agent 007 melder “Mission Delay”: First Light må vente på Switch 2-forstærkning
Nyhed
April 10, 2026
Er PC dødt for Sony entertainment?
Film & Serier
April 9, 2026
Fra Stranger Things til MCU-frontfigur? Sadie Sink rygtes til 5 Marvel film!
© Copyright - arkaden.dk
