Slår Ternet Ninja 3 de foregående rekorder?
Kasper Rasmussen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
June 8, 2025
Den længe ventede animationsfilm Ternet Ninja 3 er tredje kapitel i Anders Matthesens elskede fortælling om den ternede ninjadukke og drengen Aske, og du kan se traileren her:
Det ternede synopsis:
Aske er blevet teenager, og hans interesse for ninja-missioner er begyndt at falme. Han vil hellere hænge ud med vennerne, men det efterlader Ternet Ninja rastløs og på jagt efter en ny mission. Det hele tager en uventet drejning, da Aske kommer på kant med Jessicas bad-boy kæreste, Marco, og hans gangstervenner. Konflikten eskalerer, da de sætter ild til Askes haveskur, og pludselig står Aske midt i et drama, han aldrig har bedt om. Ternet Ninja presser ham til at tage kampen op og forsvare sig selv.
Som om det ikke var nok, bliver Aske venner med den nye pige i byen, Emily, hvilket gør Jessica jaloux – selvom hun stadig er vild med ham. Samtidig går Askes stedfar, Jørn, lidt for meget op i sin rolle som “far”, hvilket kun øger presset på Aske.
En del af en kæmpesucces
De tidligere Ternet Ninja-film har været kæmpe succeser, med over 900.000 solgte biografbilletter hver. Det gør dem til nogle af de største danske filmhits i nyere tid. Traileren til Ternet Ninja 3 lover en film, der både er mørkere, sjovere og mere intens end de to første.
Filmen får premiere den 21. august og markerer dermed afslutningen på en af de mest succesfulde danske filmtrilogier nogensinde.
Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen har sammen skabt et univers, der rammer lige ned i krydsfeltet mellem humor, ungdomsproblematikker og moralske dilemmaer. Matthesen lægger som altid stemme til størstedelen af karaktererne, mens Louis Næss-Schmidt og Emma Sehested Høeg spiller henholdsvis Aske og Jessica.
Med Ternet Ninja 3 ser det bestemt ud til, at Matthesen og Christoffersen har skabt en værdig afslutning på et af de stærkeste danske franchises i nyere tid. Animationen er teknisk imponerende, og historien balancerer humor og alvor på en måde, der taler til både unge og voksne.
Men spørgsmålet er: Kan Ternet Ninja 3 slå de tidligere rekorder og måske endda lokke Matthesen til at overveje en fjerde film? Det bliver spændende at se!
Mest læste i dag
previews
June 7, 2026
Spyro: A Realm Beyond-preview – Den lille lilla drage er endelig tilbage
Nyhed
June 7, 2026
Dansk spilstudie var tæt på at forsvinde! Nu er de tilbage med Expeditions: Samurai – Se den spritnye trailer her!
Nyhed
June 7, 2026
Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?
Anmeldelse
May 26, 2026
007 First Light-anmeldelse – Ingen gør det bedre end Bond
© Copyright - arkaden.dk

