Spiderman-instruktør genforener Johnny Depp med Penélope Cruz


Kasper Rasmussen
Estimeret læsetid: 3 minutter.
October 29, 2024
‘Amazing Spider-Man’-instruktøren Marc Webb er tilknyttet til at stå i spidsen for en spillefilm, som kan markere et Hollywood-comeback for Depp
Det så rigtigt godt ud for Lionsgate sidste år med hits som John Wick: Chapter 4 (440 millioner dollars på verdensplan), Saw X (111 millioner dollars) og The Hunger Games-prequelen: The Ballad of Songbirds and Snakes (348 millioner dollars).
2024? Not so good…
Se bare her: Eli Roths respektløse konsol-til-biograf-eventyr Borderlands (32 millioner dollars globalt), Crow – “genstarten” (23,7 millioner dollars) og det historiske krimidrama 1992 (2,9 millioner dollars) til Halle Berrys post-apokalyptiske gyserhistorie Never Let Go (16,2 millioner dollars), den Dave Bautista-ledede actionkomedie The Killer’s Game (5,9 millioner dollars), Francis Ford Coppolas sci-fi-epos Megalopolis (11,2 millioner dollars) og Wonder-prequelen White Bird (6,8 millioner dollars) er gået i kassen – læs ud. Det er en række af syv flops efter hinanden – hver med sølle encifrede debuter i de ni uger mellem begyndelsen af august og midten af oktober.
“Oohh…The Horror…”
I tilfældet med Megalopolis stod Coppola dog selv for produktionsomkostningerne på 120 millioner dollars og andre gebyrer. Så som distributør til leje vil Lionsgate faktisk tjene penge på trods af filmens dårlige billetindtægter. Den 100 millioner dollars budgetterede Borderlands forventes dog at resultere i en nedskrivning – eller var det nedsmeltning – på 30 millioner dollars.

Så hvad nu, Lionsgate?
Kommende Lionsgate-udgivelser som King of Pop-biopic’en Michael, den Ana de Armas-ledede John Wick-spinoff Ballerina, endnu en Hunger Games-prequel og Now You See Me 3 kan dog udløse et opsving i formuer i 2025 og fremover.
Men det er ikke alt, for Spiderman-instruktøren Marc Webb vil nemlig instruere en film ved navn Day Drinker, skriver THR, og han har tænkt sig at genforene Johnny Depp med Penélope Cruz. Dette vil så markere fjerde gang, at Depp og Cruz arbejder sammen, efter Blow, Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides og Murder on the Orient Express.
Arkaden har tidligere, om end mindre flatterende, beskrevet Depps status, men denne artikel har heldigvis ikke været forbi hverken Lionsgate eller Marc Webbs kontorer, og nyheden vil dermed markere Depps mest højprofilerede forsøg på at skabe et Hollywood-comeback efter de mange kontroverser, der opstod som følge af hans rodede skilsmisse fra skuespillerinden Amber Heard.

Depp tilbage i barskabet
Depp har i de seneste år medvirket i det franske periodedrama Jeanne du Barry sidste år og instrueret indiefilmen Modi: Three Days on the Wing of Madness, der netop har været vist på filmfestivalen i Rom, men det var ikke just kommercielle udspil og blev lavet med europæiske støtter.
Producenterne til filmen er Thunder Roads Basil Iwanyk og Erica Lee, som producerer John Wick-franchisen for Lionsgate. Adam Kolbrenner, der bl.a. har medvirket i The Tomorrow War, Free Guy og Denis Villeneuves Prisoners, producerer også sammen med Zach Dean. Dean, der har skabt sig et navn i actiongenren med Tomorrow War, Fast X og Scott Derricksons kommende thriller The Gorge, skrev det originale spec-manuskript.
I filmen Day Drinker møder en bartender på et krydstogtskib en mystisk dagdrikker – kun for at de begge finder sig selv viklet ind i en kriminel underverden og forbundet på uventede måder. Arkaden tvivler hermed på, at vi har en ny Fear and Loathing in Las Vegas.
“Day Drinker kombinerer et meget kommercielt koncept med vildt skandaløse drejninger, der alle foregår i en utrolig verden, og der er ingen bedre filmskaber end Marc eller to mere perfekt castede skuespillere end Johnny og Penélope til at bringe den verden til live,” sagde Lionsgate Motion Picture Group-formand Adam Fogelson i en erklæring.
Så et stort held og lykke herfra til Lionsgate.
Marc Webb er i øvrigt snart klar med en live-action-version af Snehvide for Disney.
Mest læste i dag

Feature
June 17, 2025
Arkaden møder Allan Olsen: “Hvis de ikke gider bruge mig, så synes jeg, at de kan bruge nogle andre.”

toplists
June 20, 2025
De bedste film i 2025 (indtil videre) – Skribenternes top 3

Nyhed
June 11, 2025
Endnu en fyringsrunde hos Bend Studio

Anmeldelse
June 18, 2025
Rematch-anmeldelse – Et fejlbehæftet men sjovt fodboldspil
© Copyright - arkaden.dk