Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Film & Serier

Spielberg og John Williams runder 30 film sammen

Spielberg og John Williams runder 30 film sammen
ALEX J. BERLINER/ABIMAGES
Natasha Margrethe Jensen

Natasha Margrethe Jensen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

June 15, 2026

Den legendariske filmkomponist John Williams har skrevet musikken til Disclosure Day – Steven Spielbergs storfilm som er i biograferne lige nu. Samtidig kan det meget vel blive den 94-årige komponists sidste filmscore, skriver Variety.

Disclosure Day markerer nemlig det 30. samarbejde mellem Williams og Spielberg, et makkerskab der begyndte helt tilbage i 1974 med The Sugarland Express. Siden har duoen stået bag nogle af filmhistoriens mest ikoniske lydspor.

Seks måneder om musikken

Hvor de fleste filmkomponister har få uger til at skrive og indspille et soundtrack, fik John Williams usædvanligt god tid.

Optagelserne blev fordelt over syv sessions fordelt på seks måneder, så komponisten kunne arbejde i sit eget tempo. Beslutningen blev truffet af Spielberg, der ifølge Variety ønskede Williams om bord – uanset hvor lang tid processen ville tage.

I alt indspillede Williams mere end 2 timer og 20 minutters musik med et orkester på 96 musikere. Kun omkring 82 minutter endte i den færdige film, mens resten bliver brugt til soundtrack-udgivelsen.

Disclosure Day. Foto: ©Universal/Everett Collection

Et specielt samarbejde

Selvom John Williams de seneste år har haft helbredsudfordringer, og nu kun sjældent ses offentligt, fortæller musikere fra optagelserne, at han arbejdede med imponerende energi og stor præcision.

Steven Spielberg var til stede under hele indspilningsforløbet, og de to finpudsede musikken side om side – et samarbejde, som flere deltagere beskriver som nærmest magisk.

Ved afslutningen af den sidste optagedag fejrede holdet deres 30. film sammen med kage og champagne. Her skulle Spielberg ifølge Variety have sagt:

“Det er vores 30. film sammen – og vi er stadig forelskede.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Warner Bros Denmark

John Williams svarede med et smil:

“Steven er en mand, man ikke kan sige nej til.”

Bliver det virkelig den sidste?

For tre år siden antydede John Williams, at han var klar til at trække sig fra filmbranchen efter The Fabelmans. Spielberg overtalte ham dog til også at komponere musikken til Disclosure Day.

Og måske er historien ikke slut endnu.

Ifølge personer tæt på produktionen fortalte Spielberg ved afslutningen af optagelserne, at han allerede har en idé til sin næste film – og at John Williams med det samme sagde ja.

Dermed er der stadig håb om, at et af filmhistoriens mest ikoniske samarbejder, fortsætter lidt endnu.

Natasha Margrethe Jensen

Natasha Margrethe Jensen

Skribent & Anmelder


Natasha bruger mere tid i biografens mørke end i sin egen stue. Derudover er hun besat af at se film i IMAX, og hun nørder virkelig meget film scores. Når hun ikke sidder foran et lærred i biografen, løber hun lange ture med Hans Zimmers musik i ørerne og lader pulsen følge de store soundtracks.

Mest læste i dag

Er PS6 i fare? Fans truer med at gå til PC!

Nyhed

July 10, 2026

Er PS6 i fare? Fans truer med at gå til PC!

De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg

toplists

July 8, 2026

De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg

Doom: The Dark Ages – Revelations-anmeldelse: Mere af alt det fede

Anmeldelse

July 11, 2026

Doom: The Dark Ages – Revelations-anmeldelse: Mere af alt det fede

Assassin’s Creed: Black Flag Resynced får flotte anmeldelser – men udviklerne mister jobbet!

Nyhed

July 10, 2026

Assassin’s Creed: Black Flag Resynced får flotte anmeldelser – men udviklerne mister jobbet!

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk