Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Film & Serier

Spielberg og Scorsese gencaster Javier Bardem i legendarisk skurkerolle

Spielberg og Scorsese gencaster Javier Bardem i legendarisk skurkerolle
Universal Pictures
Kasper Rasmussen

Kasper Rasmussen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

November 26, 2024

Én af filmhistoriens værste skurke dukker op igen, takket være Steven Spielberg, Martin Scorsese og ikke mindst i castingen af Javier Bardem

De to Robert’er Mitchum og De Niro har spillet ham. Nemlig én af filmhistoriens største og værste skurke nogensinde: Max Cady. Nu dukker han op igen!

Selveste Javier Bardem er kommet ombord for at medvirke i en dramaserie, der genskaber Cape Fear, baseret på filmthrillerne lavet af Universal Pictures. Projektet er sat op hos Apple TV+, som har fået grønt lys til det med en seriebestilling, skriver blandt andet THR. Nick Antosca, der skabte true crime-dramaerne A Friend of the Family og The Act, skriver og vil showrunne serien, der vil blive produceret af selveste Martin Scorsese og Steven Spielberg. Scorsese instruerede i sin tid 1991-versionen af filmen, mens Spielbergs Amblin Entertainment var et af firmaerne bag. Bardem selv vil også være executive producer.

Serien på 10 afsnit beskrives som en anspændt, Hitchcockiansk thriller og en undersøgelse af USAs besættelse af true crime i det 21. århundrede. De brede træk i historien og karaktererne forbliver de samme som film versionerne, da de lykkeligt gifte advokater Amanda og Steve Bowden står over for en voksende storm, da Max Cady (som – naturligvis! – skal spilles af Bardem), en berygtet morder fra deres fortid, slipper ud af fængslet.

Mors dreng: Max Cady. Foto Universal Pictures

En af filmhistoriens mest ikoniske og kødfulde skurkeroller

Den nye serie er baseret på både romanen The Executioners, som inspirerede Universals 1962-tilpasning instrueret af John Lee Thompson (Guns of Navarone) med Gregory Peck og Robert Mitchum i hovedrollerne, samt den roste 1991-genindspilning instrueret af Scorsese. Mitchum spillede Cady i 1962, mens Robert De Niro spillede den ondskabsfulde morder i Scorseses version. Karakteren er en af filmhistoriens mest ikoniske og kødfulde skurkeroller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for What'Sub

UCP, en division af Universal Studio Group, og Amblin Television er de virksomheder, der vil producere serien. Yderligere exec-producere inkluderer Antosca samt Alex Hedlund, hans partner som produktionsbanner Eat The Cat; og Darryl Frank og Justin Falvey for Amblin Television. Serien udvikles og produceres gennem Antoscas samlede aftale på UCP, hvor han har været baseret siden 2017.

Cape Fear repræsenterer gendannelsen af nogle af Apples succesrige kreative samarbejdspartnere. Serien markerer det seneste samarbejde for Amblin Television og Apple TV+ efter den anerkendte World War Two-serie Masters of the Air, mens Apple arbejdede med Scorsese på det Oscar-vindende periodedrama Killers of the Flower Moon.

Bardem er i mellemtiden i gang med at filme racing-filmen F1 for Apple Original Films.

Så frem med kalenderen og fluebenet, serie-elskere!

 
Kasper Rasmussen

Kasper Rasmussen

Skribent & Anmelder


Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.

Mest læste i dag

Spyro: A Realm Beyond-preview – Den lille lilla drage er endelig tilbage

previews

June 7, 2026

Spyro: A Realm Beyond-preview – Den lille lilla drage er endelig tilbage

Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?

Nyhed

June 7, 2026

Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?

007 First Light-anmeldelse – Ingen gør det bedre end Bond

Anmeldelse

May 26, 2026

007 First Light-anmeldelse – Ingen gør det bedre end Bond

Necrophosis: Full Consciousness-anmeldelse – Grotesk og kosmisk horror som interaktiv kunst

Anmeldelse

June 2, 2026

Necrophosis: Full Consciousness-anmeldelse – Grotesk og kosmisk horror som interaktiv kunst

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk