Twilight vender tilbage: Netflix lancerer ny animeret serie baseret på Midnight Sun
Sebastian Volder
Estimeret læsetid: 1 minutter.
September 8, 2024
Netflix har givet grønt lys til en ny animeret serie baseret på Stephenie Meyers roman Midnight Sun, som er en genfortælling af Twilight fra Edward Cullens perspektiv. Serien, der allerede er i udvikling, produceres af Lionsgate Television, der også stod bag de originale Twilight-film.
I følge Deadline har Netflix ordre på en animeret serie baseret på “Midnight Sun” romanen. Sinead Daly (kendt fra Tell Me Lies) står bag manuskriptet og fungerer som executive producer på projektet. Midnight Sun, udgivet i 2020, giver et dybere indblik i Edward Cullens tanker og følelser, og Meyers ufuldendte manuskript fra bogen hjalp skuespiller Robert Pattinson med at forme sin ikoniske præstation som Edward i 2008-filmen.
Stærkt hold bag produktionen
Meyer, som skabte det verdensomspændende Twilight-fænomen, vil være executive producer på serien sammen med Meghan Hibbett for produktionsselskabet Fickle Fish Films. Wyck Godfrey og Marty Bowen fra Temple Hill Entertainment er også med som producenter, og Erik Feig og Samie Kim Falvey fra Picturestart er tilknyttet projektet. Temple Hill stod bag de oprindelige Twilight-film, og Feig var en nøgleperson hos Lionsgate på det tidspunkt.
Et spændende nyt kapitel for Twilight-fans
Selvom detaljer om premieredatoen endnu ikke er afsløret, er forventningerne store til denne nye version af Twilight-universet. Med Meyer og flere af de originale filmskabere involveret, er der lagt op til en troværdig og spændende udvidelse af det ikoniske univers.
Mest læste i dag
Anmeldelse
May 21, 2026
Untold UK: Liverpool’s Miracle of Istanbul-anmeldelse – Det største comeback i fodboldhistorien
Nyhed
May 18, 2026
Nu bliver PlayStation Plus dyrere
Anmeldelse
May 19, 2026
Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte
Podcast
May 20, 2026
Ny Episode af Arkaden Podcast – Spil bliver eksklusive igen!?
© Copyright - arkaden.dk
