Sponsoreret
Until Dawn-filmen bliver kaldt “effektiv” og indeholder “imponerende praktiske effekter”: Her er anmeldernes dom
Lasse Bjørnsten Rasmussen
Estimeret læsetid: 3 minutter.
May 1, 2025
Der er nu gået mere end en uge, og både anmeldelserne og indtjeningen er blevet offentliggjort
Det er ikke nogen hemmelighed, at filmatiseringer af computerspil er det helt store i Hollywood lige nu. I de seneste år har superheltegenren domineret, hvor alle helte skulle have deres egen film og ende ud i en franchise. Men magtbalancen er ved at skifte, da film som The Super Mario Bros. Movie, A Minecraft Movie og Sonic-filmene har buldret derudad i verdens biografer.
Publikum har været vilde med filmatiseringerne, og derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at Sony – som ikke kun laver spil, men også gerne vil filmatisere deres spiluniverser – nu har kastet sig over gyseruniverset i Until Dawn.
Det interessante ved netop Until Dawn er, at filmen afviger fra materialet i spillet og i stedet fortæller en original historie med nye karakterer og en ny handling. Disse valg har gjort fans af universet skeptiske, men det ser ud til, at filmen ikke har fået en helt dårlig modtagelse – og den har allerede tjent 8 millioner dollars i USA.
På overfladen kan en debut på 8 millioner dollars for en potentiel franchise-starter baseret på et populært videospil virke som en skuffelse. Men det er det bestemt ikke i dette tilfælde. For det første mødte det internationale publikum talstærkt op og bidrog med 10,1 millioner dollars, hvilket gav filmen en global åbningsweekend på 18,1 millioner dollars. Endnu vigtigere er det, at Sony holdt budgettet særdeles lavt – kun 15 millioner dollars. Selv når man medregner markedsføringskampagnen, er det en meget sparsommelig investering for noget, der allerede har en indbygget fanbase.
Men hvad synes anmelderne om filmen – og kan den også noget for nytilkomne, som nødvendigvis ikke har spillet det originale spil fra 2015?

Anmeldernes dom
Selvom det ikke er alle verdens anmeldere, der har givet Until Dawn lige gode karakterer, så virker det stadig til, at den har ramt et godt sted hos mange.
Rebecca Johnson fra Film Focus Online roser filmens cast for at levere gode præstationer og underholdende gys:
Until Dawn er det perfekte eksempel på en popcorn-gyser. Underholdende og sjov med et sympatisk cast og masser af chok på stribe. Hvad den mangler i manuskriptet, opvejes i høj grad af en velkendt, men tryg “Groundhog Day”-agtig handling. Det er måske ikke den mest mindeværdige film eller den med mest på hjerte, men den er en fantastisk biografoplevelse for gyserfans.
Rebecca Johnson, Film Focus Online
Mary Beth McAndrews fra Dread Central beskriver instruktørens (David Sanberg) evne til at instruere en god gyser:
Sandberg ved, hvordan man instruerer en gyserfilm, hvilket han i høj grad demonstrerer gennem sin evne til at bevæge sig mellem forskellige undergenrer og skabe unikt ulækre dødssekvenser, der aldrig føles gentagende.
Mary Beth McAndrews, Dread Central

Alieson Foremen fra IndieWire mener filmen indeholder gode ting hvis man ser den som en spoof film:
Until Dawn” befinder sig et sted mellem Cabin in the Woods og den mystificerende Serenity, og den gør utallige forsøg på at være en skarp gyserkomedie – nogle vellykkede, andre mindre – men fungerer bedst, hvis man ser den som en rendyrket parodi.
Alieson Foremen, IndieWire
Og vi her i Arkaden har selvfølgelig også set filmen, og jeg har derfor talt med Melina (MinnaMumi) om hendes oplevelse med filmen, og her beskriver hun at holde øje med easter eggs var det fedeste:
Det var fedt at finde easter eggs fra spillet, nu hvor selve historien er original! Jeg skreg så mange gange i biografen, at min veninde endte med at få chok af mig.
Melina Ebbesen Jellesmark, Arkaden
Det lyder til, at David Sandberg har formået at ramme noget, der virkelig går rent ind hos gyserfans og gamerne der har spillet original spillet, hvor selv de har fået en ny og unik oplevelse da historien ikke er den samme.
Until Dawn kan ses i de danske biografer nu, og nedenfor finder du en trailer, der kan få dig i humør til en tur i biffen… hvis du tør?
Mest læste i dag
Anmeldelse
May 21, 2026
Untold UK: Liverpool’s Miracle of Istanbul-anmeldelse – Det største comeback i fodboldhistorien
Nyhed
May 18, 2026
Nu bliver PlayStation Plus dyrere
Anmeldelse
May 19, 2026
Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte
Podcast
May 20, 2026
Ny Episode af Arkaden Podcast – Spil bliver eksklusive igen!?
© Copyright - arkaden.dk

