Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelser

Flintlock: The Siege of Dawn-anmeldelse – på skuldrene af guder

Foto: Kepler Interactive

Af Kasper Pedersen
17 juli, 2024

Kan denne AA-roguelite kæmpe med selv de største på markedet?

For en lille måned tilbage, prøvede jeg de første 90 minutter af Flintlock: The Siege of Dawn i et preview. Jeg var dengang ganske positiv over dets tiltag på soulslite-genren, hvor de normalt fingerkrampende hårde kampe, var nedgraderet til mere overskuelige, akrobatiske slag uden en begrænsende “stamina-måler”, som ellers er soulsborne-genrens varemærke.

Men historien, samt spillets sideaktiviteter, virkede banale, og verdenen med dets fjende design var lette uinspireret. Jeg forholdt mig dog optimistisk omkring spillets endelige potentiale, da der var plads til en eventyrlig verden at udforske. Nu skal vi så se om den gode mavefornøjelse holder, eller om Flintlock bare giver mavepine.

Der er en håndfuld flotte omgivelser at udforske i Flintlock. Foto: A44

En kamp mod frygtelige guder

Som nævnt i mit preview, spiller man den kvindelige soldat, Nor Vanek, der er del af en specielenhed, som bærer flintpistoler, rifler og sprængfarligt krudt, i kampen mod onde guder, som har sluppet en hær af monstre løs i verdenen. I et forsøg på at generobre byen “Dawn”, slipper Nor disse guder fri fra deres fængsel, der begynder deres erobring af resten af verden gennem manipulation og hjernevask.

Sammen med sin nyfundne halvgudsven, Emir, skal man som spiller forsøge at bekæmpe disse guder for at rense sit navn, og finde overlevne allierede i denne ellers håbløse kamp. Det er et simpelt, men effektivt plot, der ved første øjekast ikke virker særlig adskilleligt fra andre konkurrenter i genren, men nogle gange er simplicitet en velsignelse- Og Flintlock formår at få det til at gå op i en højere enhed.

Selvom fjendedesignet er ret simpelt overordnet set, er der eksempler på nogle gode af slagsen. Foto: A44

Trivielt plot- Charmerende venskab

For historien havde nogle gode vendinger hen mod midtpunktet, og selvom vi desværre rammer den lettere udtrådte “liars reveal”-kliche, var det venskabet mellem Enki og Nor som holdt mig fast i den knap 20 timer lange fortælling. For der er fokus på et stramt fortalt plot, der måske ikke helt rammer plet på alle tangenter, men til gengæld bliver løftet af de få karakterer, det er bygget op omkring.

Du møder nemlig en håndfuld overlevende, der deltager i din kamp mod guderne. Ikke i selve kampene, men mere med hyggelige historier, opgraderinger og små sidemissioner, der giver en følelse af sammenhold, der viser tegn på mange års tillid og hårde kampe. Det gjorde at jeg følte en form for kammeratskab imellem dem, som var værd at kæmpe for- Om det så var noget jeg havde set før i andre spil.

Det er særligt øjeblikke med venskabet mellem Enki og Nor, der er spillets højdepunkter. Foto: A44

Vi har været her før, men…

Noget andet jeg også havde set før, var meget af spillets indhold: Du kommer op imod mange fjender, som til at starte med kan kløve dig i to med få slag. Du skal udforske en åben verden med sideaktiviteter. Du skal samle ressourcer for at kunne opgradere dit arsenal. Der er et pointsystem, der bruges til at udvikle dine styrker og evner.

Det er alt sammen set før, og alligevel fandt jeg det sjovt at spille. For Flintlock brillierer ikke på dets world-building eller plot eller overordnet indhold, men hæver sig på flere punkter med dets gameplayloop, og mange af dets mindre mekanismer.

I stedet for konstant at holde øje med en stamina-måler kan du undvige, og springe rundt i verdenen som en super akrobat. Du finder steder, der giver mere liv. Dit arsenal er holdt nede på et minimum, der er tilfredsstillende at bruge. Sideaktiviteterne er korte og den åbne verden virker ved første øjekast stor, men er lettilgængelig og byder på små afbræk, til at du ikke bliver træt af omgivelserne, med byer der skal redes og et lille sidespil med mønter, der giver ekstra point.

Spillets pointsystem er endda et glimrende “Risk vs. Reward”-system, hvor jo flere teknikker du bruger i kampene uden at blive ramt, desto flere point kan du inkassere til opgraderinger. Det virker alt sammen tilfredsstillende, og er nemt at gå til for både nybegyndere og veteraner af blandt andet soulsborne-genren.

Der er nok at vælge mellem i spillets skill-tree. Foto: Kasper Pedersen/A44

Simpelt, men effektivt gameplay vinder frem

Det er alt sammen de små komponenter, der hiver spillet op på et højere niveau. Efter du har mødt Emir, får man rådighed over magi, der kan bruges, med begrænsninger, til at svække de stærkere modstandere, og jo flere teknikker man lærer, desto mere komplekst bliver de mange kampe. Samtidig har man flere skydevåben, der fint passer med de forskellige nærkampsvåben.

Jeg fandt særlig stor tilfredsstillelse i spillets “dobbelt-hop”, der gav et ekstra lag til udforskning, og gjorde det nemmere at rejse gennem de mange åbne landskaber. Der er også små portaler, som man kan låse op for, der enten fører til hemmeligheder eller fungerer som genveje, hvis man har brug for at komme tilbage til sikre områder. Det er alt sammen velfungerende, og komplimenterer den farverige verden, der kan udforskes.

Skønt spillets verden kan virke stor ved første øjekast, er det alt sammen tæt på hinanden. Foto: Kasper Pedersen/A44

Teknisk undervældende

Selvom spillets verden er farverig og har en god variation i omgivelserne, kan man dog ikke komme uden om spillets tydelige mangler på visuel fidelitet. Mange af karaktererne er udtryksløse og stive i deres animationer, mens stemmeskuespillet kan halte til tider. Rent grafisk er der heller ikke meget “Current Generation” at finde, da omgivelser og fjendedesign er simpelt, mens musikken er forglemmelig.

Der var også små eksempler på lydeffekter der loopede over hinanden, nogle der decideret manglede eller var så høje, at stemmerne blev druknet i lydniveauet. Det var særligt hen mod slutningen, at dette blev tydeligt. Jeg oplevede også at spillet crashede et par gange- Dog kunne jeg starte spillet på et punkt lige inden eller efter, og A44 Games skulle være opmærksom på fejlene.

Flintlock lider af et lavt budget, men har også sine flotte scener- Bare se på Enki!. Foto: Kasper Pedersen/A44

Konklusion

Flintlock: The Siege of Dawn er et soulslite, der ikke er sky på dets inspiration, mens det bringer lidt af sine egne træk til genren. Det når ikke samme højder som dets storebrødre grundet begrænsninger, men formår at byde på en solid oplevelse for alle pengene.

A44 Games er et lille hold på lidt over 40 ansatte, og med dette spil som kun deres andet på markedet- Håber jeg på at se mere fra dem i fremtiden. Det er et AA-team, der er værd at holde fast på, i en tid hvor AAA-styrer de store overskrifter.

Udvikler/Udgiver: A44 Games | Kepler Interactive

Genre: Action role-playing game

Platform: PC, PlayStation 4&5 (anmeldt på), Xbox One samt Series X&S

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk