Med en stor stjerne, Henry Cavill, i hovedrollen og førsteklasses trænere er Stahelski klar til at bringe Highlander til live. Optagelsesstederne vil omfatte Skotland, Italien og Hong Kong.

Historien bag rebootet vil trække elementer fra den originale film og tv-serie og muligvis udforske begivenhederne op til The Gathering, hvor de resterende udødelige kæmper om den ultimative magt.

Den oprindelige Highlander fra 1986 følger en keltisk kriger, der var en del af en gammel race af udødelige, der kæmper mod hinanden gennem århundreder, indtil kun én er tilbage (hvilket fører til det ofte citerede “der kan kun være én”). Filmen fra 1986 startede en ekspansiv Highlander-franchise, der omfattede biografefterfølgere, et live-action tv-show og en animationsfilm for børn.

Highlander-filmene efter klassikeren fra 1986 nåede aldrig op på originalens niveau, hvilket førte til en inkonsekvent filmisk franchise, der ikke desto mindre havde en spændende mytologi. Originalen er dog stadig en favorit blandt mange fans med sin sværdkampsaction, sjove verdensopbygning og en talentfuld rollebesætning, der inkluderer Christopher Lambert, Clancy Brown og Sean Connery.

Chad Stahelski har været tilknyttet som instruktør på det kommende reboot siden 2016, hvilket gør den til Stahelskis første film uden for John Wick-franchisen. John Wick 4’s Michael Finch er også involveret og har skrevet manuskriptet til det aktuelle projekt, som forventes at få sin endelige premiere i 2026.

Stahelski har på flere medier også afsløret: “Vi forsøger at lave lidt af en prequel, et setup til The Gathering, så vi har plads til at udvide franchisen.” Han bekræftede også, at det ikke ville være en helt ny Highlander-historie, da “vores historie engagerer mange af de samme karakterer og den slags.”

Henry Cavill har været ansat i Highlander-projektet siden 2021, og i betragtning af at Cavill forlod rollen som Geralt i The Witcher, er det let at se ham træde ind i en anden rolle som en sværdsvingende helt, hvor han formentlig tager rollen som Connor MacLeod.

Et møde med en 80’er-legende

Vi har mødt den originale hovedrolleindehaver Christopher Lambert, inden det går løs med rebootet i 2026:

Hvorfor blev du skuespiller? indleder jeg.

-Jeg har altid ønsket at være filmskuespiller, altid! Jeg var fascineret af mediet. Bare det, at et objekt, der består af metal og plastik, kan fremvise og tale til ens sjæl og følelser, var fantastisk. Men det bedste ved det hele, modsat teatret, var, at man altid kunne starte forfra igen, hvis en fejl opstod. Det føltes let og trygt bare at kunne optage en ny scene igen. Men det var ikke let at overbevise mine forældre om mit karrierevalg, specielt var der stor modstand fra min far. Derfor startede jeg i en bank, men det var jo ikke der, min interesse lå. Derfor tog jeg til Paris, hvor jeg mest bare festede igennem, da jeg jo kun var nitten år. Men jeg måtte jo se at få fingeren ud, for min far havde kun givet mig to år til at blive skuespiller. Så efter halvandet års fest og sjov indså jeg, at jeg kun havde et halvt år igen, hvis jeg turde stå ansigt til ansigt med min far. Derfor begyndte jeg på en skuespillerskole. Jeg skulle dog først bestå en svær optagelsesprøve i London, hvilket jeg heldigvis bestod. Herefter gav min far heldigvis en udvidelse af min prøveperiode, da han kunne se, jeg var blevet optaget. Ved siden af mit studie solgte jeg tøj i en butik, min kammerat kendte til. En sjov detalje: Vi spillede så højt musik i butikken, at vi overhovedet ikke kunne tale med kunderne, ha ha.

Hvordan var det at spille selveste Tarzan i Hugh Hudsons Greystoke? (Filmen blev Christopher Lamberts store gennembrud i en alder af 27 år) red.

-Jeg var i begyndelsen nervøs ved at skulle lægge krop til sådan en kendt figur, men jeg følte, jeg var i trygge hænder hos Hugh Hudson. Han havde jo vundet fire Oscars. Han ville skabe en Tarzan, man ikke tidligere havde set fremstillet. Til min frygt sagde han til mig: ‘Du skal ikke være bange nu, gem din frygt til filmen får premiere!’ Det fik han ret i, og samtidig var det en stor gave at spille over for rigtige chimpanser. Det var en vigtig træning for mig.

Subway, Isabelle Adjani og Luc Besson

Jeg spørger nu ind til hans arbejde omkring Luc Bessons Subway fra 1985 og undrer mig over, hvorfor han kun nåede at lave en enkelt film med franskmanden:

-Luc (Besson) er en meget kompliceret mand, og det var faktisk meningen, at vi skulle have lavet en efterfølger. Jeg ville dog gerne lave noget andet efterfølgende, og senere fandt jeg da også ud af, at man ikke skal sige nej til ham. Vi er dog stadig gode venner; han har bare en pokkers god hukommelse, ha ha.

Jeg er personligt en stor fan af den kvindelige hovedrolle i samme film, nemlig Isabelle Adjani, så jeg spørger selvfølgelig også til hende:

-Hun er rigtig sød, god skuespillerinde, dejlig person, men meget genert. Hun ligger meget langt fra f.eks. rollen som Anna/Helen i Andrzej Zulawskis Possession fra 1981. Men hun er jo også en fremragende skuespiller. Det var også en stor fornøjelse at arbejde med Patrick Stewart i Gunmen fra 1993. Eller Jean-Claude Van Damme, jeg har været meget heldig.

Highlander

Hvordan ændrede dit liv sig efter de to roller, henholdsvis i rollen som Fred i Subway og din signaturrolle som Connor MacLeod i Russell Mulcahys Highlander (1986)?

-Der skete ikke det vilde med Subway. Det var dog efter Greystoke sjovt at gå fra langt brunt hår til blondt pjusket hår, ha ha. Subway var en fest at lave! Highlander var lidt mere besværligt. Der skulle jeg jo lære at fægte, og jeg var jo også dengang temmelig nærsynet! Jeg elskede manuskriptet, og jeg synes stadig, at arbejdet med Russell Mulcahy er noget af det bedste, jeg har oplevet. Han er en fantastisk visuel instruktør. Filmen var fuld af action, og jeg måtte ikke bruge mine kontaktlinser, så i starten måtte jeg derfor naturligvis øve mig med et plasticsværd, hvilket stuntmændene sikkert var glade for, ha ha. De fleste af mine medskuespillere vidste godt, at jeg næsten intet kunne se, men de fleste af mine scener forblev alligevel i filmen, modsat Highlander 2, hvor flere af mine store scener blev klippet ud. Den første film var utroligt vellykket, modsat anden del, der er en typisk nummer to. Jeg havde i øvrigt intet valg; jeg var TVUNGET til at lave efterfølgeren, da jeg havde forpligtet mig til dette, da jeg skrev under på seriens første del. Jeg forsøgte herefter at fraråde fansene at se anden del, hvilket naturligvis gav mig en masse ballade hos producenten af filmen.

Havde Lambert takket ja til en Subway-efterfølger, havde han nok også skulle sige nej til rollen i Highlander. Derfor spørger jeg til, hvordan han har det med denne rolle, set med nutidens øjne:

-Clint Eastwood brokker sig jo ikke over at spille Dirty Harry, ligeledes Harrison Ford omkring Indiana Jones eller Mel Gibson i Mad Max-filmene. De mest berømte skuespillere har jo alle ikoniske roller. Jeg er glad for min Highlander-rolle. Jeg vil endog overveje en femte del, hvis jeg får tilbuddet.

Freddie Mercury som skuespiller?

Den britiske rockgruppe Queen stod som bekendt for musikken til den første Highlander-film, og Christopher Lambert medvirkede derfor også i musikvideoen Princes of the Universe. Derfor må jeg jo spørge lidt ind til den legendariske Queen-forsanger Freddie Mercury:

-Freddie var, ligesom så mange andre stjerner, meget genert, men en meget sød, fin fyr. Vi optog videoen over to dage, hvor vi lavede en ‘privat’ koncert for femten fans. Det var helt utroligt. En fantastisk sanger, et stort menneske var han. Det er det, stjerner er lavet af. Han kunne sikkert også have været skuespiller, hvis det var det, han ville.

Følte du dig nogensinde typecastet med de lettere maskuline tidlige roller som Tarzan og i Highlander?

-Nej, jeg lod mig slet ikke typecaste. Jeg havde helt styr på min karriere. Det var også grunden til, at jeg accepterede at medvirke i de fire Highlander-film, som jeg alle finder af samme kvalitet på nær anden del. Havde den anden Highlander-film dog heddet noget andet end netop Highlander 2, havde det været en helt fin film.

Den lader vi lige ende hos jer, kære Highlander-fans. Er I enige om dette udsagn?

Da vi nu er i gang med snakken omkring Highlander 2, spørger jeg, om han har en favorit ud af de, ifølge mig, tre versioner, hvortil Lambert retter mig og siger, at der findes hele fire versioner:

-Alle fire versioner af Highlander 2 er lige gode, det er bare en mere anderledes film.

Da jeg er stor fan af den canadiske skuespiller Michael Ironside, som spiller Katana i den noget skuffende toer, spørger jeg, hvordan det var at arbejde med ham:

-Han var fin at arbejde med, meget professionel og en god skuespiller. Han er sød og rar og ligger meget langt væk fra de roller, han spiller. Lidt ligesom Dennis Hopper, som jeg spillede med i Jean-Pierre Rouxs The Piano Player fra 2002.

Highlander-rebootet og skønne kultfilm

Herefter spørger jeg naturligvis ind til det kommende reboot af Highlander, som, som nævnt, skal instrueres af John Wick-instruktøren Chad Stahelski:

-Jeg ved ikke, om det er en god idé, for både Sean Connery og det originale Queen er jo væk. Skulle det laves originalt, skulle den laves så langt væk fra originalen som muligt og komme op med noget nyt og originalt.

Vi drøner hastigt videre. Min personlige Christopher Lambert-favoritfilm er Stuart Gordons Fangeborgen fra 1992, som jeg finder er en rigtig 90’er sci-fi perle:

-Den var yderst interessant, primært på grund af Stuart Gordon. Han gjorde den interessant, og havde det været en anden instruktør, havde den sikkert havnet i videotilbudskasserne. New York Times-kritikeren kvitterede dengang med hele fire ud af fire stjerner, primært grundet instruktørens arbejde. Jeg var også omringet af gode stjerner: Jeffrey Combs, Kurtwood Smith og Vernon Wells. Desværre blev efterfølgeren Fangeborgen 2 fra 2000 ikke den samme succes. Instruktørstolen blev besat af Geoff Murphy, som nok er mest kendt for Steven Seagal ‘klassikeren’ Kapring i høj fart fra 1995. Jeg havde læst manuskriptet og syntes, det lød sjovt, men jeg havde jo regnet med, at det også havde været Stuart Gordon denne gang. Filmen blev dog ok, syntes jeg.

Deepcuts, Bond, skuffelser og Dwayne Johnson

Er du nogensinde, som rygterne siger, blevet tilbudt rollerne, både som James Bond og i rollen som Martin Riggs i Dødbringende Våben-filmene?

-Jeg er ikke af britisk herkomst, end of story!

Nu vil jeg gerne grave lidt dybere i Lamberts filmkarriere, og jeg finder én af hans største stinkere frem, nemlig filmen Druids fra 2001, som blev “instrueret” af franskmanden Jacques Dorfmann. Til trods for et stjernecast, der inkluderer både Max von Sydow og Klaus Maria Brandauer, ligger filmen pt. på en “imponerende” 2,7 score på IMDb:

-Det er min værste ‘souvenir’ i min karriere, mit værste minde. Jeg vil ikke gå for meget ind på produktionen, men der var virkelig problemer med filmens instruktør. Hans hjerte lå ikke i det, muligvis var stoffer indblandet. Han var heller ikke altid fysisk til stede.

I 2004 medvirkede Lambert overfor Nastassja Kinski i Aruna Villiers film À ton image fra 2004:

-Nastassja Kinski er en meget kompliceret person. Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med hendes far (Klaus Kinski, red.), det vil jeg ikke tale om. Hun er også en god skuespillerinde.

I 2006 medvirker Lambert i filmen Southland Tales, som instrueres af Richard Kelly, som i 2001 brød igennem med kultklassikeren Donnie Darko. I Southland Tales medvirker ingen ringere end The Rock himself, nemlig megastjernen Dwayne Johnson:

-Det var sjovt at filme med ham, men grunden til at jeg accepterede min rolle var, at filmen var instrueret af den samme fyr, der lavede Donnie Darko. Den film er jeg helt vild med. Seann William Scott medvirkede også. Jeg havde dog kun én scene med Johnson, men jeg tror, han en dag bliver større end Arnold Schwarzenegger. Så måske en dag bliver han præsident, ha ha.

Marvel-drømme og afslutning

Christopher Lambert har indtil videre kun medvirket i en enkelt Marvel-film, nemlig Ghost Rider: Spirit of Vengeance fra 2011, hvor han spillede overfor sin gamle ven Nicolas Cage:

-Det var rigtigt sjovt. Jeg har været venner med Cage i mere end tredive år; han er en gammel ven. Jeg har dog sjældent mødt hans onkel Francis Ford Coppola, det har til gengæld min ekskone Diane Lane, ha ha. Jeg mødte ham dog til en premiere på hans film Cotton Club engang i 1984. Men ringer Marvel igen, er jeg naturligvis klar!

Jeg spørger nu, om der har været roller i hans lange karriere, han har fortrudt, han ikke fik. Til dette svarer han som en anden Edith Piaf: Non, Je Ne Regrette Rien!

Vi slutter hermed interviewet, og jeg takker naturligvis mange gange for hans hjælp. Så kald ham bare en døgnflue. Lambert har nok alligevel oplevet mere end de fleste af os.

“There can be only one!”

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.