Mest læste
Efter ‘The Hunt for Gollum’: 2 nye Gandalf-film fuldender trilogien
Olympisk Ridley Scott-comeback: “Gladiator 2 er et MESTERVÆRK”
Dragon Age: The Veilguard-anmeldelse – En monumental skuffelse
Ny Star Wars-trilogi på vej
Peter Jackson: Derfor kommer der nye Ringenes Herre film
Er S.T.A.L.K.E.R. 2 Heart of Chornobyl kandidat til årets spil?
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
We Live in Time-anmeldelse – Årets bedste kærlighedsdrama
Call of Duty: Black Ops 6-anmeldelse – Game Pass-juvel eller forgyldt illusion?
Warner Bros.-boss om kommende Harry Potter-serie: “Det går ret godt!”
Premieredatoen for Ridley Scotts episke efterfølger nærmer sig!
Via Vanity Fair, har vi nu de første billeder og ord, sat på den kommende storfilm.
Fra instruktør Ridley Scott fortsætter efterfølgeren til filmen fra 2000 årene efter, at Russell Crowes Maximus gav sit liv for at vælte lederskabet i det Romerske Imperium. Paul Mescal (Normal People) spiller Lucius, sidst set som den unge søn af Lucilla, Connie Nielsens adelskvinde fra den oprindelige film.
Scott besluttede at forfølge Oscar-nominerede Paul Mescal til Gladiator II efter at have set hans præstation i Normal People. “Da jeg så et TV-show, som egentlig ikke er min slags TV-show for næsten fire år siden, sagde jeg: ‘Hvem er denne fyr?'”
Paul Mescals fysiske transformation til Gladiator II tager nu internettet med storm.
“Jeg kalder ham Brick Wall Paul,” siger medskuespiller Pedro Pascal (The Mandalorian). “Han blev så stærk. Jeg ville hellere blive kastet ud fra en bygning end at skulle kæmpe mod ham igen.”
Overfor Mescal indtager Pascal rollen som Marcus Acacius, en romersk general, der siges at have trænet under Russell Crowes Maximus fra den originale film. Acacius er en kriger, der “lærte fra den bedste,” siger Pascal, “så selvfølgelig er dette æreskodeks indgroet i hans træning og i hans eksistens.”
Ifølge Paul Mescal handler Gladiator II om “hvad mennesker vil gøre for at overleve, men også hvad mennesker vil gøre for at vinde.”
Som filmen begynder, har Mescals Lucius en kone og et barn, og lever et relativt fredeligt liv med dem, indtil erobrere fra hans hjemland begynder at trænge ind. “Han har slået rod i en kystby i Numidia,” siger instruktør Ridley Scott. “Det er en af de sidste overlevende civilisationer, da romerne begynder at trænge ind i Nordafrika og overtage det hele.”
Rollelisten prydes også af Denzel Washington, som våbenhandleren Macrinus.
“Han er en meget velhavende mand. I stedet for at have en stald af væddeløbsheste, har han en stald af gladiatorer,” siger Scott. “Han er smuk. Han kører en gylden Ferrari. Jeg fik ham en forgyldt stridsvogn.”
Det enorme imperium Rom, styres af to tilsvarende sadistiske brødre, med Fred Hechinger (The White Lotus) som kejser Caracalla og Joseph Quinn (Stranger Things) som kejser Geta.
Scott siger, at de truer Lucillas velfærd som et middel til at kontrollere Acacius. “De bruger hende som en smule pres, hvis de bliver nødt til det (…) Caracalla og Geta er tvillinger og har helt klart været beskadiget fra fødslen” siger filmskaberen.
Gladiator II har dansk biografpræmiere d. 14. november 2024
Om skribenten:
Tobias Gilbert – Skribent & Anmelder
Tobias er uddannet skuespiller fra Det Danske Filmskuespillerakademi i 2017. I sit arbejde som skuespiller har han både stået foran og bag kameraet ved bl.a. at producere egne kortfilm. For tiden læser han Dansk på Københavns Universitet for at skærpe sine skriveevner, hvor han også arbejder som skribent for Filmmagasinet Nosferatu. Når der skal slappes af, er det ofte med et PS5-joystick i hånden og en hjemmelavet bolognese på tallerkenen.