Ad Banner

Anmeldelse

Freedom Wars Remastered-anmeldelse – Sci-Fi Monster Hunter

Foto: Dimps Corporation/Bandai Namco

Mest læste

Af Kasper Pedersen
11 januar, 2025

Er denne "Monster Hunter klon" et spil der har nok i sig selv, eller er det en ligegyldig remaster?

Monster Hunter feberen er nok ved at nærme sig et kogepunkt for mange. Op til seriens store udgivelse i form af Monster Hunter Wilds der udkommer til februar, har udviklerne fra Dimps valgt at genudgive deres eget forsøg på genren; Freedom Wars, som var en PlayStation Vita eksklusiv JRPG-titel tilbage i 2004.

Spillet bød på mange af de samme tag på mission-baseret gameplay som Monster Hunter-serien. Udrust din karakter med passende våben, vælg en opgave/jagt og begiv dig gennem små områder der munder ud i en større kamp. Det oprindelig Freedom Wars tog dog aldrig rigtig fat, særligt grundet dets begrænsede spilleflade, men forsøger nu igen i en remastereret form.

Man kan fristes til at sætte spørgsmålstegn ved dens eksistensberettigelse, særligt så tæt på en stor titel fra dens “konkurrent” – Men er der mere i denne “klon” end bare ren imitation? Lad os finde ud af det.

Freedom Wars tager tydelig inspiration af overvågningskoncepter såsom “Big Brother”. Foto: Kasper Pedersen/Dimps

Kampen om frihed fra en 1000000-års dom

Freedom Wars tager udgangspunkt i en dystopisk Sci-Fi verden, hvor ens liv er prissat af samfundet. Allerede fra fødslen er befolkningen dømt en gæld på 1. mio. år, som de så skal bevise at de er værd i form af statslig ydelse, og i en evig krig mellem splittede samfund er denne ydelse typisk i form af kampe mod store robotter og andre “syndere”.

Efter spilleren bliver ramt af noget så kliché som et hukommelsestab, bliver man sat tilbage til den oprindelige dom på 1. mio. år, og skal kæmpe sig tilbage til toppen af samfundet. Under denne kamp bliver man introduceret for andre fangere, får færten af en hemmelig undergrundsorganisation og mystiske personer, der lader til at styre alting bag kulissen.

Skønt det nok var helt uden intention, rettede spillet tilbage i 2004 et kritisk spørgsmål mod statslig styrelse, kontrol og hvordan vi som individ er bedømt fra fødslen ud for vores potentielle værdi for samfundet – Det var også ved den spæde start for noget der hed “Facebook”, men det kan vel umuligt blive særlig stort med sådan et navn.

Ser vi bort fra denne selvfabrikerede tematik, er spillets fortælling stadig underholdende og motiverer spilleren mellem de mange missioner med små bidder af historie og interaktioner fra karaktererne. Man bevæger sig fra sin celle rundt i fængslet, får missioner, og skal derefter sørger for at ens udstyr er på plads i spillets knap 25 timer lange historie med masser af ekstra opgaver at lave, enten alene eller som del af et hold på 4 spillere.

Selvom selve fængslet og den lille håndfuld omgivelser man bevæger sig rundt i er ret intetsigende, var der stadig nok til at holde mig fast fra start til slut. Historien har sine små overraskelser, og senere får man mulighed for at vælge mellem visse karakterers skæbne, efter man har haft tid til at lære dem at kende selv på et overfladisk niveau. Det er dog ikke her at spillets sande værdi skal findes.

Der stikker tydeligvis mere under end bare et totalitært statsfængsel. Foto: Kasper Pedersen/Dimps

Tilfredsstillende, små mundrette kampe

Ligesom i et andet tidligere nævnt monster-jagt spil, består mange af Freedom Wars missioner af kampe mod kæmpestore fjender, her i form af robotter, de såkaldte “Abductors”, som er på jagt efter mennesker, der kan fungere som arbejdskraft for andre kontrollerende samfund.

De har alle en tidsbegrænsning, men kan typisk klares inden for ganske få minutter. Det virkede perfekt i en håndholdt version, og fungerer stadig godt på konsoller, da man altid føler der er noget at lave, uden at aktionen i spillet når at stagnere under historie-bidderne. Efter hver mission bliver man belønnet med unikke ressourcer og våben, som kan bruges til opgraderinger, reducering af ens dom i år og point som man kan indløse for “rettigheder”.

Før hver mission har man mulighed for at vælge mellem en god variation af våben – Alt lige mellem skydevåben til store anime-inspireret sværd er brugbare i kampen mod robotter, der kan skilles ad, hvis man fokuserer sårbare punkter. Våben, skjolde og i visse tilfælde kropsdele af disse robotter kan skæres af, og bringes tilbage til ens base som ressourcer.

Det er alt tid tilfredsstillende at nedlægge disse enorme fjender, og skønt deres design desværre hurtigt bliver ensformige, er de udfordrende nok til at jeg var nødt til at skifte spillestil, hver gang jeg stødte mod problemer med en pågældende fjende, hvilket jeg gjorde i stor grad hen mod slutningen af spillet.

Det er dog ikke kun robotter der skal bekæmpes. En gang imellem skal man snige sig gennem fængslets korridorer, hvilket var ret kedelige men heldigvis også meget korte segmenter, kæmpe mod andre fanger i en slags “Team Deathmatch”, eller bringe indespærrede borger tilbage til ens base, som så kan hjælpe med at opgradere ens våben.

Nogle af de større fjender skal takles med spillets “Tjørnekrans”. Foto: Kasper Pedersen/Dimps

Som hold er vi stærkest

Freedom Wars er i sin kerne en singleplayer oplevelse, hvor multiplayer funktionen kun kommer til i de mange missioner. Man kan vælge at starte disse alene, for så at sætte sit eget hold sammen med NPC’er, der er struktureret op omkring et klasse-system med deres egne våben og kampstil.

Det er dog mest sammen med andre spillere, at særligt de senere missioner bliver overskuelige. Jo længere man kommer i spillets historie, jo stærkere bliver fjenderne, og det kan til tider blive så høj en stigning i sværhedsgrad, at spillets egne NPC’er har svært at følge med, og man må tage nogle andre spillere med, som er bedre rustet til kampene.

Det ikke for at sige AI’en er elendig, da de altid var i stand til at komme en så hjælp, når man for hundrede gang lå på dødens rand, men når der skulle nedlægges robotter, var det bare bedre at kunne koordinere taktik med andre spillere. Her har Remastered-versionen gjort det langt nemmere at finde spillere, fra den gang det var på Vita’en, og jeg fandt det mere tilfredsstillende at finde et hold på 4 spillere, som man hurtigt kunne hoppe ind i kamp med – Hvad enten det var for en mission jeg selv var kommet til, eller som jeg havde til gode.

Det er altid nemt at lave sit eget hold, inden man starter en kamp. Foto: Kasper Pedersen/Dimps

Remaster uden de store tilføjelser

Spillet byder som remaster på alt hvad man kunne forvente af sådanne slags. 4K-opløsning, højere skalering og 60 fps som er passende for nutidens konsoller. Der er dog også små tilføjelser, såsom ganske glimrende engelske stemmer, og en ny sværhedsgrad, hvis man virkelig er i et masochistisk humør.

Det er en simpel opdatering, og på trods af sit stadig vanedannende gameplay, er spillet ikke ældet med ynde på alle parametre. Særligt mundbevægelserne virker akavet, og passer ikke overens med stemmerne, selv på det originale japanske sprog. Det giver et noget akavet, om end også lidt humoristisk, udseende og designs på karakterne skriger også “håndholdt”. Jeg vil dog sige, at de små opgraderinger har overordnet set gjort spillet til en bedre spiloplevelse i forhold til originalen.

Konklusion

Grundlaget for at et spil som Freedom Wars Remastered skulle eksistere, kan diskuteres. Det ses tydeligt at det er forældet rent grafisk, og dets design er banalt samt intetsigende. Ikke desto mindre er det et sjovt spil med et gameplay-hook, der aldrig overskrider sin besøgstid og interessant historie.

Det når ikke sin “konkurrent” til sokkeholderne, men det er stadig en sjov oplevelse, der kan holde en beskæftiget i en god mængde timer, uden at det bliver kedeligt eller vattet. Og så er det dejligt at det er kommet på flere platforme frem for en totalt død konsol.

Udvikler/Udgiver: Dimps Corporation/Bandai Namco

Genre: JRPG

Platform:  Switch, PlayStation 4/5 (anmeldt) & PC

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Palisades-brandofferet Mel Gibson: “Min ‘Passion of the Christ’-efterfølger...
Nyt AAA PlayStation spil på vej fra nyt studie