Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Gaming mangler royal anerkendelse

Ridderkors og Agent 47

Foto: Montage Mikkel Juel Gregersen

Af Anders Friis
8 november, 2023

Hvorfor udebliver den brede anerkendelse af spilbranchen, når den for længst har overhalet film- og musikbranchen?

At blive udnævnt til Ridder af Dannebrog er én af de største hædersbevisninger, man kan modtage i Danmark. Det er dog ikke blot et synligt bevis bestående af et 3,5 centimeters kors i rødt og hvidt, der følger med udnævnelsen, men også en bred samfundsmæssig anerkendelse, adgang til magteliten og invitationer til bal ved hoffet.

Kronprins Frederik og Statsminister Mette Frederiksen til aftenbal på Christiansborg. Foto: Keld Navntoft, Kongehuset

En anerkendelse, som endnu ikke er tilfaldet repræsentanter fra spilbranchen eller spilkulturen i Danmark. Vi har spurgt to førende eksperter i hhv. kongehuset og magtstrukturer, hvorfor den brede anerkendelse af gaming udebliver.

Man skal udmærke sig

Michael Bregnsbo, historiker og lektor på Syddansk Universitet og ekspert i Kongehuset, starter med at slå fast, at man skal udmærke sig for at gøre sig fortjent til et ridderkors:

– Ordener bliver tildelt for fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning, særlig indsats inden for kunst, videnskab eller erhvervsliv eller for virke for danske interesser.

Han forklarer videre:

– Det er de forskellige ministerier, der indstiller personer inden for de samfundsområder, de hver især administrerer, til tildeling af et ridderkors.

Christoph Ellersgaard, sociolog og lektor på CBS, der har forsket i eliter og magtstrukturer supplerer med, at det på kulturområdet i høj grad er kongehuset selv, der vurderer, hvem der skal modtage et ridderkors:

– Præcis på kulturområdet er der faktisk mange, der undervurderer Kongehusets magt, da de i høj grad definerer, hvem der skal modtage ordener i den branche, og Kongehuset spiller generelt en aktiv rolle i kulturlivet.

Christoph Ellersgaard fortsætter:

– Den personlige interesse hos Kongehusets medlemmer spiller en stor rolle i forhold til uddeling af ordner. Dronning Margrethe interesserer sig for illustrationer, kostumer og arkæologi, så de områder får naturligt opmærksomhed fra Kongehuset. Kronprins Frederik interesserer sig for idræt og musik, og de områder har fået stigende opmærksomhed fra Kongehuset de seneste år.

Betyder det, at hvis Prins Christian eller nogen af de yngre medlemmer af Kongehuset er gamere, så vil der også komme en større anerkendelse af gaming?  

– Det kunne man sagtens forestille sig svarer Christoph Ellersgaard.

Prins Christian. Foto: Dennis Stenild, Kongehuset

På samme måde forklarer Michael Bregnsbo, at den personlige interesse kan have en betydning:

– Det kan også være, at der er tale om et generationsspørgsmål, hvor de yngre medlemmer af kongefamilien kunne tænkes at have større forståelse for gaming-kulturen.

Gaming er fortsat lavkultur

Det er dog ikke kun den personlige interesse hos Kongehusets medlemmer, der spiller en rolle i forhold til hvilke kulturelle udtryksformer, der anerkendes, forklarer Christoph Ellersgaard.

– Der er helt klart også et statushierarki indenfor kulturens verden. Det man klassisk vil betegne som højkultur og lavkultur. Det vil alt andet lige være nemmere for en udøver i ridesporten, at få et ridderkors end f.eks. en MMA-kæmper.

Så det er ikke nok hvis Prins Christian spiller Counter-Strike?

– Det vil hjælpe et stykke af vejen, men tildeling af ordner hænger også sammen med netværk, og i de her netværk spiller kulturen en stor rolle. En stor del af eliten sidder i bestyrelser sammen i kulturinstitutioner, eller netværker igennem ridesporten eller golf, som dermed får et skær af højkultur over sig. Der er ikke mange fra eliten og erhvervslivet, der netværker igennem et spil Counter-Strike, som har et skær af lavkultur over sig.

Christoph Ellersgaard fortsætter:

– Det passer også lidt bedre til fortællingen om at være hårdtarbejdende erhvervsleder, at gennemføre en ironman, end at sidde og spille Counter-Strike, så det er naturligt, at der er bestemte kultur- og sportstilbud, der er mere attraktive at netværke igennem end andre, og disse kultur- og sportstilbud står højere på listen i forhold til uddeling af ordner.

Der er mere status i at gennemføre en Iron Man end spille Counter-Strike: Foto: HeungSoon, Pixabay

Anerkendelsen står ikke lige for

I England blev den første repræsentant fra spilindustrien udnævnt til ridder ved årsskiftet 21/22. Sir Ian Livingstone har blandt været med til at grundlægge EIDOS, men en lignende ordenstitel til en dansk repræsentant fra spilindustrien har ifølge Christoph Ellersgaard lange udsigter:

– Der kommer desværre nok til at gå nogle år, inden vi ser det, men jeg vil ikke afvise, hvis spilbranchen i Danmark bliver større og mere anerkendt i udlandet, så kunne der være ministerier eller erhvervsorganisationer der kunne ’nudge’ Kongehuset til, at se i retning af spilbranchen, når der skal uddeles ridderkors.

Med andre ord så kommer vi ikke til at se f.eks. Jakob Stegelmann fra Troldspejlet eller Arnt Jensen fra Playdead modtage et Ridderkors foreløbigt.

Arkaden har bedt om en kommentar fra Kongehuset, men Kongehuset er ikke vendt tilbage på vores henvendelse i skrivende stund.

Anders Friis – Skribent & Anmelder

Halvgammel og halvsur gamer med en stor svaghed for PC-, strategi- og RPG-spil. Er af den klare overbevisning der ikke er lavet god musik, film eller serier siden 2004, og der generelt er et overdrevent forbrug af farver og larm i alt for mange af nutidens spil





© Copyright - arkaden.dk