Twisters kan pt. prale af at være den bedst indtjenende katastrofe-film i USA med en åbning på 80 millioner dollars. Den originale Twister-film fra 1996 var en box office-juggernaut, der åbnede til 41 millioner dollars (svarende til 82 millioner nutidens dollars) og sluttede sin kørsel med 494,5 millioner dollars globalt (svarende til 992,08 millioner i dag).

Skal vi lige se Twisters-traileren igen?:

En smutter?

Vi har tidligere lavet en “best-of”-liste over katastrofe-film. Men den mangler vel nok den største katastrofefilm nogensinde, nemlig Det tårnhøje helvede fra 1974.

Filmen, der blev instrueret af John Guillermin, kombinerer spænding, drama og action, og den topper stadig de flestes liste over de bedste katastrofefilm gennem tiderne.

Tilbage til 70’erne

Før dagene med duellerende udgivelser baseret på det samme koncept – à la Deep Impact og Armageddon, eller Dante’s Peak (1997) og Volcano (1997) – var Warner Bros. og 20th Century Fox i 1974 i stand til at kaste ideen om to konkurrerende film til side for at sætte alle deres ressourcer og talent i én film. Efter at have bevæget sig forbi deres budkrig og duel over to romaner – The Tower af Richard Martin Stern og The Glass Inferno af Thomas N. Scortia og Frank M. Robinson – blev WB og Fox-ledere enige om at lave Det tårnhøje helvede med John Guillermin ved roret.

Filmen viser luksusskyskraberen The Glass Tower, den højeste bygning i verden, bryde i brand under indvielsesceremonien på grund af defekte ledninger og genveje taget i udviklingsprocessen. Ved at forene nogle af Hollywoods dengang største stjerner – Paul Newman, Steve McQueen, Faye Dunaway, William Holden og Fred Astaire – tilskriver filmen de højder, som alle katastrofefilm bør sigte mod.

The Towering Inferno

Selvom filmen er næsten tre timer lang, og branden i filmen først begynder en time inde, tjener dette tempo et formål i forhold til både at introducere publikum for sine mange karakterer og give os en følelse af retning i bygningen. Det er noget, som James Cameron senere ville implementere i Titanic (1997), både med hensyn til at etablere karaktererne og altid sørge for, at publikum var forankret i miljøet og vidste, hvor karaktererne befandt sig. Der er endda en version af Billy Zanes Cal Hockley her, i form af Simmons (Richard Chamberlain), svigersøn til udvikleren, Jim Duncan (William Holden), der er ansvarlig for de defekte elektriske ledninger, og som forsøger at flygte før kvinderne og børnene.

Da arkitekten Doug Roberts (Newman) og brandmanden Chief O’Hallorhan (Steve McQueen) forsøger at bekæmpe ilden og redde så mange som muligt, stiger antallet af tilskadekomne, og det samme gør kulisserne. Hvad der opnås her med hensyn til faktisk brand og praktiske effekter forbliver stadig forbløffende, og der er en udendørs elevatorscene, der er lige så gribende som noget, du ville se i filmene i dag:

Eftermælet:

Selvom Det tårnhøje helvede er en af de tidligste katastrofefilm, der hjalp genren med at vinde popularitet, er den stadig en af de bedste og kaster derfor stadig en lang skygge, over de film, der kom i dens kølvand.

Og selvom filmen kostede 14 millioner dollars (71 millioner dollars i dag), indtjente den 116 millioner dollars på hjemmemarkedet (600 millioner dollars nu). Det tårnhøje helvede sluttede på en tæt andenplads bag Blazing Saddles som årets mest indtjenende film, og filmen modtog otte Oscar-nomineringer, herunder bedste film, bedste filmografi og bedste originale sang.

Filmens specialeffekter, især dem, der skildrer den massive ildslugning af skyskraberen, var banebrydende for sin tid og holder stadig i dag.

Skuespillerne skulle desuden gennemgå træning for at lære at manøvrere sig i højhuse og simulere de fysiske krav ved at være brandmænd, hvilket tilføjede autenticitet til deres skuespil..

Fra sin rekordstore kassesucces til sin kritikerros er Det tårnhøje helvede fortsat et lysende eksempel på, hvordan en perfekt udført katastrofefilm kan stå tidstesten. Så uanset om du er fan af actionfyldte film, fascineret af forviklingerne i bygningsdesign eller bare nyder en god gammeldags spændingshistorie, er filmen en must-watch film, der vil efterlade dig på kanten af dit sæde, uanset alder.

Så GO WATCH!

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.