Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

God of War Ragnarök bliver review-bombet på Steam 

Foto: Sony

Af Lasse Bjørnsten Rasmussen
22 september, 2024

Endnu et spil falder for tæppebombning fra sure Steam-spillere

God of War Ragnarök bliver udsat for review bombing på Steam, da brugerne endnu en gang protesterer mod Sonys kontroversielle krav om, at pc-brugere skal forbinde til en PSN-konto. 

Lige nu sidder God of War Ragnarök med 3.477 anmeldelser og en “Mixed” modtagelse. Størstedelen af de negative anmeldelser drejer sig om, at man skal have tilknyttet en PlayStation Network-konto for at spille et singleplayer-spil. 

Andre er utilfredse med, at det selv i lande, hvor tjenesten er tilgængelig, kræver en PSN-konto, som skal oprettes ved, at indsende et mobiltelefonnummer for at bekræfte ens alder eller indsende et fotografi af ens ansigt eller et myndighedsudstedt ID til en tredjeparts hjemmeside. 

“Jeg forstår godt, hvorfor folk er utilfredse med PlayStation-konto-tingen. Det er irriterende, når udviklere tvinger online-funktioner ind i et singleplayer-spil,” sagde en positiv anmelder

“Det er ærgerligt, fordi disse anmeldelser vil afholde folk fra et utroligt spil.” 

“At dette spil, et SINGLEPLAYER-spil, tvinger dig til at logge ind på et netværk, der er berygtet for databrud, er fuldstændig absurd,” modsagde en negativ anmelder. 

“Hvis det ikke var for det faktum, at jeg elskede det første spil og har ønsket at spille dette, siden det udkom på PlayStation, ville jeg slet ikke have købt spillet. Ekstremt tvivlsom adfærd fra Sony her.” 

Foto af: Steam

Andre har efterladt negative anmeldelser på grund af spillets ’tilstand’ og rapporterer om ‘konstante nedbrud, lydfejl, visuelle fejl, ekstremt lav FPS’ og problemer med overhovedet at få spillet til at ‘åbne’.”

God of War Ragnarök ankom til pc i denne uge og tilbyder en nyopgraderet version, med en række grafiske forbedringer og nye pc-specifikke funktioner.

Lasse Bjørnsten Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder for film, spil og tv-serier, og elsker at formidle det. Han er en ung purk, der har taget sine første skridt ind i medieverdenen, som har fascineret ham siden han for første gang fik en PlayStation 2-kontroller i hånden og en Nintendo DS ved siden af sig.





© Copyright - arkaden.dk