Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

God of War remake annoncering falder fra hinanden

Foto: Santa Monica Studio

Af Nikolaj Mosegaard
9 marts, 2025

Folket har talt! De vil have klart svar snarest

Hvad der kommer let, går let. Kun få uger efter, at spiljournalisten Jeff Grubb insinuerede, at et potentielt remake af de originale God of War-spil ville blive annonceret ved franchisens 20-års jubilæum, er rygterne nu blevet manet til jorden.

Via mediet X har Santa Monica Studio meldt klart ud, at der ingen annonceringer vil være ved jubilæumspanelet den 22. marts: “Med sådan et stjernespækket line-up og al den forventning, vi har set omkring jubilæet, vil vi gerne være tydelige omkring, at der ikke er planlagt nogen annonceringer til dette arrangement.”

Grubb mente, at førnævnte rygter var for tidligt udmeldt, og hans egne kommer nu til at lande i samme kasse. Opmærksomheden, indlæggene får på diverse medier, kan potentielt være belæg til udvikler og udgiver for en klar udmelding omkring projektet, hvis der overhovedet er et projekt at annoncere.

Santa Monica Studio skriver også i deres indlæg på X, at både TC Carson og Christopher Judge, som lægger stemme til Kratos, vil være at finde blandt panelgæsterne, samt en masse fra franchisens nordiske saga.

Om skribenten:

Nikolaj Mosegaard – Skribent & Anmelder


Nikolaj er en passioneret mand inden for spilverdenen, film og ikke mindst diverse serier. Med et bredt vingefang dykker han gerne ned i både stærke historiedrevne spil, såsom Uncharted, The Last Of Us og Assassin’s Creed, men sætter også gerne kløerne i det competitve og grindbaserede gameplay – specielt Call Of Duty. Han har en stor forkærlighed for Ubisoft-spil – ja nogen ville kalde det fanatisk.





© Copyright - arkaden.dk