Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Hardcore mode lander i næste uge til Kingdom Come: Deliverance 2

Foto: Warhorse Studios

Af Nikolaj Mosegaard
8 april, 2025

Gik du med tanken om, at Kingdom Come 2 var et nemt og forudsigeligt spil?

Warhorse Studios har sat sit helt eget præg på 2025 med deres populære udgivelse, Kingdom Come: Deliverance 2, som har galoperet sin vej ind på BAFTAs liste over mest indflydelsesrige spil nogensinde. Siden udgivelsen har studiet leveret flere opdateringer, som har tilføjet elementer såsom “The Barber update”, samt rettet på nogle små fejl hist og her.

Warhorse Studios er nu klar med deres næste store tilføjelse. Hardcore mode vender stærkt tilbage til Kingdom Come. Hardcore mode var i det første spil, der hvor du kunne prøve grænser med dit eget temperament, men også teste hvor god du var blevet til spillets overlevelseselementer.

Foto: Warhorse Studios

Grundlæggende er Hardcore mode en meget sværere udgave af grundspillet, hvor næsten alt har en eller anden form for ulempe over sig. Der vil blive tilføjet en række nye perks, eller debuffs lyder det nok mere som, listen er her:

  • Numbskull
  • Somnambulant
  • Bad Back
  • Picky Eater
  • Bashful
  • Sweaty
  • Menace
  • Hangry Henry
  • Punchable Face
  • Heavy Footed

Ja, flere af de nye “Perks” giver næsten sig selv, hvis man har spillet Kingdom Come før. “Picky Eater” kunne godt være relateret til udvalget af mad, hvilket godt kunne betyde en begrænsning i udvalget. “Sweaty” lyder som en ildelugtende forhindring i dine gøremål, da hygiejne er forholdsvis vigtig i spillet. “Punchable Face”, ja, det bliver nok ikke nemmere at overtale folk med denne “perk” aktiveret.

Hardcore mode er måske for de mere masochistiske af os gamere, men jeg står klar, når det lander engang i næste uge.

Om skribenten:

Nikolaj Mosegaard – Skribent & Anmelder


Nikolaj er en passioneret mand inden for spilverdenen, film og ikke mindst diverse serier. Med et bredt vingefang dykker han gerne ned i både stærke historiedrevne spil, såsom Uncharted, The Last Of Us og Assassin’s Creed, men sætter også gerne kløerne i det competitve og grindbaserede gameplay – specielt Call Of Duty. Han har en stor forkærlighed for Ubisoft-spil – ja nogen ville kalde det fanatisk.





© Copyright - arkaden.dk