Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Heading Out-anmeldelse – Fed stil men skuffende spil 

Foto: Serious Sim

Af Lasse Bjørnsten Rasmussen
9 maj, 2024

Heading Out er et narrativt drevet spil som ikke holder sig til kørebanen

Heading Out er en visuel novelle blandet med roguelike elementer. Spillet minder stilistisk meget om en graphic novel bog men hvor man selv tager kontrollen. Jeg havde glædet mig ret meget til at spille det, efter jeg havde set billeder og videoer fra spillet. Spillet sælger sig selv på at være en slags open world driving sim hvor en historie vil blive fortalt samtidig. Men er det så blevet en god oplevelse, eller skrider hjulene af kørebanen og direkte ned i grøften? 

Foto af: Serious Sim

Ikke hvad spillet solgte sig selv som 

Når man ser på de videoer der ligger på Steam, så bliver spillet solgt som et bilspil hvor historien bliver fortalt imens. Jeg føler lidt jeg er blevet snydt, da det på ingen måder er det jeg oplevede. Der er mere tale om et resource management spil end et bilspil. Du kigger mere på et kort end du faktisk køre rundt, hvilket er en skam da det ikke blev solgt sådan. 

Men hvis vi tager et skridt væk fra hvad jeg havde forventet og faktisk kigger på spillet som det nu er, så er jeg bare ikke synderligt begejstret. Stemmeskuespillet er til den middelmådige side og det samme er fortællingens opbygning. Radioværterne er dog det bedste ved spillet, og er også dem, man bruger det meste af sin tid til at lytte på. Dog sad jeg flere gange og grinte af dialogen, ikke fordi den var sjov, men fordi den var så tåkrummende eller fyldt med klicherer. 

Foto af: Serious Sim

Den art-style spillet ligger for døren, er rigtig flot, og giver en god tone. Det samme gør musikken, og når man kører i sin bil, så føles det faktisk ret godt. Men når man kører så sindssygt lidt som man faktisk gør, så var det desværre ikke noget der løftede spillet. Det primære gameplay er bare dig, der sidder og kigger på et kort, og følger en prik som bevæger sig. That’s it! 

Spillet sælger også sig selv på at være et narrativ drevet spil med flere forskellige meningsfyldte valg og drejninger. Det er en stor fed løgn, da alle ens valg ender ud i det samme, uanset om man vælger A eller B i en interaktion.  

Som en lille public service meddelelse, så anbefaledes det at man bruger en controller når man spiller og det er en rigtig god ide. Spillet passer slet ikke som et mus og tastatur spil og jeg forstår derfor heller ikke hvorfor Serious Sim (udviklerne) ikke også udgiver det til konsollerne. 

Foto af: Serious Sim

Konklusion 

Heading Out er en kæmpe skuffelse. Selv med dets fede art style og interessante tone, så lever spillet slet ikke op til de billeder og videoer jeg har set. Det er en tom og intetsigende oplevelse som snyder spilleren til at tro, at man har mange valg og muligheder. Stemmeskuespillet kan til tider være tåkrummende, og gameplayet, hvis man overhovedet kan sige det, er ligeledes utilfredsstillende. Hvis det havde været et bilspil vil det måske kunne have løftet noget, men det er og bliver en kedelig omgang desværre.  

Når spillet en dag er nede på de fem euro på Steam, så kan det være værd at kigge på, men ellers vil jeg anbefalede folk at vente. Lad ikke den fede art style snyde jer

Udvikler/Udgiver: Serious Sim/Saber Interactive

Genre: Visual Novel, Roguelite

Platform: PC

Lasse Bjørnsten Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder for film, spil og tv-serier, og elsker at formidle det. Han er en ung purk, der har taget sine første skridt ind i medieverdenen, som har fascineret ham siden han for første gang fik en PlayStation 2-kontroller i hånden og en Nintendo DS ved siden af sig.





© Copyright - arkaden.dk