Ad Banner
Ad Banner

Features

Hils på Spilprisen 2025’s JURY: Andy Touch, ledende spiludvikler hos Vesper

Foto: Spilprisen 2025

Af Johs Bach
3 februar, 2025

Spiludvikler, værktøjsprogrammør, underviser, et cetera – kært jurymedlem, mange hatte.

Spilprisen 2025 løber af stablen den 14. februar i Bella Center Copenhagen, og i den forbindelse har vi interviewet nogle af de dygtige folk i jurykommitéen såvel som folkene bag de nominerede spil. På baggrund af disse samtaler vil vi præsentere disse kreative hoveder i en række artikler, så du derude kan få sat ansigt, navn og CV på dem. Og så er det ikke mindst en lejlighed til fundere over spørgsmål, som måske rinder dig i hu ved den slags prisuddelinger, men vel at mærke i selskab med professionelle folk. Spørgsmål så som… Hvad er et godt spil? Hvordan og hvorledes at udvikle dem? Hvordan går man overhovedet til opgaven at spille spil som et jurymedlem? Og ikke mindst: hvad skal et arrangement som Spilprisen i det hele taget gøre godt for? 

Interview med Andy Touch: jurymedlemmet med de mange hatte

Andy Touch har siden barnsben været nysgerrig og kreativ. Det er måske også i koblingen af netop disse egenskaber, at vi finder forklaringen på, at han har haft mange forskellige hatte på i sin tid i spilbranchen: nysgerrighed til at ane spændende, nye muligheder, kreativt gåpåmod til at forfølge dem. Med mange hatte følger også mange briller, kan man passende tilføje. Andy håber i hvert fald, at han som jurymedlem kan omsætte sine mangfoldige erfaringer til en perspektivrig vurdering af de nominerede spil.

Andys mange hatte, hans vej ind i spilbranchen og ikke mindst arbejdet som jurymedlem skal I nu høre mere om.

Hvem er du? 

– Jeg hedder Andy Touch. Jeg er en spiludvikler baseret i København. I øjeblikket er jeg en ledende spiludvikler hos Vesper, hvilket vil sige, at jeg udvikler korte, narrative computerspil. 

Kan du sætte nogle ord på, hvor din interesse for computerspilsudvikling startede?

– Min far var ingeniør med speciale i hardware-systemer. At bygge ting ligger derfor til familien. Jeg arvede min fars tech-nysgerrighed, så jeg ville stille ham en masse spørgsmål om, hvordan ting fungerede, og så spillede vi en del tekstspil sammen på hans computer, blandt andet Hunt the Wumpus. Efterhånden udviklede denne nysgerrighed for teknologi sig til en passion for spiludvikling. Jeg udviklede faktisk mit første spil med Microsoft Powerpoint. Det var en digital version af ‘Choose Your Own Adventure’-bøgerne, hvor præsentationssiderne så fungerede som bogsider. Fra det punkt gik jeg videre til at udvikle spil igennem diverse “build-your-own-game”-programmer, indtil jeg landede på Adobe Flash. Dér lærte jeg mig selv Actionscript til at bygge små, simple spil, som jeg kunne uploade til forskellige webportaler, eksempelvis Newgrounds. 

Hvordan var de spil, om man må spørge?

– Det var ikke gode spil.

Nu udvikler du til gengæld spil på professionel basis – hvordan gik det til?

– Jamen, jeg elskede processen at udvikle spil; jeg elskede den så meget, at jeg besluttede mig for at spore mig ind på web- og spiludvikling på universitetet. Så ville skæbnen på et tidspunkt, at jeg tog et deltidsjob som lærer, og det var ligesom kimen til et fagområde, som jeg sidenhen kom til at beskæftige mig meget med professionelt, nemlig undervisning i spiludvikling. Det ene karriereskridt tog derefter det andet, og med ét havde jeg arbejdet for Unity Technologies i omtrent et årti –  og dermed udviklet alle mulige projekter med fokus på computerspilsteknologi og uddannet spiludviklere fra overalt i verden. Jeg takker ofte min far for at være, hvor jeg er den dag i dag. Havde det ikke været for hans tålmodighed og omhyggelige svar på min utrættelige strøm af nysgerrige spørgsmål, var jeg måske aldrig blevet til spiludvikler. 

Du nævner, at du både har lavet dine egne narrative spil, undervist i udvikling af spil og udviklet computerspilsteknologi. Med det in mente, hvordan vil du oversætte den mangefacetterede erfaring til virket som jurymedlem?

– Ja, i løbet af min karriere har jeg haft mange forskellige hatte på; jeg har beskæftiget mig med alt lige fra spil- og værktøjsprogrammering til shader effects og marketing – og som sagt undervisning inden for spiludviklingsfeltet. Det giver mig den styrke som jurymedlem, at jeg kan spille og analysere de indstillede spil i lyset af alle mulige forskellige perspektiver.

Hvordan gik du helt konkret til juryopgaven?

– De fleste af de spil, som jeg skulle spille, var i ‘Live Games’-kategorien. Derfor kunne jeg ikke forlade mig på at evaluere dem ud fra gameplayet, men måtte også se på deres udgivelseshistorik i 2024. Jeg skulle derfor foretage en masse research om noget så som spillenes udvikling post-launch og undersøge, om nogle af de store opdateringer formåede at holde liv i spillerfællesskabet. Så jeg skrev mange noter og tegnede tilmed mange grafer! Hvad angår selve det at spille spillene, prøvede jeg så vidt muligt at balancere det, således at jeg kunne opleve spillene både som casual gamer og professionel spiludvikler. 

Når du i den forbindelse nu og da skriver et rosende note, hvilke rosværdige kvaliteter vil det så fremhæve?

– Den seneste tids stigning i antallet udviklingsværktøjer har åbnet døren for spiludvikling til flere mennesker end nogensinde før. Det betyder også, at der udkommer rekordmange spil hvert år. I den aktuelle bølge af spil værdsætter jeg dem, der stiller sig uden for normalen. Det kan være spil, som tager en genre eller gameplay-mekanik og vender den på hovedet, så den pludselig er en ny idé. Sagt på en anden måde: spil skal give mig oplevelsen af, at jeg oplever noget nyt eller ukendt. Men de behøver ikke nødvendigvis at opfinde den dybe tallerken. Hvis spillet får mig til at græde af grin eller føle store følelser, så har det også min stemme. Sidst, men ikke mindst må vi ikke glemme, at computerspil er den mest interaktive underholdningsform derude, og derfor vil ethvert spil, der på den ene eller anden måde kan læne sig ind i og udnytte denne unikke beskaffenhed, have min opmærksomhed.

Det lyder som om, at jurytjansen både betyder meget arbejde såvel som mange spændende timer med cremen af danske computerspil, men hvordan føles det egentlig at være jurymedlem?

– Som en ikke-dansk spiludvikler er det mig en kæmpe ære! Før jeg flyttede til København for over seks år siden, selv dengang var det tydeligt, at den danske spilindustri er stærk og har et stærkt fællesskab. Dertil har jeg i takt med min integrering i industrien lige så stille erfaret, at selvom Danmark er et lille land, så bugner det af en stadig voksende talentmasse. Kort sagt: jeg føler mig meget velsignet over at kunne slutte mig til jurykomitéen og opleve alle de seneste udspil fra lokale spilstudier. Og så kan jeg slet ikke vente med at se, hvad de nominerede og vinderne udgiver i de kommende år. 

Hvad håber du, at publikum eller spiludviklere tager med videre fra Spilprisen?

– Spilprisen er et betydningsfuldt event. Det udgør en slags milepæl i den danske spilindustris kalender. Jeg har heldigvis været med til tidligere års Spilprisen og set, hvor glade spiludviklerne var for at deltage, være nominerede og ikke mindst vinde. Derudover er det en lejlighed for mange branchefolk til at komme hinanden ved, knytte venskaber eller genoptage kontakten med gamle bekendtskaber. Og så — hvem ved? — måske vil sådanne møder mellem professionelle føre til idé-samtaler, der fører til “the next big thing” og vinderspillet ved et af fremtidens Spilprisen!  

Om skribenten:

Johs Bach – Skribent & Anmelder


Johs er Cand.Mag i Medievidenskab med en kulturhistorisk og teoretisk interesse for fortællinger, hvorfor han opsøger dem utrætteligt og fordomsfrit. Således kan han det ene øjeblik fortabe sig i russiske skønlitteratur — og det næste være halvvejs rørstrømsk over slutningen på Super Mario Sunshine. Og så er han en ihærdig Dark Souls-masochist.





© Copyright - arkaden.dk