Ad Banner
Ad Banner

Features

Hils på Spilprisen 2025’s JURY: Alex Danino, CEO for Pixelsplosion Studios

Foto: Pixelsplosion Studios.

Af Johs Bach
24 januar, 2025

Fra Gamestop til Gameboss.

Spilprisen 2025 løber af stablen den 14. februar i Bella Center Copenhagen, og i den forbindelse har vi interviewet nogle af de dygtige folk i jurykommitéen. På baggrund af disse samtaler vil vi præsentere jurymedlemmerne i en række artikler, så du derude kan få sat ansigt, navn og CV på dem. På den måde kan du både blive klogere på disse kreative hoveder og de overvejelser, der går forud for prisoverrækkelserne. Og så er det ikke mindst en lejlighed til fundere over spørgsmål, som måske rinder dig i hu ved den slags prisuddelinger, men vel at mærke i selskab med professionelle folk. Spørgsmål så som… Hvad er et godt spil? Hvordan går man overhovedet til opgaven at spille spil som et jurymedlem? Og ikke mindst: hvad skal et arrangement som Spilprisen i det hele taget gøre godt for?

Interview med Alex Danino: fra Gamestop til Gameboss

Alex Danino er chef for Pixelsplosion Studios og for andet år i træk medlem af Spilprisens jurypanel, denne gang i kategorierne Live Games og Best Leap of Faith. Alex langede engang spil over disken hos Gamestop, men sidder den dag i dag i spilbranchens maskinrum, sågar i spidsen for sit eget spilselskab. De laver med egne ord spil, fordi de ikke kan lade være, gerne med en god historie –  for sådan kan de selv lide deres spil. Det har imidlertid ikke altid været let at leve drømmen. Til gengæld er deres karriere et levende og inspirerende bevis på, at alle veje fører til Rom for den, som opsøger muligheder i stedet for at vente på dem, og som vedholdende vover og ikke fortvivler i nødens stund. 

Alt dét, mere til og ikke mindst virket som jurymedlem kan I læse mere om i mit interview med Alex.

Hvem er du?

– Jeg hedder Alex Danino. Jeg bruger de-dem-pronominer. Lige nu bor jeg i Aalborg, men jeg er oprindeligt fra Aarhus-området, og så har jeg startet Pixelsplosion Studios. Vi har udgivet et spil ved navn Aurans og arbejder lige nu på vores andet spil, som hedder I skovens dybe, stille ro. Begge spil er visual novels.

Billede: Pixelsplosion Studios.

Hvordan kom du ind i spilbranchen? 

– Det startede i Gamestop. En dag på arbejde fik jeg øje på en flyer fra Gametest Danmark, og så skrev jeg til dem. Ikke længe efter ansatte de mig som spilanmelder. Derpå anmeldte jeg spil for GameTest Danmark i TV, nærmere bestemt på DK4 og TV2 Nord. Det førte så sidenhen til, at jeg skulle med til Gamescom. Ad den vej mødte jeg så Frederik Schreiber. Han stod på det tidspunkt og manglede en social media manager til Slipgate Ironworks og 3DRealms. Der var jeg så i omtrent 4 år, men lavede også nogle andre ting ved siden af. Jeg arbejdede blandt andet ved spilselskaberne Nyx Hydra og Dorian, men det var ikke lige så længe.

Men hvordan gik du fra at være social manager til CEO for dit eget spilstudie? 

3DRealms blev desværre ramt af en kæmpe fyringsrunde tilbage i december 2023 på grund af Embracer Group. Og der var jeg desværre en af dem, der blev ramt. Så stod jeg pludselig ledig. I første omgang sendte jeg henved 60 ansøgninger af sted, men spilindustrien blødte jo på det tidspunkt, det var virkelig svært at finde noget. Og så tænkte jeg, jamen, så må jeg jo bare starte mit eget. Og nu er jeg her. Det er i hvert fald den korte version af det.

Billede: Pixelsplosion Studios.

Ja, for udover at være spiludvikler, er du også jurymedlem på Spilprisen for andet år i træk. Kan du sætte nogle ord på, hvordan det kom i stand, og hvordan føles det? 

– Det var faktisk lidt af et chok, da jeg første gang blev spurgt, om jeg ville være med i 2024. Jeg fik en mail ud af det blå og troede først, at det var en scam-mail. Men så ringede jeg til det anførte telefonnummer, og så sagde stemmen i røret, at jeg var blevet anbefalet. “Nå for fanden, det havde jeg ikke lige forudset,” tænkte jeg. For jeg havde en idé om, at jeg sad i min egen lille bobbel. Jeg tænkte, at der nok ikke er nogen, som sidder og holder øje med, hvilke spil jeg laver, eller som synes om dem. Så det kom ikke kun som et kæmpe chok og en stor Wow-følelse, men også som en kæmpe ære og et skulderklap. Det er ligesom en anerkendelse af, at jeg ved nok til, at de gerne vil have mig til at bedømme andre spil. Samtidig er det et kæmpe pres, fordi så skal jeg sidde og bestemme, hvilke spil der er gode nok til at være med, og hvilke der ikke er.

Hvad tror du, at du i særlig grad ved noget om, når det kommer til at vurdere spil som jurymedlem? Hvilken ekspertise bringer du til bordet? 

– Jeg tænker umiddelbart, at det nok mest har at gøre med, hvordan et spil præsenterer sig selv. Rigtig meget af det, jeg har lavet, har været inden for social media og marketing. Så jeg har særligt øje for, hvad et spils profil er udadtil. Hvordan kan det markedsføres? Har det en maskot, som vil være god at bruge? Hvordan er farvepaletten? Er det et spil, der er nemt eller svært at markedsføre? Hvorfor? Hvordan? Det er den slags kritiske spørgsmål, som jeg blandt andet stiller. Udover det laver jeg jo mine egne spil, hvor jeg både tegner og skriver. Så jeg har også øje for og ekspertise om den narrative del.

Så når du vurderer spil, hvad værdsætter du så, og hvilke kvaliteter vil du belønne? 

– Det, som jeg sætter allerhøjst i spil, er den gode historie. Det er simpelthen dét, som jeg vægter meget højt: et gribende narrativ. Når det så er sagt, er den grafiske stil også et meget vigtigt element. Det er faktisk sådan, at hvis jeg ikke kan lide den grafiske stil i et spil, så gider jeg ikke spille det. Også selvom historien er god… Men ellers den gode historie. Det er meget sjældent, at jeg gider spille et spil, der ikke har en historie – og en god historie kan for mig komme til udtryk på mange måder; det gør ikke noget, at den ikke er “normal” eller ikke bliver fortalt på normal vis. Så længe den er der. Så længe jeg kan finde frem til den som spiller, så er det okay. Så er jeg med ombord.

Men hvad er en god historie så for dig? 

– Det er en historie, som jeg bliver ved med at tænke på, når jeg er færdig med at spille spillet, og som rører mit hjerte. Ikke i den forstand, at det nødvendigvis skal være sørgeligt, men noget der er dramatisk, og hvor der en forbindelse mellem en figur og det univers, som figuren er en del af. For eksempel er Ori and the Blind Forest i mine øjne et spil med en god historie, og dét på trods af, at der ikke er så mange karakterer i det. I hvert fald skal historien være i min bevidsthed efter spillet, så jeg ikke kan lade være med at reflektere over den, når jeg sidder i bussen, eller når jeg står og vasker op.

Når du så sidder og spiller spil som jurymedlem, hvordan går du så helt konkret til opgaven? Er det med de professionelle briller på, eller spiller du spillet, som du ville spille det i din fritid? 

– Jeg håber da, at jeg har de professionelle briller på. I hvert fald sidder jeg med Google Doc på min ene skærm og spillet på den anden. Og så skriver jeg mine tanker ned undervejs. Det kan være alt lige fra “fede farver” til “fuck, jeg kan ikke finde ud af det.” Derefter samler jeg det hele i en mere overordnet vurdering af spillet. Det er altså virkelig en stream-of conrsciousness-proces. Jeg tror, at det er noget, som jeg har med mig fra min tid hos GameTest, hvor jeg jo sad og skulle anmelde nogle gange to spil hver anden uge. Det er også noget, der kommer meget automatisk og ligesom sidder på rygraden nu. Men ja, jeg tager helt klart noter, ellers ville jeg være på herrens mark.

Kan du nogle gange være bange for, at din oplevelse af spillet er for professionel og ikke svarer til den oplevelse, som den almindelige gamer har? 

– Både og. På den ene side, ja, men på den anden side, så er vi jo også forskellige. Professionelle spiludviklere er jo også mega forskellige fra person til person. Jeg er sikker på, at der er nogen, der ikke er professionelle, som har et endnu mere kritisk øje, end jeg har. Og vice versa. Så det er egentlig ikke noget, som jeg er bekymret for. Jeg tænker, at jeg er blevet valgt, fordi folk mener, at min mening er god at gå efter. Men ja, folk er forskellige, og det kan hurtigt blive for elitært. Jeg plejer at sige, at hvis du ikke er vant til at drikke vin, så er du jo egentlig ligeglad med, om du får serveret en vin til 9000 kroner eller en fra Netto til 100 kroner. Og sådan har jeg det også med spil. Nogen kan ikke smage forskel. For dem er det fedt uanset hvad. Og så er der nogen, der kan føle, at det her spil er dyrket på vinmarkerne i Frankrig. Ja, hvad ved jeg? Jeg ved ikke en skid om vin. Pointen er, at gamere er forskellige.

Hvad er det fedeste ved at være jurymedlem? 

– Det er at føle, at man er en del af spilindustrien i Danmark, og at se den vokse indefra. Man kan sagtens se det udefra, men det er fedt at være med bag kulisserne og følge med i alt det, der rører sig i branchen. Game Workers’ Guild kom op at stå sidste år, og det har været mega fedt at se det blive startet og at høre folk snakke om det inde på den Discord. Det er jo et kæmpe skridt for os i branchen. Og så er det fedt at komme med til alle industri-events og at se folk blomstre. Jeg elsker at være bag kulissen. Efter min tid hos 3DRealms var jeg faktisk rigtig ked af, at jeg ikke længere kunne være inde i industriområdet til events så som Gamescom. Det har jeg savnet.

Hvad håber du, at publikum og spiludviklere tager med videre fra årets spilpris?

At selvom det har været nogle virkelig hårde år for spilindustrien, så er der stadigvæk en god grund til at blive ved med at lave spil. Det kan være virkelig nemt at kaste håndklædet i ringen, når det er op ad bakke lige nu og her. Men vi er nødt til at blive ved. Vi laver jo spil, fordi vi ikke kan lade være. Det er fedt at se, at der stadigvæk er nogen derude, der har blod på tanden. Og ikke er bange for at prøve, selvom det er hårdt.

Om skribenten:

Johs Bach – Skribent & Anmelder


Johs er Cand.Mag i Medievidenskab med en kulturhistorisk og teoretisk interesse for fortællinger, hvorfor han opsøger dem utrætteligt og fordomsfrit. Således kan han det ene øjeblik fortabe sig i russiske skønlitteratur — og det næste være halvvejs rørstrømsk over slutningen på Super Mario Sunshine. Og så er han en ihærdig Dark Souls-masochist.





© Copyright - arkaden.dk