Ad Banner
Ad Banner

Film og serier

House of the Dragon sæson 2 når den laveste rating

Foto: MAX

Af Natasha Jensen
26 juli, 2024

Episode 6 har fået den laveste rating af alle episoder i House of the Dragon.

Første episode af House of the Dragon sæson 2 lagde godt ud. Det var en spændende start, og episoden lagde op til en masse spændende ting, som kunne ske i den nye sæson. Men så kom episode 2, 3, 4, 5 og ikke mindst 6. For hver episode var det som om, at man skulle kæmpe sig mere og mere igennem dem. Lige med undtagelse af en episode. 

Episode 4 ’The Red Dragon and the Gold’ havde den fordel, at den sluttede af med en stor dragekamp i luften, og tabet af Rhaenys og hendes drage Meleys, som ramte manges hjerter. Det var også den episode, som fik en af de største ratings på IMDb med en score på hele 9.6/10. Springer man videre til episode 6 ’Smallfolk’ på IMDb siger tallet noget helt andet. Episoden fik kun 6.3/10 som en markant nedgang fra episode 4, og også den laveste rating af alle episoder i House of the Dragon. 

Rhaenyra (Emma D’Arcy) og Mysaria (Sonoya Mizuno). Foto: MAX

Episode 6 ’Smallfolk’ får stor kritik for kys mellem Rhaenyra og Mysaria

Kysset mellem Rhaenyra (Emma D’Arcy) og Mysaria (Sonoya Mizuno) var egentlig ikke planlagt. Det blev forslået af D’Arcy. Mizuno fortalte følgende til Cosmopolitan:

”Det var ikke skrevet som et kys. Jeg tror, det var skrevet som… der er bare åndedræt mellem dem eller noget, og så bliver det, der sker, afbrudt.”

Sonoya Mizuno

Det var ikke meningen at kysset skulle virkelig som queer, men at det følelsesmæssigt var rigtigt for karaktererne i det øjeblik. 

Der er dog blevet taget meget delt imod kysset af fans, og det har nok også haft sin indflydelse på den lave rating, som episoden fik. En del fans mener, at kysset var unødvendigt, og at det tager fokus fra nogle af de andre ting.

Rhaenyra (Emma D’Arcy). Foto: MAX

Lidt for langsomt tempo? 

Endnu en ting som serien bliver kritiseret for, er dens tempo. Tingene går simpelthen lidt for langsomt, og det gør at man skal kæmpe sig igennem episoderne uden at kigge på sin telefon eller falde i søvn. Der vil kun være 8 episoder i sæson 2, og det betyder at vi enten vil få en generelt kedelig sæson, eller at tingene måske vil blive sparket i gang i de sidste to episoder. Lad os håbe på det sidste, selvom det nok ikke vil redde sæson 2 særlig meget.

Om skribenten:

Natasha Jensen – Skribent & Anmelder

Når Natasha ikke ser film, så vejleder hun folk i løb og triatlon. Hun er også kendt som ‘Løber Natasha’, fordi der skal løbes lidt for at forbrænde alle popcornene. Hvis du tager et kig på hendes YouTube historik, så vil den bestå af en stor nysgerrighed om, hvordan Hans Zimmer og Ludwig Göransson laver deres musik, og hvordan Christopher Nolan arbejder med IMAX.




© Copyright - arkaden.dk