Ad Banner

Nyheder

Hvad viser HP og HyperX frem til CES 2025? – AI Computere og Smart Gaming Monitors

Foto: HP

Af Emil Øgaard
6 januar, 2025

2025 kommer i sandhed til at stå i AIs tegn

HP er et af mest aldsidige mærker indenfor arbejdscomputere og hardware. Og med AIs indtræden i manges arbejdsdag, er det et naturligt skridt for HP at implementere det direkte i deres computere. Til CES 2025 løfter HP sløret for deres nye produkter som alle vil berøre AI på den ene eller anden måde.

Ligeledes fremviser HPs gamingsbrands, OMEN og HyperX, også deres kommende software og produkter som ligeledes kommer til at have en slags AI integreret.

Til en pressevisning i december fik vi afsløret, hvad HP ville vise til CES 2025. Lad os tage et kig på det.

HP OmniStudio X er en innovativ løsning til den kreative branche. Foto: HP

Omniprodukter – Til de kreative hoveder

HPs OmniProducts er en linje, der er tiltænkt kreativt arbejde såsom videoredigering, fotoredigeringen, digital kunst osv. Til præsentationen var AI-workflows nøgleordet for tankegangen bag de nye produkter. AI kommer nemlig til at effektivisere en del af arbejdet såsom at croppe personer ud af billeder, grovklippe videomateriale osv.

Særligt interessant er OmniStudio X som bliver verdens første Next Gen AI All-in-One PC. Hvad det reelt betyder er, at computeren og skærmen er én og samme ting – og at den ligeledes er AI-drevet. Tænk på det som en iMac med fokus på AI-funktioner.

Den helt store ting i 2025 bliver de såkaldte NPU, som kommer til at være i de fleste PC’er i fremtiden. NPU står for Neural Processing Unit og er en chip, som er designet til at udføre maskinlæringsalgoritmer. Teknologien eksistere allerede i 40xx-serien af grafikkort, hvor den hjælper med at genere frames – det såkaldte frame generation.

I HPs computere hjælper NPU’en med de handlinger, man kører igennem Copilot, som er Windows svar på en generativ AI-model. Ligeledes har HP deres AI Companion, som også kan bruges til at hjælpe dig i hverdagen med overblik over opgaver.

Har man allerede en bærbar, kan denne også tilsluttes skærmen enten via USB-C- eller DualPort-indgangen omme bagpå.

Prisen starter fra 8.500 kr.

HP Elitebook Ultra G1i kommer verdens største touchpad og en krystalklar OLED-skærm. Foto: HP

Elitebook – Nye lækkerier til Gen Z og Gen Y

Man har hos HP set på, hvordan deres forbrugere bruger arbejdscomputere på i hverdagen. Mange svarede, at de ofte var på farten eller havde flere hjemmearbejdsdage end tidligere. Derfor har HP designet deres nye Elitebooks med den omskiftelige hverdag i tankerne. Igen er AI-workflow nøgleordet, ligesom gode webcams og verdens største touchpad også er implementeret.

Den nye HP Elitebook Ultra G1i har indbygget sit eget videoredigeringsprogram, ligesom det kommer med et 9 MP webcam, 120 Hz OLED skærm og verdens største touchpad. AI kommer også til at spille en rolle med den nye Copilot-integration, som har fået sin helt egen dedikerede knap på tastaturet. Den umiddelbare pris starter fra 14.600 kr.

HP Elitebook X G1i og Flip-versionen gør ligeledes brug af AI-teknologien og kommer til at være en opgraderet version af de nuværende modeller.

HP 720 genopladelige keyboard og mus er designet til at holde i rigtigt lang tid, og er nærmest blevet standard på ethvert kontor. Batteritiden på de nye produkter er omkring 30 dage for musen og 2 måneder for keyboardet.

HP Zbook Ultra G1a bliver den mest kraftfulde arbejdsstation i sin størrelse. Foto: HP

Z-serien – Kraftfulde, små bæster

Inden for Z-serien fik vi fremvist HP Z Captis og HP Zbook Ultra G1A og HP Z2 Mini G1a. Workloadet på arbejdspladsen bliver større og derfor skal der effektiviseringer med, for at man kan følge med. I har måske allerede gættet det, og ja, igen er AI stærkt integreret i disse maskiner.

Zbook Ultra G1a bliver den mest kraftfulde 14″ mobile arbejdsstation på markedet til dem, som har krævende arbejdsopgaver. AI hjælper med at effektivisere arbejdsbyrden for CPU’en, så du ikke skal bruge unødig tid på at vente på, din laptop udfører en opgave.

HyperX Saga Pro kan du sammensætte nærmest som du har lyst. Foto: HP

Og nu til gaming-udstyr – OMEN og HyperX

Og nu er det tid til gaming-udstyr. Den altid engagerende Haval Othman, som til dagligt leder OMEN-brandet, viste os den nye OMEN MAX 16, som er deres nye kraftfulde Gaming PC. Nyt ved den er, at den kommer med OMENS nye AI-software, som anbefaler performance optimeringer til dig både på hardware- og software-niveau.

Softwaren vil fx anbefale at overclocke ved bestemte spil eller indstille in-game settings, så de passer både til din spillestil og dine specifikationer. Det er en AI som lærer af de indstillinger du foretrækker, så den på sigt rammer mere rigtig i sine forslag. Prisen på OMEN MAX 16 starter fra 19.500 kr.

OMEN AI er det første blik ind i, hvordan AI kommer til at spille en rolle for os gamere. Foto: HP

Og som noget nyt introducerer OMEN deres instant pair, hvor man kan tilslutte tre HyperX-peripherals ad gangen, fx mus, headset og controller. Man skal ikke længere tilslutte dongles alle mulige steder. Men det kræver dog, at det er HyperX-produkter.

Et nyt produkt, man bl.a. kan tilsutte, er HyperX Pulsefire Saga og Saga Pro, som er en modulær mus, så man kan samle den næsten som man vil. Delene er magnetiske, så det er relativt nemt at gå til. Hvis man har en 3D-printer til rådighed, kan man selv 3D-printe sine egne ekstra komponenter ud fra deres open-source modeller som man selv kan lege med. De lover helt op til 90 timers batteritid ved 1 Khz polling rate og 30 timer ved 4 Khz polling rate.

OMEN 32X er en Smart Gaming Monitor, så du kan skifte mellem TV-applikationer og spil med ét klik. Foto: HP

Snart er det ikke Smart TV ikke kun en ting, man har i stuen. OMEN 32X er OMENs første Google TV Smart Gaming Monitor, som kan bruges som multimedieplatform. Du har – ligesom ved Google Chromecast – alle dine TV-applikationer lige ved hånden. Med ét tryk kan du skifte mellem Desktop og Smart TV-mode.

Skærmen er en 144 Hz 4K UHD IPS-skærm og kommer til at koste i omegn af 5.500 kroner.

2025 lyder til at blive året, hvor AI for alvor gør sit indtog i både professionelle og private teknologier. Mange er stadig i en tilvænningsfase, hvor man lige skal lære at bruge det. Men som HP også gjorde klart til pressevisningen, så er de fleste produkter lavet til Gen Z og Gen Y – forbrugere som er vokset op med kraftfuld og smart teknologi lige ved hånden.

Om skribenten:

Billede af Emil Øgaard

Emil Øgaard – Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.





© Copyright - arkaden.dk