Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Hvorfor præsterer en PlayStation 5 bedre end en Xbox Series X?

Af Morten Vilstrup Pedersen
4 juli, 2024

Den evigt lange diskussion Xbox versus PlayStation - Hvordan ender PS5'en, som egentlig på papiret ser dårlige ud en Series X, med at præstere bedre end sin modstander?

Skyttegravene er altid trukket skarpt op når snakken falder på hvilken konsol der er bedst. Er det en Xbox Series X eller er det en PlayStation 5? Konsolkrigen raser og alle fanboys mener selvfølgelig at deres konsol er den bedste af den ene eller den anden grund. Hør hvad Arkaden tænkte tidligere på året her.

Hvis vi kigger på indmaden i konsollerne ser Xbox Series X ud til at have en fordel, men Digital Foundry har gravet lidt dybere i, hvorfor det er at nogle spil ser ud til at køre lige så godt eller endda bedre på en PlayStation 5.

Specifikationer

PlayStation 5Xbox Series X
CPU (processor): 8-core 3.5 GHz AMD Zen 2
GPU (grafiskprocessor):
10.3 teraflop AMD RDNA 2
RAM:
16 GB GDDR6
Hukommelsesbåndbredde:
448 GB/s
Lagringsplads:
825 GB
Opløsning:
Op til 8K
Frame rate
: Op til 120 fps

CPU (processor): 8-core 3.8 GHz AMD Zen 2
GPU (grafiskprocessor):
12.0 teraflop AMD RDNA 2
RAM:
16 GB GDDR6
Hukommelsesbåndbredde:
10 GB @ 560 GB/s
6 GB @ 336 GB/s
Lagringsplads:
1 TB SSD
Opløsning:
Op til 8K
Frame rate
: Op til 120 fps

Som tidligere nævnt ser Xbox Series X’en ud til at være stærkere end en PlayStation 5, hvis vi kun kigger på de tørre tal. Dens GPU når 12 teraflops og med en betydelig mængde hukommelsesbåndbredde: maksimalt 560 GB/s. En PlayStation 5 har 10,23 TF GPU og 448 GB/s båndbredde. Det er en klar forskel på papiret.

“Vi har hørt nogle interessante teorier gennem årene – såsom hvordan Xbox Series X’s delte hukommelsesopsætning (560 GB/s båndbredde ‘hurtige’ hukommelse og 336 GB/s ‘langsom’ hukommelse) kan påvirke ydeevnen, men den primære årsag, vi har hørt fra udviklere, vedrører Sonys udviklingsmiljø. Mere end én AAA-udvikler fortæller os, at PlayStation GPU-kompilatoren er betydeligt mere effektiv end Microsofts alternativ, hvilket betyder, at der er bedre udnyttelse af grafikhardware. Generelt skulle den API-adgang, der gives til PlayStation-udvikling, betyde, at spiludviklere får mere ud af hardwaren.”

Eurogamer: Digital Foundry

Tidligere har forskellene været større og selvom vi i denne konsolgeneration ser en forskel er det slet ikke på samme højde som tidligere. I én situation vil den ene konsol præsterer bedst, og i en anden situation er det omvendt. Nogle gange, hvor der er forskelle, skyldes det variationer i dynamisk opløsningsskalering. Dette vil ikke være synligt når man blot kigger direkte på specifikationer.

Den næst mest almindelige forklaring, vi har modtaget fra udviklere, vedrører selve GPU’ens natur. Mens konsollen måske har færre beregningsenheder end Xbox Series X – 36 mod 52 – kører hele GPU’en hurtigere, hvilket betyder, at visse opgaver vil blive afsluttet hurtigere, hvilket passer bedre til visse spilengine-designs.

Eurogamer: Digital Foundry

Ud fra hvad udviklerene siger betyder det dermed at kombinationen af en mere effektiv GPU, nemmere API adgang og højere clock-hastigheder gør at PS5’en kan matche eller endda i nogle tilfælde overgå en Xbox Series X. Når det så er sagt er der selvfølgelig stadig fordele ved løsningen som Microsoft har valgt. Der er stadig mere beregningskapacitet og når man tager hele økosystemet og samspillet med PC’er i betragtning, så kan det være nemmere at udvikle spil ,som både skal klare sig på en PC og en Xbox. Standardiseringen af Direct X12 og DXR ray tracing API kan eksempelvis være nogle af de ting som vil gøre det nemmere for nogle spiludviklere. Nogle spil vil også føles glattere og have en bedre oplevelser på Xbox da Sony kun har begrænset understøttelse til variabel opdateringshastighed.

Måske en PlayStation 5 Pro definitivt tager førertrøjen i hvor det er bedst at spille spil?

Morten Vilstrup Pedersen – Skribent & Anmelder


Morten har en bachelor i Engelsk, og arbejder til daglig med Salg og Service i det mørke Jylland. Hans allerførste rigtige spiloplevelse var Pokemon Blå på tysk i de glade GameBoy dage. Det rangerer også ret højt på listen over yndlingsspil, men nr. 1 må absolut være Neverwinter Nights. Alt, der kan games på skal der games på, og han ejer derfor både PC, Xbox, PlayStation og Switch.





© Copyright - arkaden.dk