Ad Banner

Anmeldelse

Indiana Jones and The Great Circle-anmeldelse – Det bedste Indy-eventyr i årtier

Foto: Machine Games

Mest læste

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
6 december, 2024

Kan Indiana Jones and the Great Circle tage os tilbage til de eventyr, vi kender og elsker, eller er det en af de gange, hvor X never, ever marks the spot?

Nogle af mine klareste filmminder er fyldt med eventyrene om Indiana Jones. Det er en franchise, som mange i min generation har et helt særligt forhold til, og som stadig formår at fange en yngre målgruppe – sikkert fordi deres forældre har hevet dem med i biografen for at dele den magi, de selv voksede op med. Men lad os være ærlige: De sidste par film i serien ramte ikke helt plet på samme måde som de første tre. Derfor har mange af os længtes efter et nyt kapitel, der virkelig kan gøre den ikoniske arkæolog ære. Spørgsmålet er så, om Indiana Jones and the Great Circle fra MachineGames kan indfri de enorme forventninger?

For at sætte stemningen får man lov til at spille begyndelsen af Raiders of the Lost Ark – og hurtigt bliver man suget ind i universet. Lydsiden sidder lige i skabet, og den genkendelige stemningsmusik fra filmene sætter tonen for et anslag, der på fornem vis introducerer eventyreren Indiana Jones. Samtidig fungerer det som en tutorial, hvor man bliver præsenteret for de mest basale mekanismer i spillet. Jeg har set den film et utal af gange, og jeg må ærligt konstatere, at bare nostalgien alene var nok til at få mig op at ringe. Samtidig er det en universel god introduktion til en karakter, og derfor også en fremragende start for dem, der ikke nødvendigvis har kendskab til Indiana Jones på forhånd.

Foto: Machine Games/Lau Eskildsen

Historien i Indiana Jones and the Great Circle udspiller sig mellem begivenhederne i de to film Raiders of the Lost Ark og Indiana Jones and the Last Crusade. Her følger vi Indiana Jones i 1937, hvor han endnu engang må stå ansigt til ansigt med både fascister og de evige ærkefjender, nazisterne. De er alle ude efter en mystisk kraft knyttet til “The Great Circle” – men hvad The Great Circle egentlig er, og hvorfor Adolf og hans kumpaner så desperat vil have fingrene i dens hemmeligheder, bliver kernen i Indys næste store eventyr.

Selvom spillet er forholdsvis lineært, er jeg positivt overrasket over den frihed, det samtidig giver dig. Banedesignet åbner op for, at der er mere end én vej til din destination, og du vælger selv, om du vil snige dig frem eller kaste dig over hver fjende, du ser. Samtidig gemmer omgivelserne på små hemmeligheder, du måske kun opdager, hvis du finder en note eller et brev, hvor de står beskrevet. Indy kan også foretage nogle valg, som får direkte betydning for de efterfølgende cutscenes. På den måde er spillets struktur og opbygning ganske imponerende.

Foto: Machine Games/Lau Eskildsen

Dog bliver spillets narrativ indledningsvist bremset af de mange sideopgaver, som spillet også kaster efter dig – og det opfordrer dig til at gennemføre så mange af disse opgaver som muligt. Herigennem belønnes du med adventurepoint, som kan bruges til at forbedre Indys forskellige evner og bonusser. Det efterlod mig med en følelse af, at man for eksempel bruger alt for lang tid på at vandre rundt i det første store område i spillet. Det bremser fortællingen, og det bliver ærlig talt en anelse kedeligt. Samtidig bryder det illusionen om at være i en levende verden, når man gentagne gange møder de samme NPC’er, der foretager sig eller taler om nøjagtigt det samme som sidst, du så dem.

Heldigvis bliver man mødt af flere immersive sim-elementer, hvor man for eksempel, i stedet for blot at åbne en dør ved at trykke på en knap på controlleren eller tastaturet, også selv skal skubbe til døren bagefter. Sådan er der flere små detaljer undervejs, som forstærker følelsen af, at man virkelig er Dr. Jones – og det opvejer en god del af de gentagelser, der tidligere blev nævnt.

Foto: Machine Games/Lau Eskildsen

Når man endelig bevæger sig videre i historien og når den næste lokation, virker det til, at spillet genfinder sit momentum – og at eventyret for alvor begynder. Indiana Jones and the Great Circle er nemlig først og fremmest et adventure-spil. Det betyder ikke, at spillet mangler action, men spillets struktur belønner i høj grad udforskning og det at undersøge omgivelserne, frem for at kaste sig hovedkulds ud i skuddueller eller nævekampe.

Man samler collectibles eller genstande op undervejs, som kan være alt fra historiske relikvier til dokumenter og dagbøger. Disse giver ikke kun mere kontekst til historien, men belønner også med adventurepoints, som efterfølgende kan bruges til at forbedre og udvide Indys evner. Derudover finder man også af og til forskellige eventyrsbøger, som udover adventurepoints giver Indy bonusser – for eksempel evnen til i en slåskamp at samle sin hat op efter at være blevet slået i gulvet, så han kan fortsætte kampen lidt endnu. En slags ekstra chance. Disse elementer gør udforskningen endnu mere motiverende og understøtter, at Indiana Jones and the Great Circle først og fremmest er et adventure-spil frem for et action-spil.

Foto: Machine Games/Lau Eskildsen

Undervejs får man også adgang til forskellige redskaber, der kan bruges til at løse de udfordringer, man møder. Her er kameraet centralt, da det både bruges til at tage billeder af diverse seværdigheder – som alle belønner dig med adventurepoints – men også kan give hints til, hvordan man løser en given opgave. Dog føles det som om, man tager utroligt mange billeder – næsten også for mange.

Indy har en staminabar, som man skal holde øje med, da den langsomt tømmes ved hver handling, han foretager sig. Hvis den bliver helt udtømt, er Indy nødt til at tage et hvil, hvilket ikke er hensigtsmæssigt midt i kampens hede. Derfor må man være opmærksom og planlægge sine handlinger så vidt muligt. Det kan ofte være den bedste taktik helt at undgå konfrontationer med fjender, hvilket leder mig til, at Indiana Jones and the Great Circle på mange måder også kan kategoriseres som et stealth-spil. Det er ofte en fordel at holde sig lavt og forblive uset. Til det har spillet forskellige muligheder, hvor man blandt andet kan samle genstande op fra omgivelserne, herunder flasker og sten, og bruge dem som distraktioner ved at kaste dem i den modsatte retning af, hvor man selv er på vej hen.

Men Indy kan ikke holde sig ude af konflikter hele tiden, og når en konfrontation er uundgåelig, giver spillet dig flere måder at håndtere dem på. Ofte kan man samle et våben op, som kan bruges til at overrumple en intetanende vagt eller til direkte kamp. Der er mange forskellige redskaber, man kan benytte – lige fra børster til krykker og mukkerter. Alle våben eller redskaber går dog i stykker efter et par gange, og her er der en sjov lille detalje, hvor Indy lige kigger på den ødelagte genstand, før han smider stumperne fra sig.

Foto: Machine Games/Lau Eskildsen

Helt ringe med hænderne er Indy heller ikke, og hvis der ikke lige er et våben i nærheden, så er en god gammeldags nævekamp også en mulighed. Som en sidste udvej har Indy sin revolver, der kan få ham ud af de værste kattepiner. Revolveren brugte jeg dog ikke ret meget, og det synes jeg, Machine Games skal have ros for ikke at opfordre til, da det ville gå imod ånden i Indiana Jones.

En del af udforskningen kræver, at man bevæger sig rundt i omgivelserne, og her fungerer spillet godt. Det er nemt at styre Indy, og han er forholdsvis let på tå, selvom man også mærker en vis tyngde i hans bevægelser. Indy er ikke den hurtigste spilkarakter, man nogensinde kommer til at styre, men det spiller samtidig godt ind i universet. Indiana Jones er ikke en superhelt; han er et menneske med en skarp intelligens, en solid fysisk form og en god portion held. Til at komme rundt i omgivelserne har Indy sin pisk, som er et handy redskab, når man skal forcere forskellige udfordringer. Spillet styrer overordnet set rigtig godt, men det føles og ser bedst ud, når det foregår i førsteperson – nogle af animationerne i tredjeperson kan nemlig godt se mindre overbevisende ud.

Det ville naturligvis ikke være et rigtigt Indiana Jones-spil uden gåder og mysterier, der skal løses. Langt de fleste af dem, man støder på i spillet, fungerer heldigvis rigtig godt, og man bliver udfordret uden, at det bliver for kompliceret. Hvis man sidder fast i en gåde, er der heldigvis hjælp at hente, da man kan bruge det førnævnte kamera til at få et hint.

Foto: Machine Games/Lau Eskildsen

Der er flere referencer til filmene, men de bliver inddraget på en subtil måde, der ikke ekskluderer nye eventyrere, men snarere fungerer som et anerkendende løft med hatten til dem, der har fulgt med siden starten.

Indiana Jones and the Great Circle fortæller isoleret set en ret habil historie. Tonen forsøger i høj grad at imitere de første film i serien, og efter en lidt for langsom start tager narrativet fart, især i den anden halvdel af spillet, og bliver med tiden ret spændende. Der er masser af eventyr og udforskning af historiske områder, men også store action-sekvenser, der kører på alle cylindre. Derudover formår Machine Games at skabe nogle troværdige karakterer, selvom der godt kunne have været endnu mere udvikling af dem.

Et Indiana Jones-eventyr ville ikke være komplet uden en god skurk, og i Sturmbannführer Emmerich Voss finder vi et solidt modstykke til Indy. Han er både gal og genial på samme tid og fungerer nærmest som en konkurrent til Indy. Vi når ikke op på helt samme niveau som i Machine Games’ tidligere spil Wolfenstein: The New Colossus, hvor Frau Engel stjal showet, men Voss gør en hæderlig figur.

Troy Baker gør det fremragende i rollen som Indiana Jones, og den talentfulde skuespiller formår ikke blot at imitere Harrison Ford, men også at give rollen sin egen personlighed og charme. Resten af castet leverer ligeledes præstationer fra øverste hylde, og hele lydsiden er solid og samtidig understøttet af en musikalsk baggrund, der er fremragende. Spillet lyder ganske enkelt som de film, vi kender og elsker.

Foto: Machine Games/Lau Eskildsen

Omgivelserne er virkelig flotte og imponerende. Med omhu og kærlighed til kildematerialet har udviklerne skabt et imponerende stykke arbejde med at lave en troværdig og detaljeret spilverden – og samtidig et banedesign, der bare oser af Indiana Jones-stemning.

Skiftet mellem første- og tredjepersonsperspektiv fungerer udmærket, men spillet gør sig bedst i førsteperson. Det er både den mest indlevende måde at præsentere spillet på, og desuden bliver bevægelserne en smule mere janky at se på, når vi har hele Indiana Jones’ krop i billedet.

Desværre halter karakteranimationerne også til tider og fremstår en anelse stive og sommetider næsten lidt sjælløse, hvilket man lægger mærke til. Derudover støder man også på bugs og glitches, som når personer går gennem lukkede døre, eller når en genstand, man bærer – i mit tilfælde en fakkel – på magisk vis kan bevæges gennem et metalgitter. Værst af alt oplevede jeg et par crashes, hvor spillet helt lukkede ned. Det er dog ikke utænkeligt, at alle disse fejl kan blive rettet i en patch inden udgivelsen.

En anden ting, der heller ikke fungerer helt optimalt, er fjende-AI’en. Godt nok kan vi hurtigt blive enige om, at hvis man er nazist, så er man godt blød i bolden, men det undskylder ikke den opførsel, man af og til oplever fjenderne udvise i spillet. Det bliver især slemt, når Indy følges med en companion, der skødesløst vader forbi fjenderne, mens vi ellers er i gang med at infiltrere en base eller lignende. Værre endnu er det, at fjenderne er fuldstændig ligeglade – de ænser ikke engang Indys følgesvend. Det er altså en ommer.

Spillet vinder dog på sin charme, humor og selvfølgelig den følelse af nostalgi, det skaber, men det er også fra et historisk perspektiv særdeles interessant. Det er vidunderligt at opleve de historiske lokationer på nært hold – og krydret med Indys eventyr har man et ganske sjovt og overraskende langt spil, der kan underholde over flere aftener.

Foto: Machine Games/Lau Eskildsen

Konklusion

Indiana Jones and the Great Circle er et underholdende og veludført adventurespil, og samtidig det mest interessante kapitel i historien om Indiana Jones i årtier. Spillet formår at fange ånden fra den oprindelige trilogi og leverer en fortælling, der er tro mod kildematerialet.

Der er masser af charme og nostalgi at finde, og balancen mellem udforskning og action fungerer godt. På trods af at spillet starter en smule trægt, formår det at finde sit momentum igen, og især i den sidste halvdel får man et spændende og medrivende narrativ.

Men er Indiana Jones and the Great Circle et perfekt spil? Nej, desværre ikke. Spillet har problemer, som trækker helhedsindtrykket ned. Animationerne halter til tider, og karakterernes bevægelser føles ofte for stive, hvilket kan give dem et lidt unaturligt og marionet-agtigt udtryk. Fjende-AI’en lader også en del tilbage at ønske, og det kan være frustrerende at opleve fjender ignorere åbenlyse situationer, som for eksempel Indys følgesvend, der ubekymret vandrer gennem fjendens baser uden at vække opsigt. Hertil kommer nogle tekniske problemer, hvor bugs og glitches kan bryde illusionen om den ellers imponerende verden.

Heldigvis er der også meget, der fungerer. Omgivelserne er imponerende detaljerede og rummer en kærlighed til kildematerialet, der er svær ikke at værdsætte. Spillets banedesign skaber en autentisk Indiana Jones-stemning, og  førstepersonsperspektivet gør især udforskningen til en fornøjelse. Lydsiden rammer plet og får dig til at føle, at du befinder dig midt i et klassisk Indy-eventyr, og Troy Baker leverer en stærk præstation som Indiana Jones, hvor han både fanger karakterens humor og seriøsitet.

Indiana Jones and the Great Circle er ikke uden fejl, men det er stadig en oplevelse, der bør prøves. Det kan spilles af alle, der allerede kender og elsker Indy, men det kan også sagtens fungere som en indgang til universet. Indiana Jones har ganske enkelt ikke været bedre i mange år, og derfor bør man, på trods af spillets mangler, gøre sig selv den tjeneste at tage med på dette eventyr.

Udvikler/Udgiver: Machine Games / Bethesda Softworks

Genre: Adventure- & actionspil

Platform: Windows PC, Xbox Series X|S (Anmeldt på Series X)

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Er det en god idé at se Alien-filmene på første date? Eller er det...
NetEaseMarvel Rivals-anmeldelse – Et ubalanceret superhelteorgie