Ad Banner
Ad Banner

Film og serier

Indiana Jones-film fjernet fra Disney+

Foto: Paramount Pictures

Af Lasse Bjørnsten Rasmussen
6 oktober, 2024

Steven Spielbergs fire Indiana Jones-film er pludselig forsvundet fra Disney+ globalt

Disney+ har nu fjernet Raiders of the Lost Ark, Indiana Jones and the Temple of Doom (1984), Indiana Jones and the Last Crusade (1989) og Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull globalt. I skrivende stund har Disney ikke kommenteret på fjernelsen af filmene. Når man søger på ‘Indiana Jones’, så er de eneste resultater, Indiana Jones and the Dial of Destiny og to specials.

Foto af: Lasse Bjørnsten Rasmussen

Disney opkøbte Lucasfilm i 2012 og blev dermed ejer af Indiana Jones IP’en. Det er dog vigtigt at bemærke, at Paramount Pictures beholdt distributionsrettighederne til de første fire film. En aftale blev indgået i 2023, og filmene kom på Disney+, netop i tide til udgivelsen af James Mangolds Indiana Jones and the Dial of Destiny. Denne licensaftale er nu udløbet, og det er grunden til, at de første fire Indiana Jones-film er blevet fjernet fra tjenesten.

Fjernelsen af de fire originale film er endnu et irritationsmoment for forbrugere af streamingtjenester og bekræfter endnu en gang, hvorfor det fysiske medie stadig er en vigtig ting.

Lasse Bjørnsten Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder for film, spil og tv-serier, og elsker at formidle det. Han er en ung purk, der har taget sine første skridt ind i medieverdenen, som har fascineret ham siden han for første gang fik en PlayStation 2-kontroller i hånden og en Nintendo DS ved siden af sig.





© Copyright - arkaden.dk