Ad Banner

Feature

Indieshow starter “Summer Game Fest”: 10 indiespil du bør holde øje med

Foto: Softonic

Af Kasper Pedersen
6 juni, 2024

Indieudviklere imponerer endnu en gang

Det store “Summer Game Fest” er endnu en gang ved at være over os med mere end 50 udviklere, der skal kunne holde gamere beskæftiget henover resten af året og ind i det næste. Inden showet starter d. 7 juni, kl. 23 dansk tid, åbnede en stor række indie udviklere festen med det såkaldte “Guerilla Collective”.

Showet varede omkring 2 timer, og bød på mere end 50 titler fra håbefulde indieudviklere. Her er 10 spil fra showet, som du bør holde øje med.

Völgarr The Viking 2 (Crazy Viking Studios)

Tilbage i 2013 udkom Völgarr The Viking; en brutal 2D-action titel hvor du spillede en meget arrig viking, der skulle slagte alverdens monstre og opnå de nordiske guders gunst. Volgarr 2 lader til at byde på mere af alt dette.

Større udfordringer, større monstre og en masse (og jeg mener en masse) mere blod samt død. Gør dig klar til at blive udfordret i dette klassisk Castlevania-inspireret spil, fyldt med hemmeligheder, magi, platforming og forskellige våben, der kan betyde forskellen på liv og død. Spillet udkommer den 6. august.

Steam World Heist 2 (Thunderful Group)

Steam World har efterhånden været gennem en række forskellige genre. Der er city-builder spillet; Steamworld Build, platform/adventure-serien Steamworld Dig og nok mest populært, det RPG-Taktiske: Steamworld Heist. Det er denne titel som meget snart får en efterfølger.

Vælg dig et hold af robotter, der består af forskellige klasser med hver deres specialiteter, og gør klar til at lade kuglerne flyve fra vægge, lofter og andre overflader som du kan udnytter til at ramme dine fjender- selv bag beskyttelse. Ligesom med dit hold af robotter, vil du også kunne udruste din “ubåd”, der bruges til at udforske verden, og kan skyde fjendtlige skibe i stykker med opgraderet torpedoer. Steam World Heist 2 udkommer d. 8 august.

Light Odyssey (SSUN GAMES)

Der findes mange Soulsborne lignende spil, og det kan efterhånden være svært at adskille dem fra hinanden. Derfor er det altid forfriskende, når en lille titel kommer frem som ikke nødvendigvis bryder de konventionelle træk fra genrene, men i stedet finder sin egen beskedne plads.

Mest ment som et action/adventure spil, hvor man styrer en lille ukendt skabning imod kolonerne bosser, ser Light Odyssey ud til give en lille, men stadig udfordrende oplevelse. Bosserne vil have forskellige evner, der skal undgås i kampene imod dem, og der ses også lidt platforming og udfordringer imellem kampene, når verden skal udforskes. Kommer senere i år.

Wizard of Legend 2 (Dead Mage)

En anden genre der findes et utal er, er Rogue-likes hvor man skal være forberedt på at dø, blive stærkere- og så dø lidt mere. Wizard of Legend 2 ser ikke ud til at ændre denne formular synderligt, men i stedet give spilleren mulighed for at dø sammen med venner i 4-player Co-op, og det kan da også noget.

Udrust din magiker med forskellige slags element-baseret angreb, der kan besejre fjenderne på forskellige måder, og som har hver sine styrker, svagheder og opgraderinger. Der vil også være udstyr der kan findes i banerne, der giver din karakter specielle evner, der kun vil virke det det pågældende run, som du er i gang med. Der kan nu spilles en demo på steam.

Post Trauma (Red Soul Games)

Jeg er personligt svært glad for survival-horror genren. Den slags, hvor monstrene er som taget ud af et brutalt mareridt, og spilleren er en ganske almindelig hverdagsborger, der på den ene eller anden måde bare forsøger at overleve. Sådan et spil lader Post Trauma til at blive.

At skulle bevæge sig rundt i en forladt undergrund, fyldt med gåder, lukkede passager og (selvfølgelig) groteske monstre ser ud til at kunne krydse alle felter på mit “Horror Bingo-kort”. Så jeg er meget klar til at denne titel udkommer engang til efteråret.

Fallen Aces (New Blood)

Der skal også være plads til lidt unikke FPS-spil, og der fandt jeg Fallen Aces som at være det mest unikke. Hvad der starter ud som en sort & hvid, film Noir-lignende shooter med både blod, eksploderende hoveder, og brutale nævekampe, kunne pludselig blive med farver, når man rettede det til inde i indstillinger.

Det ser godt nok en smule simpelt ud i gameplay mekanismerne- men mange af detaljerne, såsom søm fra afrevne bræder der sætter sig fast i fjenderne, og blod på ens næver efter at have banket dem til lirekassemænd, fandt jeg temmelig detaljeret for så lille et projekt. Og når ja, så kan man slå en haj! Kan Wishlistes nu.

Beloved Rapture (Rapturous Studio)

En anden genre jeg er svært glad for, er JRPG’s. Selv de vestlige af slagsen kan efterhånden tilfredsstille min hunger, såsom det ganske hæderlige Sea Of Stars fra 2023. Beloved Rapture lader til, for mig, at fange den samme slags nostalgi med dets retropixeleret grafiske stil (måske lavet i RPG-maker) og turbaseret gameplay.

Der vil være rig mulighed for at udruste et hold, som man vil med magi, evner og udstyr som skal bruges til at påvirke kampenes tempo. Der vil være masser af kampe, minigames og sidemissioner at kaste sig ud i- Jeg håber bare ikke at det tager overhånd og udvander alt indholdet. Spillet udkommer en gang senere i år.

Dungeon Clawler (Stray Fawn)

Og nu til noget lidt mere… Unikt. Efter at have mistet sin arm i et hazardspil, spiller du som en kanin, der er udstyret med en “gribekrog”-lignende arm, der kan udstyres efter hvad der bliver trukket i en automat. Der lader til at være fjender, som har forskellige slags svagheder over for de mange våben, der alle kan trækkes i en klo-automat.

Det ser både fjollet og charmerende ud, uden at være et spil der skal tages synderligt seriøst. Ingen nuværende dato for udgivelse, men i stedet blot mulighed for at wishliste på steam.

Sky Oceans: Wings For Hire (Octeto Studios)

Et tur-baseret RPG der foregår oppe i himlen, og ens hold består af piloter i forskellige slags fly, der skal skyde andre fly ned med vilde våben? Vær stille, mit bankende hjerte! Måske lidt af en overdrivelse, men Sky Oceans ser nu stadig ganske sjovt ud med masser af forskellige våben, der kan bruges til at skabe dit eget flyver-team.

Samtidig er det en ganske charmerende tegneserie-lignende grafik, og forhåbentlig gemmer det også på en hjertevarm historie- Det vides dog ikke endnu. Der er ingen udgivelse på spillet, men det kan wishlistes nu.

Double Shake (Right Stick Studios)

Lad os slutte listen af med en charmerende 2.5D platformer, der tager tydelig inspiration fra spil som Tomba (som også lader til at få en remaster) og Klonoa. Der er budt op til masser af platforming, søde fjender der kan hoppes oven på eller kastes mod andre, minevogne der skal køres og giraffer på raketter- Lidt sært er det.

Der er desværre ingen udgivelsesdato på spillet, men der loves at det kommer snart, og kan komme på din wishlist nu.

Var der nogen titel der greb dig? Dette er blot første artikel over det længere gående sommer show, så vi håber I vil følge med, og eventuelt deltage på vores discord, hvor vi også diskuterer spil, nyheder eller finder sammen på diverse community tråde. Hvis du vil se hele Guerilla Collective showet, kan den findes på YouTube.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk