Det er fem år siden, Joker ramte biograferne i hele verden. En film som blev taget godt imod af publikum og anmeldere. Her i Danmark blev der holdt gallapremiere på filmen torsdag d. 26. september. En hel uge før filmen får premiere i USA, som den gør fredag d. 4. oktober. Grunden til, at Danmark måtte holde gallapremieren så tidligt, er fordi vi tog så godt imod den første Joker film i 2019. Danmark var et af de lande, som filmen klarede sig allerbedst i, og det blev den anden mest sete film i vores land i hele 2019 med over 500.000 solgte billetter. Go Danmark! 

Der var andre lande, som tog mindre godt imod den første film. Det er ikke alle steder, at man er lige så åbne for den type film, som Joker er. Når jeg spørger ind til, om folk har set Joker eller om de skal ind og se Joker: Folie à Deux, så siger alle dem, som ikke har set filmen: ”Arh, det er ham fra Batman, ikke?” 

Selvom vi kender Jokeren fra Batman-universet, så elsker jeg hvordan Phillips har gjort ham mere relaterbar i sin film. Jokeren som han har skabt, passer ind i vores samfund (eller nærmere USA’s samfund), og giver et eksempel og en grund til, hvorfor han er, som han er. 

I slutningen af Joker ser vi, hvordan Arthur Fleck bliver til den skurk, som Jokeren er kendt for. Alligevel kunne man ikke lade være med at blive glad på hans vegne, da man når den episke scene med kaos i hele Gotham. Jokeren bliver tiljublet af alle hans følgere, mens han står på en taxi, og tegner et smil på hans ansigt med sit eget blod fra munden. Phillips formåede at sætte os ind i Arthur Flecks/Jokerens sind, tanker og følelser gennem hele den første film. Derfor ser og føler vi alt den smerte, som han måtte gå igennem, og når han endelig giver slip på sine følelser og reagerer på dem, så står vi som publikum lige ved siden af ham. Vi er der med ham og får medlidenhed og forståelse for ham. Det er en af de mest geniale ting, som Phillips gjorde med Joker. Det og mange andre ting. 

Det første og største spørgsmål – er Joker: Folie à Deux en musical?

Dette spørgsmål har været oppe og vende en masse. Phillips har ikke lagt skjule på, at denne film ville involvere musik. Men på samme tid blev det sagt, at man ikke ville kalde filmen for en musical. Jeg tænkte meget over, hvad man mente med dette, men jeg havde det også sådan, at man skal nok se filmen, før man kan forstå, hvad de mener. Det er også blevet forklaret fra Phillips og castet, at musikken i filmen er blevet brugt til at beskrive karakterernes følelser og tanker. Så jeg prøvede at have dette med mig i minde, da jeg skulle se filmen. 

Jeg kan godt se, hvad mange mener om, at det ikke er en traditionel musical. Jeg synes, den er en musical, men ikke som vi normalt kender dem fra High School Musical, Hairspray osv. Til gengæld føler jeg, at de sang hele tiden, og jeg var en af dem, som virkelig ikke var fan af det. Jeg krøllede mine tæer sammen i ubehag, fordi jeg ikke følte det fungerede i filmen. Men det er også en personlig smag og holdning. 

Jeg har aldrig været til musicals, men jeg gik ind til filmen med et åbent sind om, at måske kunne det fungere i denne film. Jeg synes desværre i denne film, at det føltes lidt malplaceret mange steder, når de begynder at synge midt i det hele. 

Dernæst savnede jeg en stor ting ved denne film. Den originale score fra den første film. 

Hvor blev Hildur Gudnadóttirs score af?! 

Noget af det, jeg elskede allermest ved Joker, var scoren, som er lavet af Hildur Gudnadóttir. Jeg går stadig og lytter til nogle af mine favoritter, ’Call Me Joker’ eller ’Bathroom Dance’, fra hendes Joker-score. Hendes Oscar for denne film var så mega meget fortjent, og jeg vil give Phillips ret i, at scoren var en karakter for sig selv.

Scoren var en så vigtig og stor del af den første film, og den var med til at danne stemningen i scenerne, som også er meningen med en score. Men ifølge mig så er det nye valg af musik i Joker: Folie à Deux langt fra så fangende og intens som Gudnadóttirs score. Vi får glæden af hendes score engang i mellem i Folie à Deux, men det er desværre i meget få scener og meget kort tid sammenlagt igennem hele filmen. 

Sløv slutning og manglende optræden fra Jokerens følgere

Som I fornemmer, så ligger jeg ud med de ting ved filmen, som jeg syntes ikke fungerede så godt. Men vi kommer til de positive ting! Vi gemmer det bedste til sidst. 

Slutningen havde jeg forudset fra Venedig Filmfestival, da jeg lyttede til nogle interviews. Filmens slutning skal ikke spoleres, men jeg vil sige en ting, og det er: Hvor var den kedelig og sløv. Man når lige at tænke, at de skulle til og skrue op for tingene, og så faldt det hele til jorden igen. Det er ikke fordi slutningen er dårlig, men man kunne godt have gjort den mere spændende. Man sidder lidt med en ” var det, det?”-følelse. 

Så er der Jokerens følgere eller tilhængere, som man måske vil kalde dem. Jeg elskede dem fra den første film. De skabte en så fed stemning, og dem savner jeg altså i denne film. Vi ser ikke så meget til dem, som jeg havde håbet. I hvert fald ikke i forhold til hvad slutningen af Joker ligger op til. Selvom man fornemmer, at de befinder sig ude foran retten, så havde jeg håbet på, at man ville fornemme mere af kampen for anarki fra deres side. Slutningen i Joker havde givet mig lidt fornemmelsen af, at vi ville se meget mere til Jokerens forhold med dem. Det skal lige siges, at Joker: Folie à Deux foregår mest inde i retssalen og inde i fængslet, hvor Arthur Fleck/Jokeren bliver holdt fanget. 

Men lad os tage et kig på nogle af de ting, som jeg synes fungerede godt i filmen. 

Jokeren skuffer aldrig  

En ting, jeg virkelig bed mærke i under hele filmen, var selvfølgelig Joaquin Phoenix’ performance. Trods nogle af de ting, som jeg har kritiseret, så var det aldrig kedeligt at se på Jokeren, når han overtog Arthur Flecks personlighed, og blev den mere selvtillidsfulde og vanvittige persona. 

Phoenix formår at gøre Jokeren så utrolig underholdende at kigge på, og det gælder også i de mere kedelige scener, som jo så bliver mindre kedelige takket være Phoenix.  

I samme forbindelse kan vi snakke om Harley Quinn (eller Lee som hun hedder i denne film). Der er en ting, som Phillips har valgt at gøre anderledes ved hende, som jeg elsker. Normalt er man vant til, at Harley har en meget høj og skinger stemme og fyldt med enormt meget energi. I Joker: Folie à Deux har Phillips valgt at tilpasse hende vores verden. Så hun taler mere normalt og er mere nede på jorden. Den ændring syntes jeg passede perfekt til hende. Det er med til at gøre filmen mere realistisk ligesom Joker, og gør hende til en karakter, som man vil kunne forstille sig i vores samfund i dag. 

Den bedste scene i hele filmen er med Gary 

Gary, som bliver spillet af Leigh Gill, er kun med i omkring 5 minutter af filmen. Men i de 5 minutter han er med, boy oh boy, der spiller han så overdrevent godt, og stjæler hele scenen. Han smider alle følelserne på bordet, og hans forbindelse med Phoenix, aka Jokeren, i denne scene, er så sindssygt overbevisende og velspillet. Denne scene er den, som jeg husker bedst fra filmen, fordi den satte sig i mine minder. 

Min veninde, som jeg havde med til gallapremieren, sad med tårer i sine øjne og holdt hænderne for sin mund, da hun så denne scene i biografen. Det er en virkelig stærk, intens og vanvittig god scene. Det er takket være Gills performance, men også hans samarbejde med Phoenix i denne scene. 

Joker: Folie à Deux har en flot kinematografi ligesom i Joker

Den første Joker havde nogle utrolig smukke billedformater, kameravinkler osv. Alt fra Jokerens dans i badeværelset til hans dans på trapperne. Min favorit er scene er med Jokeren på taxien i slutningen af filmen, hvor han tegner et smil på sig selv med sit eget blod. En scene som jeg skrev om længere oppe i anmeldelsen. 

I denne film er Lawrence Sher tilbage som kinematografen, og han forstår stadig at fange nogle gode og interessante skud med kameraet. Det er endnu en ting, som er med til at gøre filmene underholdende at se på, til trods for at filmen i sig selv ikke er så vellykket som den første. Her vil jeg fremhæve scenen, hvor en udklædt Joker, som ligner Phoenix’ Joker på en prik, løber efter Arthur Fleck ude på en stor og åben vej. Den er filmet så fedt, og vi fik allerede et lille glimt af den scene i traileren. 

Konklusionen på filmen – skal den ses?

Jeg slutter altid af med at svare på, om filmen er værd at se i biografen. Min holdning er, at jeg nok havde forventet, at denne film ville handle mere om Jokerens kaos og hans følgere og forhold til Harley Quinn. Men det gør den ikke, og jeg var noget skuffet, da jeg så den. Desuden trækker musical-delen det gevaldigt ned for mig. Men det er en film, som skal ses på det store lærred. Så af den årsag vil jeg sige ja, hvis man gerne vil have flotte billeder. Hvis man gerne vil have en vild filmoplevelse, så skal man nok finde en anden film. Joker: Folie à Deux lever slet ikke op til Joker fra 2019, og man skal virkelig forberede sig på, at den nok vil skuffe mange af dem, som vælger at tage ind i og se den.

Medie: Biograf

Skuespillere: Joaquin Phoenix, Lady Gaga, Harry Lawtey, Brendan Gleeson, Jacob Lofland, Catherine Keener, Zazie Beetz, Leigh Gill

Instruktør: Todd Phillips

Genre: Musical, Psykologisk thriller, Krimi, Drama

Premieredato: 02/10-2024

Spilletid: 128 min.

Selskab: Warner Bros.

Om skribenten:

Natasha Jensen – Skribent & Anmelder

Når Natasha ikke ser film, så vejleder hun folk i løb og triatlon. Hun er også kendt som ‘Løber Natasha’, fordi der skal løbes lidt for at forbrænde alle popcornene. Hvis du tager et kig på hendes YouTube historik, så vil den bestå af en stor nysgerrighed om, hvordan Hans Zimmer og Ludwig Göransson laver deres musik, og hvordan Christopher Nolan arbejder med IMAX.