Ad Banner
Ad Banner

Film og serier

Joker og hans Lady goes Gaga i ny Joker: Folie à Deux-trailer

Foto: DC/Warner Bros. Pictures

Af Kasper Rasmussen
23 juli, 2024

Ny trailer: Lady Gaga og Joaquin Phoenix synger, danser og skaber absolut kaos i efterfølgeren til kult-megahittet Joker

I traileren til Joker: Folie à Deux ses de to superstjerner danse sammen på et hustag og en regnvåd gade, spille koncert på en jazzklub og indtage en stor filmkulisse. Handlingen starter i Arkham Asylum, hvor de to hovedpersoner møder hinanden.

Lady Gaga spiller en ny version af Harley Quinn, mens Joaquin Phoenix repræsenterer Jokeren. Filmen er selvfølgelig en efterfølger til den originale Joker-film fra 2019, der blev den første R-ratede film til at indtjene over 1 milliard dollars på verdensplan. Joker: Folie à Deux har dansk premiere den 2. oktober.

Filmen vil dog først blive vist på den prestigefyldte Venedig Filmfestival, hvor den forhåbentlig får salen til at koge over i begejstring. Det er jo det mindste, vi kan forvente.

Nå, nok snak. Her er traileren:

Trash can Sinatras

Traileren åbner ballet-braget med en skarp kommentar fra karakteren Paddy Meyers: “For to år siden ramte navnet Arthur Fleck Gotham som en orkan.” Vi bliver derefter hurtigt introduceret til det medie-cirkus, der omringer Jokers retssag, omtalt som “Århundredets Retssag.” Harvey Dent, kendt fra Batman-universet (Jep, Two-Face!), kalder Joker for et monster, trods den martyrstatus, nogle har tillagt ham.

Arthur selv synger den klassiske melodi “When You’re Smilin’,” hvilket sætter tonen for en film, der både ser ud til at udforske Jokers indre kaos og den offentlige fascination af ham. 

Joker: Folie À Deux byder også på præstationer fra Oscar-nominerede Brendan Gleeson og Catherine Keener, samt et gensyn med Zazie Beetz i rollen som Sophie. Todd Phillips, der tidligere blev nomineret til Oscars for sin instruktion, manuskriptskrivning og produktion af den første Joker-film, vender tilbage som instruktør og medforfatter, sammen med Scott Silver.

Traileren kulminerer med Arthur, der erklærer: “Lad os give folk det, de vil have,” efterfulgt af et crescendo-kaos, der yderligere forstærkes af den ikoniske lyd af sirener og latter.

Så alt tyder på, at Joker: Folie À Deux bliver en film, vi ikke må gå glip af. Heldigvis.

Joker: Folie À Deux har premiere i biografen den 2. oktober 2024.

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.




© Copyright - arkaden.dk