Ad Banner

Film og serier

Jon Landau, producer på Titanic og Avatar, er gået bort

Foto: Getty Images

Af Henrik Brandt
8 juli, 2024

Den Oscar-vindende Jon Landau, er gået bort i en alder af 63.

Jon Landau, der samarbejdede med James Cameron på flere projekter, herunder Titanic og begge Avatar-film, døde fredag efter en kamp mod kræft, fortalte en kilde tæt på familien til TheWrap. Han blev 63 år gammel.

Landau og James Cameron var tætte samarbejdspartner i mange år. Sammen formåede duoen at skabe flere film, der har toppet listen over de mest indbringende projekter nogensinde. Bare de to titler Titanic og Avatar bekræfter dette, men hans CV indeholder mange andre film gennem hans karriere. Landau var Executive Vice President for Twentieth Century Fox tilbage i 90’erne. Han arbejdede på fanfavoritter som Die Hard 2, Honey, I Shrunk the Kids og Dick Tracy. Landau’s navn siger måske ikke de fleste noget, men opdager forhåbentlig nu, hvor stor en indflydelse han havde på filmscenen i 90’erne.

I en udtalelse fra Disney Entertainments medformand Alan Bergman, sagde han følgende om Landau:

“Jon var en visionær, hvis ekstraordinære talent og passion bragte nogle af de mest uforglemmelige historier til live på det store lærred. Hans bemærkelsesværdige bidrag til filmindustrien har sat et uudsletteligt præg, og han vil blive dybt savnet. Han var en ikonisk og succesfuld producer, men en endnu bedre person og en sand naturkraft, der inspirerede alle omkring sig.”

Alan Bergman
Foto. Getty Images

Landau blev født den 30. juli 1960 i New York, New York, som søn af Ely og Edie Landau, der også begge var producere – Landau tilskrev dem æren for at have lært ham de færdigheder, der var nødvendige for at få succes i rollen. Han gik på USC’s School of Cinematic Arts og begyndte sin karriere som produktionsleder på filmene, Key Exchange fra 1985, F/X og Manhunter fra 1986.

Executive Vice President som 29-årig

Han fortsatte med at producere Disneys Honey, I Shrunk the Kids og Dick Tracy, inden han blev udnævnt til Executive Vice President for spillefilmproduktioner hos 20th Century Fox, da han kun var 29 år gammel.

Mens han havde stillingen gennem 90’erne, var Landau bedst kendt som producenten af ​​megablockbusterfilmen Titanic, fra 97′, for hvilken han vandt en Oscar for bedste film, samt produceren på ​​Avatar-franchisen sammen med Cameron. Landau blev også en del af filmhistorien da Titanic blev den første film, der nåede $1 milliard i billetindtægter. Han vandt også to Golden Globes for Titanic og Avatar.

De seneste år

Foto. Getty Images

I de senere år var Landau forvalter for udvidelse og eksponering af Avatar-franchisen, herunder ved at samarbejde med Cameron og Walt Disney Company om Avatar-temaland og attraktionen i Animal Kingdom forlystelsesparken i Walt Disney World. Han var også COO for Camerons produktionsselskab Lightstorm Entertainment, og han producerede Alita: Battle Angel i 2019.

Avatar: The Way of Water – den første af fire planlagte Avatar-efterfølgere kom i biograferne i 2022 og indtjente over $2,3 milliarder på verdensplan. Landau var ombord til at producere alle fire efterfølgere, hvor Avatar 3 og dele af Avatar 4 allerede er optaget, og Avatar 5 endnu ikke er filmet.

En respekteret mand

Leonardo DiCaprio, der spillede hovedrollen som kunstneren Jack Dawson i Titanic, tog til tasterne, hvor han mindedes Landau som “en utrolig venlig, vis og empatisk sjæl, der ønskede at skabe intet andet end en positiv indflydelse på alle, der kom i kontakt med ham.” DiCaprio tilføjede, at Landaus “arv og lederskab vil leve videre for evigt. Mine kondolencer går til hele hans familie. Hvil i fred, du vil blive dybt savnet.”

Kate Winslet, DiCaprios medstjerne i Titanic, der genforenede med Landau for første gang siden 1997, i Avatar 2 fra 2022, mindedes også producenten som “den venligste og bedste af mænd.”

“Han var en mand, der var rig på medfølelse og ekstraordinær til at støtte og pleje hold af fænomenale kreative mennesker. Hans styrke i livet var at forstå familiens betydning, både derhjemme og på arbejdet. Han var altid fuld af smil og taknemmelighed. Jeg kan ikke tro, at jeg skriver dette, kan ikke tro, at han er gået bort.”

Kate Winslet
Foto. Chris Pizzello

Avatar-stjernen Zoe Saldaña, der spiller Na’vi-figuren Neytiri, delte lignende følelser i et rørende opslag, der blev offentliggjort på Instagram lørdag

“Kære Jon. Ord er svære at sætte sammen lige nu, din bortgang rammer virkelig hårdt. Du forlader os alt for tidligt, mine tanker er hos dig og din familie lige nu,” skrev hun. “Din visdom og støtte formede så mange af os på måder, vi altid vil være taknemmelige for. De minder, vi delte sammen, vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Din arv vil fortsætte med at inspirere os og guide os på vores rejse. Hvile i fred, kære Jon. Du vil blive dybt savnet.”

Landau døde efter en 16 måneders kamp mod kræft ifølge rapporter. For at citere netop Zoe Saldaña i Avatar: “Na’vi siger, at hver person fødes to gange. Anden gang er, når du tjener din plads blandt folket, for evigt.”

Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder

Henrik lever og ånder for fantastiske, eventyrlige og skræmmende oplevelser – både i spil, film og tv-serier. Specielt dyrker han Star Wars, alt inden for superhelte -og gysergenren, og singleplayer-oplevelser på sin Playstation som ekstremsport. I stedet for at gå i kirke, bruger han tiden på at sidde i de hellige biografsales dunkle mørke, og bevidner filmenes fantastiske fortællinger som de er skabt til at blive oplevet.





© Copyright - arkaden.dk