Mest læste
Dansk skuespiller er med i kæmpe spilsucces! – Interview med Mads Hjulmand fra Kingdome Come: Deliverance 2
Sid Meier’s Civilization VII-anmeldelse – Et historisk opgør med genren!
Spilprisen 2025: Afstemningen til Denmark’s Favorite New Game er i gang – stem på din favorit!
Farvel til PS4-spil på PlayStation Plus
Nu advarer Steam mod forladte early access-spil
Flere spil fra Xbox lander på PlayStation i foråret
Ny trailer og dato for Snake Eater udgivet tidligt
Kingdom Come: Deliverance 2-anmeldelse – En kompromisløs rejse gennem Bøhmens kaos
Diablo IV: Sæson 7-anmeldelse – 2025 starter godt for Diablo IV
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Henry has come to see us!
Kingdom Come: Deliverance var et spil, der gik under manges radar, da det udkom i 2018, og på trods af en problematisk lancering endte spillet alligevel med at blive en ganske stor succes. Den realistiske og indlevende tilgang til både gameplay og narrativ adskilte sig fra de typiske RPG’er, og Kingdom Come: Deliverance er nu af mange anerkendt som et undervurderet rollespil, der med tiden har fået mere opmærksomhed – og rent faktisk har formået at sælge 6 millioner eksemplarer. Nu, godt syv år senere, er efterfølgeren landet, og endnu en gang er det tid til at tage tilbage til middelalderens Europa – nærmere bestemt Tjekkiet – og finde ud af, om det har været ventetiden værd.
I det første spil fulgte vi Henry, en smedesøn fra Bøhmen, hvis liv blev totalt vendt på hovedet, da Kong Sigismunds lejesoldater angreb hans landsby, Skalitz. Under angrebet mistede han sine forældre og måtte flygte for at overleve. Henry svor hævn og besluttede sig for at genvinde sin fars stjålne sværd.
Han sluttede sig til modstandslederen Sir Radzig Kobyla og arbejdede sig op gennem rækkerne som spion og soldat. Undervejs stødte han på markante personer som adelsmanden Sir Hans Capon, som han fik til opgave at beskytte. Sammen kæmpede de for at befri Kong Wenceslas, der var taget til fange af sin egen bror – og blev sendt af sted til Trosky i et forsøg på at samle opbakning til modstanden mod Sigismunds magtovertagelse.

Vi starter denne gang fortællingen in medias res med et stort og dramatisk slag på en borg, hvor Sir Hans, der er en af de centrale karakterer fra det første spil, bliver såret af en pil i skulderen. Hvordan Sir Hans er havnet her, vides ikke, men det er blandt andet det, vi nu skal finde ud af i Kingdom Come: Deliverance 2.
Derefter bliver vi taget flere uger tilbage i historien, til der hvor det første spil sluttede, og vi følger nu vores hovedperson, smedesønnen Henry, og den føromtalte Sir Hans, der er på vej til Trosky for at overlevere en besked. På turen taler de to venner sammen, og det står hurtigt klart, at Henry nu er bodyguard for Sir Hans.
Begyndelsen af spillet er meget båret af cutscenes, som uden tvivl er væsentligt flottere end i forgængeren, men spillet formår samtidig på en ganske elegant måde at give dig mulighed for at vælge din egen spillestil. Gennem dialog får du mulighed for at vælge, om du vil spille som en soldat, rådgiver eller scout – og straks derefter bliver du præsenteret for dialogsystemet, som bygger videre på forgængerens fokus på realisme og logik. Du skal som soldat, hvilket jeg valgte, vælge svar, der passer logisk til din version af Henry. Derfor skal du ikke tilbyde politiske alliancer, men hellere tilbyde din hjælp som soldat. Den respons, du får fra vedkommende, du taler med, vil være påvirket af din væremåde, men også af dit udseende, herunder din påklædning og hvor ren, du er.

En fed detalje er, at du også meget naturligt får lov til at vælge evner til Henry, alt efter hvordan du gerne vil bygge ham op som karakter. Henry har gennem forløbet i det første spil undergået en udvikling fra en simpel smedesøn til at blive en habil kriger, der er kommet helt ind i inderkredsen hos adelssønnen Sir Hans Capon – og derfor starter Henry heller ikke helt fra nul, hvad angår styrker og evner. Faktisk starter man som level 16, og på den måde får man kontrol over en Henry, der fra starten af spillet er i stand til at begå sig kyndigt i forskellige situationer. Der er stadig rig mulighed for at udvikle Henry, og du kan rollespille ham alt efter din smag.
Men det ville selvfølgelig næsten være for belejligt at starte ud som en fremragende kriger, og historien tager også hurtigt en uventet drejning, da Henry og Sir Hans og deres følge bliver angrebet, mens de har slået lejr på deres vej til Trosky. Henry og Sir Hans formår at flygte, da de er ved at bade i en sø, da bagholdet finder sted. Henry bliver dog alvorligt såret, men med Hans’ hjælp formår de at undslippe fjenderne og finder en hytte, hvor en ældre dame indvilliger i at hjælpe Henry. Men før Henry kan nå at få hjælp, braser en af overfaldsmændene ind i hytten og angriber Hans. Henry besvimer, og da han langt om længe vågner op igen, har han modtaget behandling, men må også indse, at Hans’ tilstand er kritisk. Derudover – hvilket også er den pointe, jeg her forsøger at nå frem til – så har Henry mistet meget af sin styrke og dermed også mange af sine evner. Nu må han derfor langsomt bygge sin styrke op igen ved samtidig at hjælpe den ældre kvinde, Bozhena, og hendes datter Pavlena med at pleje Sir Hans.

Og det er her, at spillet for alvor starter. Indtil nu har begyndelsen fungeret som en tutorial, hvor man får styr på de basale gameplay-mekanikker, men også, gennem spillets indledende og heftige brug af cutscenes, får baggrundshistorien på plads. Henry har i sine feberdrømme, der er forårsaget af Hans’ skader, flere flashbacks til det første spils handling. Det er både en god genopfriskning for alle, der har spillet det første spil, men det føles ligeledes som en god service til dem, hvor efterfølgeren er første gang, man stifter bekendtskab med Kingdom Come: Deliverance. Det er en stærk start på spillet, især på den narrative front.
Det betyder også, at man nu kan begynde at opbygge Henry, omend ikke helt fra nul, så fra et lavere udgangspunkt end level 16. De tidligere beslutninger, man har taget om Henrys karakter, er bibeholdt, men nu har man et større råderum over hans fremtidige udvikling. Og Kingdom Come: Deliverance 2 er et rollespil med et stort R. Det er utroligt dybt i sine systemer, hvor mange af dem spiller sammen i sådan en grad, at man virkelig skal tænke sig om. Der er selvfølgelig et helt inventory-system, hvor man kan vælge udstyr og påklædning, men det hænger også sammen med spillets andre systemer. Du kan ikke udgive dig for at være adelsmand, hvis du er klædt som en bonde. Er du smurt ind i blod, vil mange holde afstand til dig, men til gengæld vil du lettere kunne intimidere andre. Hvilke svar du giver i dialogsystemet skal ligeledes stemme overens med det indtryk, du fysisk giver andre, ellers vil de simpelthen ikke tro på dig.

Samtidig er KCD2 et spil, der fokuserer ekstremt meget på realisme og immersive sim-elementer i en grad, hvor gameplayet kan virke en smule hardcore. Spillet er dog væsentligt mere tilgængeligt end forgængeren, og Warhorse Studios har også justeret på mange parametre for at gøre oplevelsen mindre omstændelig end i det første spil. Dog undrer det mig, at man har holdt fast i det måske dårligste lockpicking-system i moderne spilhistorie, for det er stadig lige så rædderligt, som det var i forgængeren.
Progressions-systemet, altså måden, hvorpå man stiger i level, er stadig bundet op på, at man fysisk gør ting i spillet. Vil du være bedre til at kæmpe med sværd, så er du nødt til at træne og øve dine evner med et sværd. Det gør sig gældende for alle evner i spillet. Kun ved at benytte dem bliver du bedre. Det giver dog også en fantastisk følelse af reel progression, da det føles fortjent, hver gang Henry bliver bedre og mere kvalificeret. Men vejen til denne progression kan føles lang og til tider frustrerende – og jeg skal ikke holde mig for fin til at indrømme, at jeg flere gange skældte spillet ud for at udsætte mig for situationer, som Henry på det pågældende tidspunkt ikke var i stand til at klare – hvilket ofte resulterede i hans død.

Det er selvfølgelig, hvad det er, men en ting, der får disse dødsfald til at føles endnu mere demotiverende, er, at man ofte skal starte spillet op igen et godt stykke tilbage og dermed mister en god del af sin progression. Det er nu ikke ualmindeligt, at man i rollespil skal huske at gemme sit spil hyppigt for ikke at miste sin progression, men i KCD2 føles det på en måde mere irriterende. Denne gang er der dog et sparsomt auto-save-system, men det er slet ikke nok, og som i forgængeren skal man benytte Saviour Schnaps for at kunne gemme. Spillet gemmer også, når man sover, men problemet ligger i, at man oftest har behov for at gemme lige før en situation, man har mistanke om kunne blive problematisk, og ikke, når man står ud af sengen. Har du i disse situationer ikke Saviour Schnaps, så vil spillet ikke lade dig gemme. Eller det er faktisk ikke rigtigt – for spillet vil gerne lade dig gemme og afslutte spillet. Hvilket vil sige, at du gemmer og lukker spillet ned – for med det samme at loade det op igen og fortsætte. Det underminerer hele pointen med Saviour Schnaps, og det virker ærlig talt dumt. Så lad os da bare gemme spillet uden alt det døje.
Nå, nu er jeg færdig med at brokke mig over save-systemet – og vil i stedet konstatere, at Kingdom Come: Deliverance 2 viser sig at have samme udvikling og struktur som forgængeren. Efter en meget dramatisk start, hvor historien kommer på plads, bliver man sluppet løs i den historisk imponerende sandkasse og får friheden til selv at vælge sine gøremål. Det virker nu fristende at gå på opdagelse og kaste sig over spillets mange muligheder. Det kan dog ikke altid anbefales.
Som i forgængeren føles de første omkring 15 timer lidt som en ørkenvandring, hvor man ikke rigtig får udrettet noget. Læringskurven er til tider decideret urimelig, og Henry er for ukvalificeret til, at man i kamp kommer nogle vegne. Derfor kan det anbefales, at man udser sig de sidemissioner, hvor han kan få noget kamptræning, og herefter følger hovedmissionen.

Henry skal nemlig igennem mange nederlag og gøre sig mange erfaringer, før han for alvor kan gøre en forskel. Men som i det første spil finder man her i efterfølgeren ud af, at spillet hele tiden bliver mere og mere overkommeligt. Til dels bliver du som spiller bedre til at mestre systemerne, men Henry bliver også stærkere og mere kvalificeret hele tiden. Det vil ikke være unormalt, at man i spillets første timer simpelthen tænker, at der må være noget i vejen med spillet eller måden, jeg spiller det på, for det kan virke utroligt frustrerende – lige indtil du finder ud af, at det er det ikke længere.
Du vil stadig opleve nogle situationer, hvor gameplayet spænder ben for spillets høje ambitioner, men pludselig har du forstået, hvordan det fungerer, og du er samtidig dybt investeret i historien. Betyder det så, at der ikke er momenter, hvor spillets fokus på realisme og stædige insisteren på at holde fast i besynderlige gameplaymekanikker ikke vil komme til at frustrere dig? Nej, bestemt ikke.
Kingdom Come: Deliverance 2 er, hvis ikke andet, et til tider – og faktisk ret ofte – frustrerende spil. Du vil sidde og tænke ofte, at du bliver udsat for urimelige opgaver, og du vil også opleve, at du kommer til at skulle bruge mange forsøg på at overkomme, hvad der først virker til at være umuligt. Men før eller siden skal du nok klare det. Det ødelægger desværre den indlevelse, Warhorse forsøger at skabe – og spillets store ambitioner om at være realistisk og indlevende spænder simpelthen ben for, hvad der ellers kunne have været en helt fantastisk spiloplevelse. Det kan føles som om, det bremser pacingen i narrativet.

Historien er nemlig en af spillets helt store styrker. Daniel Vávra, der er spillets game director og forfatter, har tidligere i karrieren skrevet de to første Mafia-spil, så han ved godt, hvordan man skruer et godt narrativ sammen. Det har han bestemt også gjort denne gang. Historien i Kingdom Come: Deliverance 2 er en af de bedre fortællinger i et videospil. Den har alt, hvad man forventer sig af en god ridderfortælling, og er samtidig fyldt med overraskende øjeblikke, stærke karakterer, svigt, drama, kærlighed og venskab. Det er virkelig godt skrevet, men samtidig også meget langt. Det tog mig i underkanten af 90 timer at nå frem til spillets slutning – og derfor vil der også være momenter undervejs, hvor der ikke er så meget smæk på fortællingen. Det sker for eksempel, når du begiver dig ud i spillets vidunderlige og velskabte verden for at udforske og jagte sidehistorier.
Sidemissionerne i spillet flettes ret ofte ind i det overordnede narrativ, og langt de fleste af dem, jeg oplevede, var ret interessante. Der var især to, som jeg husker tydeligt, hvor Henry skulle opklare nogle mord på flere af Kuttenbergs unge kvinder, samt en mission, hvor Henry skulle undersøge en mørk mine, da landsbyboerne mente, at den var besat af djævlen. Ikke alle sidemissioner er lige interessante, men niveauet er generelt ret højt.
Spillet er samtidig en ganske cinematisk oplevelse – hvilket understøttes af, at der er over fem timers cutscenes. De fleste af disse er godt produceret – og spillet og karaktererne kan se rigtig flotte ud. Desværre kan de også det modsatte. Til tider ser karaktererne ret stive og unaturlige ud, og der bliver lidt dukketeater over præsentationen – som om karaktererne ikke helt bevæger sig nok og udviser tilstrækkeligt kropsprog og mimik, men er begrænset i deres bevægelser. Det er til at acceptere, når vi har med et RPG af denne størrelse at gøre, men jeg håber, at det er noget af det, som Warhorse adresserer i deres Day One-patch.

Der er også andre ting, de er nødt til at ordne så hurtigt som muligt. Du vil finde bugs og glitches i spillet – det er ikke helt poleret og har stadig en følelse af, hvad man kunne kalde “eurojank”. Mit største problem var desværre hard crashes, hvor spillet lukkede helt ned. Det er helt utroligt frustrerende, når man tager spillets savesystem og svære momenter i betragtning. Jeg har flere gange oplevet, at spillet lukkede ned lige, som jeg havde klaret en stor udfordring, for blot at finde ud af, at jeg skulle starte langt tilbage i spillet, da det ikke var gemt. Det skal der komme styr på.
Lydsiden er ganske imponerende. Lige fra lydene under et slag til den travle atmosfære i Kuttensbergs gader er det hele vidunderligt dygtigt skabt. Jeg benyttede mig af et headset med surround sound, og jeg var ved flere lejligheder virkelig imponeret over lyddesignet, hvor især naturens lyde, såsom store tordenvejr, var med til at skabe en særdeles indlevende lydside. Spillets lydeffekter akkompagneres af et skønt og nøje udvalgt soundtrack, hvor musikken passer til den tid, spillet skildrer. Stemmeskuespillet er mestendels godt, og især de bærende roller fungerer fortrinligt. Der er i særdeleshed en god kemi mellem Henry og Hans Capon, der dygtigt bliver spillet af henholdsvis Tom McKay og Luke Dale. Dog kan de mindre roller i spillet godt fremstå en anelse karikerede. Men lydsiden gør, når alt kommer til alt, meget for at understøtte den historiske realisme.
Med min baggrund som underviser i historie er det svært for mig ikke at være imponeret over den realisme, Kingdom Come: Deliverance 2 lykkes med at skildre. Ikke nok med at det gennemsyrer hele spiloplevelsen, lige fra den måde man som Henry udvikler sig og erhverver sig nye evner – der alle er baseret på elementer, som er relevante for tidsperioden – til det udstyr og de våben, man undervejs får til rådighed. Alt er underlagt en historisk akkuratesse, som man sjældent ser. Heri er spillet kompromisløst, da det også påvirker alle elementer i gameplayet. Realismen omfatter nemlig også alle menneskets basale behov, og derfor må Henry også hyppigt sørge for at spise, sove og vaske sig. Gør man dette rigtigt, medfører det til tider forskellige bonusser, men tager man ikke vare på Henry, kan det få alvorlige konsekvenser. Her kan der nævnes eksempler som, at Henry kan få madforgiftning, hvis han spiser fordærvet mad, og hvis han ikke sørger for at blive vasket, så bliver det bemærket – og det er specielt ikke praktisk i noble kredse.

Dybden i Henrys udstyr og hvilke beklædningsgenstande og rustning han kan benytte, er også imponerende. Alt efter hvordan han har sammensat sit udstyr, vil det have forskellige styrker og svagheder. En sådan hyperrealistisk tilgang til gameplay og systemer vil helt sikkert ikke tiltale alle – men accepterer man, at det er spillets præmis, så finder man et af de dybeste rollespil længe. Samtidig er alt, hvad spillet gør, understøttet af et omfattende codex, der fungerer som et opslagsværk, hvorigennem man kan læse om alt det, spillet præsenterer dig for, således at du kan få den historiske kontekst.
For en historiker som mig er det det rene guf. Er man blot det mindste historieinteresseret, er der så meget at sætte pris på i dette aspekt af spillet. Det er helt tydeligt, at Warhorse Studios har nogle dygtige in-house historikere, men også at de har fået kvalificeret hjælp udefra. Mange spil slår sig op på at være historisk korrekte – men for Kingdom Come-serien bliver det ikke bare ved snakken. De formår ikke kun at “talk the talk,” men lykkes også med at “walk the walk.”
Mange steder finder du små og større detaljer i omgivelserne, der er baseret på historiske fakta – og hurtigt har du fyldt spillets codex med al den historiske viden, du kan tænke dig. Warhorse Studios har brugt de sidste syv år på at videreudvikle det historiske univers, de søsatte med det første spil – og det ses tydeligt. Udover de landlige områder på det store kort, der er delt i to store regioner, finder man flere landsbyer og også større byer. Med Kuttenberg har man lavet den største by i serien indtil nu. Byen er delt ind i flere distrikter og er fyldt med kroer og handlende. Det hele er meget imponerende.

Konklusion
Kingdom Come: Deliverance 2 er et kompromisløst spil. Det er imponerende, hvor ambitiøst projektet er, og den historiske verden samt det velfungerende narrativ er i særklasse. Man har stædigt holdt fast i det, der gjorde det første spil unikt, men den stædighed har sin pris. Nogle designvalg føles besynderlige, og især save-systemet kan være en frustrerende. Det virker som en barriere, der ikke rigtig giver mening og ofte ender med at gøre spillet mere irriterende, end det behøver at være. Og så er der læringskurven, som er ubarmhjertig – de første mange timer kan føles som en decideret kamp for at finde fodfæste i spillets systemer og verden.
Warhorse Studios har tydeligvis haft et klart mål om at lave en efterfølger, der taler direkte til dem, der elskede det første spil. De har ikke ladet sig friste til at slibe kanterne for at gøre oplevelsen meget mere tilgængelig – og det betyder også, at nogle af de mindre elegante elementer fra forgængeren stadig er til stede. På den ene side er det en hyldest til dem, der allerede godt kan lide serien, men på den anden side risikerer det også at skræmme nye spillere væk.
Når det er sagt, er det svært ikke at blive imponeret over ambitionerne og det enorme arbejde, der er lagt i at skabe en levende, troværdig middelalderverden. Hvis du kan acceptere spillets ru kanter og møde det på dets egne præmisser, venter der en oplevelse, der både kan være frustrerende, imponerende og underholdende.
Warhorse har skabt en efterfølger, der står urokkeligt fast på sine værdier – på godt og ondt.
Udvikler/Udgiver: Warhorse Studios/PLAION
Genre: Narrativt og realistisk action rollespil
Platform: PC, Xbox, PlayStation 5 (anmeldt på)


Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder
Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger
- Deadpool-skaber dropper Marvel: “Kevin Feige behandler ikke tegneserieskabere godt.”
- Flere spil fra Xbox lander på PlayStation i foråret
- Capcom trækker stikket for Resident Evil Re: Verse
- Ny trailer og dato for Snake Eater udgivet tidligt
- Nu advarer Steam mod forladte early access-spil
- Dansk skuespiller er med i kæmpe spilsucces! – Interview med Mads Hjulmand fra Kingdome Come: Deliverance 2
- Hils på Spilprisen 2025’s JURY- Dagbjört Jónsdóttir, passioneret spiludvikler hos MoviestarPlanet
- Ninja Gaiden 2 Black-anmeldelse – Blodig elegance i kaotisk forfald
- Ny Episode af Arkaden Podcast – Xbox er verdens største spiludgiver!?
- Knald eller fald for Battlefields fremtid
- The Last Of Us sæson 2 vil ikke følge spillets kronologi
- EA opkøber teknologivirksomhed
- Kingdom Come: Deliverance II har allerede solgt 1 million eksemplarer
- Hils på Spilprisen 2025’s JURY: Angela Manna, Test Manager og Producer hos Light Brick Studio
- Spilprisen 2025: Afstemningen til Denmark’s Favorite New Game er i gang – stem på din favorit!
- Marvel afviser AI-rygter om ny Fantastic Four: First Steps-plakat
- Jurassic Jaws: Jurassic World Rebirth-traileren leverer endelig!
- Star Wars Episode I: Jedi Power Battles: Remastered-anmeldelse – En tidskapsel tilbage til barndommen i flotte jedi-klæder
- Moons of Darsalon-anmeldelse – En pixelperfekt redningsmission, der ender i et månekrater
- To Filmfreaks på Eventyr – Januar, 2025
- Tidligere PlayStation chef tror ikke PS6 vil droppe diskdrev
- Switch indhenter snart PlayStation 2!
- Den første trailer til The Fantastic Four: First Steps, er landet!
- Sæt ikke næsen op for den nye ‘Final Destination Bloodlines’-trailer!
- Sleeping Dogs filmen…kommer alligevel!
- De første to spil i The Sims-serien gør comeback!
- Københavns glemte biografer: En Saga blot, fra Marguerite Viby til Metallica
- Arkaden Podcast Anmelder – Kingdom Come: Deliverance II
- Kingdom Come: Deliverance 2-anmeldelse – En kompromisløs rejse gennem Bøhmens kaos
- Arkaden til Robert-overrækkelsen: En prisregn til forglemmeligt filmår
- Sid Meier’s Civilization VII-anmeldelse – Et historisk opgør med genren!
- Big Helmet Heroes-Anmeldelse – Store hjelme betyder ikke større fornøjelse
- Nyt fra Battlefield land
- Elden Ring: Nightreign Beta-koder sælges til vanvittige priser!
- Hils på Spilprisen 2025’s JURY: Andy Touch, ledende spiludvikler hos Vesper
- Hils på Spilprisen 2025’s JURY- Ida Hartmann, Freelance Game Writer og Narrative Designer
- PlayStation forbereder angiveligt en State of Play i februar
- Razer USB 4 Dock-anmeldelse – En kompakt dock til et specielt behov
- Hovedforfatter på Fallout: New Vegas vender tilbage til Obsidian
- Eks-PlayStationchef: “Der er ingen ofre” når Xbox-spil bliver multiplatform
- NVIDIA melder udsolgt!
- Avowed ser ud til at få flere FPS-valgmuligheder ved udgivelsen
- No Man’s Sky får en gigantisk opdatering
- Endnu et live-service spil lukker ned
- Farvel til PS4-spil på PlayStation Plus
- Er du Millennial? Så vil du elske tema-sangen til den nye Devil May Cry anime!
- Flere tæsk til Gunns’ ‘Superman’: Truet med retssag
- Game Pass når nye højder
- Vender Chris Evans overhovedet tilbage som Captain America?
- Synduality: Echo of Ada-Anmeldelse – Et evindeligt enerverende grind
- Månedens PlayStation Plus titler for februar afsløret
- Dr Disrespects tidligere spilstudie lukker ned
- Clair Obscur: Expedition 33 film på vej!
- Forza Horizon 5 også på vej til Switch 2?
- Rebots-Anmeldelse – Robot eventyr i unikke rammer
- Vil GTA VI lanceres med kun 30 FPS på konsoller?
- Omstrukturering hos Bioware
- Over fire millioner har spillet Indiana Jones and the Great Circle
- Ny Episode af Betacritic Podcast – Pigen med Nålen, A Real Pain, Wolfman, Severance Sæson 2, Episode 1-3
- Ender Magnolia: Bloom in the Mist-anmeldelse – En blomstrende perle i metroidvania-tågen
- Forza Horizon 5 kommer til PlayStation
- Citizen Sleeper 2: Starward Vector-anmeldelse – Et gribende sci-fi-mesterværk
- Diablo IV: Sæson 7-anmeldelse – 2025 starter godt for Diablo IV
- Hils på Spilprisen 2025’s JURY- Mette Jakobsen, grundlægger af Galdra Studio
- The Toxic Avenger-rebooten får ENDELIG sin premiere i år!
- Russo-brødrene angiveligt hyret til X-Men-reboot. Gave eller Feige-selvmål?
- Meryl Streep tæt på indebrænding
- Maria-anmeldelse – En smuk film, men alligevel en kedelig oplevelse
- Det skal du se i biografen – februar 2025
- Spilprisen 2025: Her er de nominerede til Game of the Year!
- Tekken udvikler Katsuhiro Harada løfter sløret for hans brogede forhold til, hjernen bag Ninja Gaiden, Tomonobu Itagaki!
- Ny Episode af Arkaden Podcast – Et dansk cowboyspil!
- Sony Ledelsesrokering!
- Hils på Spilprisen 2025’s JURY- Niels Bøttcher, lyddesigner fra Floppy club – Spilvirksomheden der altid har stort fokus på musikken i deres spil
- Miniatures-anmeldelse – en kunstnerisk oplevelse
- Se ‘Alien: Earth’-teaseren fra perspektivet af en Xenomorph på vej mod Jorden
- 61-årige Quentin Tarantino: “Når min søn fylder 6, går jeg muligvis i gang med min sidste film.”
- Techland har store planer med Dying Light franchisen
- Mouse & Crane-anmeldelse – Et spil børn let kan spille
- Xbox går fortsat efter at sejre på hardwarefronten
- Sony leaker udvidelsen af platforme til Level 5’s næste spil Fantasy Life i: The Girl Who Steals Time
- People Can Fly skal samarbejde med The Coalition i udviklingen af Gears of War: E-Day
- NZXT Zone Elite Mouse Pad-anmeldelse – Lækker kvalitet uden ret meget hokus pokus
- NZXT Lift Elite Wireless Mouse-anmeldelse – Letvægtsmus med masser af kvalitet
- NZXT Function Elite MiniTKL Keyboard-anmeldelse – Et solidt gaming-tastatur uden dikkedarer
- Anchorman 4K-anmeldelse – 60% af tiden en tidsløs klassiker – hver gang
- Blodbad hos Ubisoft!
- Disse tre spil du skal holde øje med i foråret 2025
- Eternal Strands-anmeldelse – Magien udebliver fra drømmeholdets ambitiøse projekt
- Sugarland Express 4K-anmeldelse – Spielbergs feministbiljagt omfavner dens menneskelighed
- Hils på Spilprisen 2025’s JURY: Max Wrighton, medstifter af og instruktør hos Half Past Yellow
- Airhead-anmeldelse – Atmosfærisk metroidvania perle
- Sniper Elite: Resistance-anmeldelse – En sniper oplevelse, der ikke rammer plet
- Zombierne skal atter bekæmpes i Black Ops 6 Sæson 2
- Arkaden Podcast Anmelder – Minecraft (2025)
- Dynasty Warriors: Origins-anmeldelse – En episk skuffelse
- De største spiludgivelser: Februar 2025
- Elon Musk indrømmer account boosting
- Hils på Spilprisen 2025’s JURY- Erwin Kho, Grafisk designer bag prisvindende “Cocoon”
- Oscar-aktuelle Denis Villeneuve: “Et liv uden Lars Von Trier ville være meget kedeligt!”
Mest læste
Dansk skuespiller er med i kæmpe spilsucces! – Interview med Mads Hjulmand fra Kingdome Come: Deliverance 2
Sid Meier’s Civilization VII-anmeldelse – Et historisk opgør med genren!
Spilprisen 2025: Afstemningen til Denmark’s Favorite New Game er i gang – stem på din favorit!
Farvel til PS4-spil på PlayStation Plus
Nu advarer Steam mod forladte early access-spil
Flere spil fra Xbox lander på PlayStation i foråret
Ny trailer og dato for Snake Eater udgivet tidligt
Kingdom Come: Deliverance 2-anmeldelse – En kompromisløs rejse gennem Bøhmens kaos
Diablo IV: Sæson 7-anmeldelse – 2025 starter godt for Diablo IV
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?

