Ad Banner

Førstehåndsindtryk

Kingdom Come: Deliverance 2-preview – Det tredje og sidste preview af middelaldersimulatoren

Foto: Foto: Warhorse Studios/Lau Eskildsen

Mest læste

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
10 januar, 2025

Vi har taget et sidste kig på Kingdom Come: Deliverance 2 inden udgivelsen næste måned – læs med og få vores indtryk her

Det her bliver mit tredje og sidste kig på Kingdom Come: Deliverance 2, før spillet udkommer den 4. februar. Denne gang har jeg haft mulighed for at dykke ned i de første 7-8 timer af spillets begyndelse, og det er her, mine sidste førstehåndsindtryk skal formes, inden den endelige anmeldelse lander den 3. februar klokken 17.00 dansk tid.

Fra første øjeblik er det tydeligt, at Kingdom Come: Deliverance 2 har ambitioner, der rækker langt ud over forgængeren. Mit indtryk fra begyndelsen af spillet er, at det er meget præget af narrativet og cutscenes. Der er ingen tvivl om, at Warhorse Studios har været meget mere ambitiøse i deres tilgang til spillets mellemsekvenser og understreger også selv, at der er tale om et narrativt RPG, der fokuserer på realisme og indlevelse. Der er denne gang hele 2,2 millioner ord i spillets manuskript, hvilket også hurtigt kommer til udtryk. Efter et actionfyldt anslag bliver tempoet i spillet mindre hektisk. Det er på ingen måde negativt, for Kingdom Come: Deliverance 2 tager sig tid til at få os opdateret på historien og karaktererne.

Foto: Warhorse Studios/Lau Eskildsen

Spillet starter der, hvor det første spil sluttede, og er derfor en direkte efterfølger på alle tænkelige måder. Dog formår Daniel Vávra og resten af holdet fra Warhorse Studios gennem nogle narrative kneb at få genfortalt store dele af historien fra det første spil. Her er jeg selvfølgelig en smule farvet, da jeg kender historien ganske godt, men mit indtryk er, at man gør meget for også at gøre efterfølgeren tilgængelig for nye spillere, der måske ikke har kastet sig ud i det første spil.

I forgængeren fulgte man hovedpersonen Henrys udvikling fra smedesøn til adelig ridder og fandt samtidig ud af, at Henry i virkeligheden er af nobel herkomst. Nu er Henry blevet bodyguard for Sir Hans Capon, der også spillede en vigtig rolle i det første spil. Deres venskab bliver central for fortællingen i efterfølgeren, og de to skuespillere Tom McKay og Luke Dale, der spiller henholdsvis Henry og Sir Hans, gør også indledningsvis et godt stykke arbejde med at fange kemien mellem de to venner. Tidligt i spillet sker der selvfølgelig noget, der gør, at status quo bliver brudt, og dermed er der grobund for en dramatisk fortælling, der lægger op til krig, intriger og drama.

Foto: Warhorse Studios/Lau Eskildsen

Kingdom Come: Deliverance 2 er væsentligt flottere rent visuelt end sin forgænger, og begge grafikindstillinger – altså både performance- og fidelitymode – fungerer godt, alt efter om man er til flere frames i sekundet eller et fokus på en højere detaljegrad. Omgivelserne er flotte og realistiske, og flere gange stopper man da også op og nyder udsigten. Karaktermodellerne er naturligvis også mere realistiske end i forgængeren, men lider stadig lidt under noget stivhed i bevægelserne og i deres mimik. Det kan nogle gange føles, som om karaktererne føler sig lidt låst i deres skal, og med fordel for indlevelsen kunne bruge større bevægelser og udvise flere følelser. Men med så stort et antal vigtige karakterer og NPC’er i spillet må man alligevel anerkende, at Warhorse Studios har lavet et godkendt stykke arbejde.

Spillet foregår i et førstepersonsperspektiv, når der er tale om reelt gameplay. Her er der ikke meget nyt under solen i forhold til det første spil, og det kan til tider føles en smule janky, hvilket også var tilfældet tilbage i 2018. For mig betyder det ikke noget, men er derimod et element, der blot understøtter den realisme, der kendetegner serien. Henry er ikke en superhelt på nogen tænkelig måde, og at han ikke er perfekt i sine bevægelser, er i min optik bare charmerende og giver spillet noget kant og personlighed.

Dog har jeg oplevet nogle situationer, der forhåbentlig bliver glattet ud inden udgivelsen, hvor jeg har siddet fast i omgivelserne, og at karakterer, herunder dyr, er gået gennem genstande i omgivelserne – sådan lidt jank her og der – men ikke noget, der gør meget i det store billede. Der er også små problemer med lyd, hvor der kan være enkelte udfald, men Warhorse Studios har allerede på nuværende tidspunkt adresseret flere af disse småfejl, og de regner med, at langt de fleste knaster bliver fikset i den Day One Patch, der kommer på udgivelsesdagen. Så det er jeg faktisk ikke så bekymret for lige nu, for når man kommer ind til spillets kerne, finder man et helt utroligt dybt rollespil og middelaldersimulator, som jeg glæder mig endnu mere til at dykke ned i.

Foto: Warhorse Studios/Lau Eskildsen

Karakterprogressionen fungerer nogenlunde som i det første spil, hvor man ved aktivt at gøre ting bliver bedre til forskellige teknikker. Ønsker du at kunne tale dig ud af problematiske situationer, er det en god idé at tale med Gud og hver mand. Hvis du derimod ønsker at være en mægtig kriger, skal du fokusere din tid på at udvikle dine kampteknikker. Der er utallige måder at gribe spillet an på, og man finder hurtigt ud af, at der er en synergieffekt mellem spillets forskellige systemer, som alle påvirker hinanden på den ene eller anden måde.

Man skal tænke logisk, men også sætte sig ind i tidens normer for at få mest muligt ud af sine handlinger. I spillets dialogsystem kommer det blandt andet til udtryk ved, at det er en god idé at vælge de dialoglinjer, der passer bedst til Henry i den givne situation. Ingen vil tro dig, hvis du påstår, at du er af adelig herkomst, hvis du i virkeligheden fremstår som en møgbeskidt tigger. Dine valg i dialogerne har også faktiske konsekvenser, og de personer, du taler med, husker, hvad du har sagt. Det er ikke ualmindeligt at blive fanget i en løgn, hvis ens ytringer ikke stemmer overens med virkeligheden.

Hvor dybt dette system faktisk er, glæder jeg mig til at finde ud af, for dialog er et helt centralt element af spiloplevelsen. Det er uundgåeligt, at du kommer til at bruge meget tid på at tale med spillets mange karakterer. På den måde fylder det mindst lige så meget som spillets kampelementer, og det skal man være klar på, før man kaster sig over spillet. Det kræver tålmodighed og viljen til at fordybe sig i de mange samtaler.

Foto: Warhorse Studios/Lau Eskildsen

Spillet fungerer også som en Immersive Sim, hvor du skal udføre handlinger, som andre spil ofte undlader for at fokusere mere på action. Kingdom Come: Deliverance 2 har enormt mange indlevende elementer, der for nogle kan virke som omstændelige, mens det for andre blot styrker indlevelsen i spillets verden. Det er derfor et spil, der kræver din fulde opmærksomhed, men som også belønner dig, hvis du er villig til at give det den nødvendige tid.

Når det kommer til spillets kampsystem, er det stadig præget af spillets realistiske tilgang til gameplay. Du skal selv sigte efter, hvor du vil ramme din fjende med dit sværd, din økse eller hvilket våben du ellers vælger at bruge. Daniel Vávra, spillets instruktør, fortalte mig tidligere, at man har gjort systemet mere tilgængeligt end i det første spil, hvor det krævede en del tilvænning at mestre. Det gør det stadig, men da Henry ikke længere er helt grøn som soldat, giver det god mening – også i spillets narrativ – at systemet er blevet lettere at mestre.

Foto: Warhorse Studios/Lau Eskildsen

Dog skal man ikke forvente et kampsystem som i mange andre action-rollespil. Det er stadig teknisk, omstændigt og kan til tider være frustrerende. Men det er også en del af charmen ved spillet og passer godt til den realistiske tone. Det er tydeligt, at Warhorse Studios har taget ved lære af den lidt problematiske lancering af det første spil, og de har justeret på en række spildesignvalg.

Et konkret eksempel er, at det i efterfølgeren er nemmere at gemme sit spil end i det første spil, der ved udgivelsen nærmest manglede en savefunktion – indtil man var en god håndfuld timer inde i spillet. Og løsningen i Kingdom Come: Deliverance 2 er bestemt ikke uden sine udfordringer. Spillet har nu en autosavefunktion, men det er bestemt ikke tilstrækkeligt. Derfor er det vigtigt at huske at gemme hyppigt, hvis man ikke ønsker at spille dele af spillet igennem igen. Det er skønt med en autosavefunktion, men det er bestemt ikke nok. Dog er det positivt, at man har forsøgt at gøre oplevelsen mere tilgængelig.

Foto: Warhorse Studios/Lau Eskildsen

Nu glæder jeg mig bare til at fordybe mig endnu mere i spillets verden og i den historie, som kun lige er begyndt. Historien virker nemlig interessant, og jeg er spændt på, hvordan den udvikler sig – men også hvordan der bliver plads til karakterprogression og forskellige relationer i narrativet. Jeg er også nysgerrig på at opdage, hvordan spillets missionstruktur fungerer, og om sidemissionerne bliver mere interessante end dem, jeg hidtil har stødt på.

Jeg har kun kradset i overfladen af, hvad Kingdom Come: Deliverance 2 tilbyder, men der er ingen tvivl om, at det er et massivt spil, hvor der er utroligt meget at lave. Hvis du længe har ønsket dig en realistisk og indlevende spilverden, du kan fordybe dig i, er det absolut et spil, du bør se frem til.

Spillet har nogle små knaster, og den realistiske og ret hardcore tilgang til gameplayet er måske ikke for alle. Men hvis du elskede det første spil, er der meget at glæde sig til.

Kingdom Come: Deliverance 2 udkommer den 4. februar, og du kan læse vores anmeldelse dagen før.

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Ny Square Enix-politik vil beskytte medarbejdere mod giftige fans
Master Chief kan være på vej til Nintendo Switch 2 og PS5