Ad Banner
Ad Banner

Film og serier

Københavns glemte biografer: En Saga blot, fra Marguerite Viby til Metallica

Foto: Thomas Hauerslev

Af Kasper Rasmussen
3 februar, 2025

I vores serie 'Københavns glemte biografer' er vi nu nået til en anden københavnsk hjørnesten, nemlig Vesterbrobiografen Saga. En biograf, der leverede og overlevede for flere generationer

Vi har tidligere skrevet om biograferne City Bio og Cinema 1-8. Nu er turen nået til Saga-biografen.

Saga Biografen på Vesterbrogade 25 åbnede dørene første gang den 1. januar 1942 og lukkede dem igen for sidste gang den 28. juli 1985. Det var en biograf med masser af charme, store drømme og en hel del drama – både på og uden for lærredet. Biografen var i mine bedsteforældres tid, en rigtig “lørdags-biograf”, for folk der tog ud for at “more sig og spise godt”.

Saga blev i sin tid sparket i gang med stor stil! Marguerite Viby og Poul Reumert åbnede ballet både på scenen og på lærredet med filmen Frk. Kirkemus. Filmen havde faktisk ligget klar i trekvart år og ventet på, at biografen blev færdig. Nytårsaften 1941 blev der holdt gallapremiere for et særligt inviteret publikum, hvor Tom Kristensens prolog blev fremført, og Marguerite Viby bød velkommen med sin skælmske charme. Før filmen blev publikum forkælet med en naturfilm fra de danske landskaber akkompagneret af studentersang – også dengang, meget højtideligt!

Foto: ukendt

Under besættelsen

Under besættelsen blev Saga selvfølgelig også påvirket af tidens politiske klima. Der blev vist tyske film som Det røde signal og Manden, der forsvandt, men lad os være ærlige – de trak ikke ligefrem fulde huse. Publikum foretrak svenske lystspil og danske film, og det kunne mærkes på billetsalget. Marguerite Viby var dog en sikker vinder, og hendes film som Frk. Vildkat og Moster fra Mols holdt sig længe på plakaten.

John Olsen, der stod bag Saga, måtte dog finde sig i at vise tyske film, selvom det ikke var hans kop te. Han havde endda personlige problemer med besættelsesmagten, da hans søn var aktiv i modstandsbevægelsen.

Efterkrigstiden – En ny start

Efter befrielsen i 1945 kom der igen liv i Saga. Engelske og amerikanske film som Fire mænd hævner og Sergeant York fyldte salen, og publikum var vilde med det. De danske film tog en lille pause fra lærredet, men vendte stærkt tilbage med kæmpe succeser som Soldaten og Jenny i 1947.

I 1956 gennemgik Saga en stor ombygning. Balkonen blev tilføjet, og salen blev udvidet til hele 2.070 pladser – Danmarks største biografsal! Der blev også installeret et bredere lærred til de nye CinemaScope-film, og Saga var nu klar til at imponere publikum med teknologiske nyheder.

I 1950’erne og 60’erne var Saga stedet, hvor man kunne opleve alt fra danske folkekomedier som Fra den gamle købmandsgård til store Hollywood-produktioner som Broen over floden Kwai og Rio Bravo. Publikum elskede det, og Saga havde næsten altid fulde huse.

I maj 1969 havde John Waynes omdiskuterede Vietnam-drama De grønne baretter dansk premiere i Saga. Demonstranter samledes på gaden uden for biografen, og uropolitiet måtte tilkaldes. Der var også slagsmål inde i salonen, og på et tidspunkt kastede nogen en røgbombe.

Efter fire dages voldsomme protester fjernede Saga-ledelsen filmen. Der gik ti år, før den blev vist i de danske biografer igen – men på det tidspunkt var der selvfølgelig ingen, der løftede et øjenbryn.

Filmen Eksorcisten har premiere i Saga biografen 1974, og unge kristne deler brochurer ud med en kraftig advarsel mod at se filmen. Foto: Pastvu.com

En stank af hash, pilsner, sved, bræk og rengøringsmidler

Jeg husker det stadig, det store neonskilt kunne ses helt fra Rådhuspladsen. Gutterne og jeg var på vej til Saga-biografen, en typisk dag i sluthalvfjerdserne/startfirserne.

Vi plejede at komme til Vesterbro via de pissefyldte, røgfyldte og klistrede trapper ved hovedbanegårdens afkørsel til Rentlowsgade, som altid stank af hash, pilsner, sved, bræk og rengøringsmidler. Herefter gik vi vestpå ad Istedgade og kvarteret med alle de gamle lurvede barer, nedslidte cafeer, lyssky loppemarkeder, bordeller, røgfyldte billardstuer, pornobutikker og nedslidte bargulve. De snuskede sidegader dufter af hash, grillet kylling, pizza, shawarma, karry og hvidløg.

Så passerede vi under skærene fra de prangende neonskilte fra Kakadu, Comet Bar og Spunk og krydser mellem junkies, lommetyve, narkohandlere, hælere, drukkenbolte og prostituerede og andre knuste mennesker på kanten, midt i hvad Dan Turèll kaldte ”Bydelen”, inden vi finder vej ud i trafikstøjen på den travle Vesterbrogade.

Her, på nr. 25, ved siden af ​​sene kebabjoints, den pornografiske biograf Studio Bio, scientologernes mødested og Chr. Steinbachs Boghandel, hvor vi købte Hong Kong-importerede Bruce Lee-magasiner, ninjastjerner og nunchakus, lå Saga-biografen, der sammen med den gigantiske halvnøgne blondine på Studio Bios gråblå facade, også var et klassisk vartegn i kvarteret. Sammen med City-Bio, som lå et stenkast nede ad gaden, plejede Saga den danske biografmagi, da den var allermest farverig, fræk og forbudt.

Foto Thomas Hauerslev

1970’erne – Fra succes til udfordringer

I 70’erne begyndte det at gå lidt ned ad bakke. Publikum blev mere kræsent, og konkurrencen fra andre biografer voksede. Saga forsøgte sig med alt fra westerns og ungdomsfilm til erotiske komedier som I tyrens tegn. Nogle film blev kæmpe succeser, mens andre floppede totalt. Skrækfilmen Ormenes nat, hvor personalet kaster orme af plasticskum ind i salen under forestillingerne, bliver dog en succes, der får publikum til at hvine af rædsel.

Saga lukkede den 2. april 1979 og lovede at genåbne to uger senere med filmen Dyrlæge blandt folk og fæ. Det lød jo som en sikker vinder, men nej – det blev biografens største flop nogensinde. Efter tre dage måtte filmen fjernes, fordi kun et par hundrede billetter var solgt. Av.

I stedet smed de Joe D’Amatos Emanuelle på safari på plakaten – en blanding af soft-porno og kannibaler. Jep, det var den retning, Saga begyndte at tage under den yngre ledelse.

Sommeren 1979 blev starten på en stor ombygning. Balkonen, der havde stået tom i evigheder, blev forvandlet til to nye biografsale. Sal 2 fik plads til 142 gæster, og sal 3 kunne tage 137. Den store sal 1 blev dog skåret ned til 1.280 pladser. De nye sale åbnede den 12. oktober 1979 – lige op til efterårsferien. Selveste Dirch Passer kastede “glans” over genåbningen og klippede snoren over til indvielsen.

Foto: Stig Vilhelmsen

Makeover, Disco og spillemaskiner

Foyeren fik også en lille makeover med nyt loft, lamper og gulvtæpper, men salene beholdt de gamle tæpper. Chokoladekiosken blev lukket, og den udvidede kiosk i forhallen overtog alt slik-salget. Det gik dog hurtigt ned ad bakke – til sidst solgte de stort set kun Matadormix på de travleste aftener.

I begyndelsen af 80’erne blev det tydeligt, at Saga havde svært ved at følge med tidens skiftende smag.

Saga begyndte at satse på et yngre publikum. Spillemaskinerne i forhallen bimlede og bamlede, og ved genåbningen i oktober 1979 blev facaden pyntet op med neon og filmplakater. Discofilmen Music Machine spillede i sal 1, mens sal 2 og 3 viste Vild ungdom og Junglebøffen.

Men ikke alt gik lige godt. Mange film blev taget af plakaten efter få uger, og selvom der var nogle succeser som Zombie – rædslernes morgen, begyndte tallene allerede at falde.

I starten af 80’erne blev Saga kendt for gyserfilm og italienske horror-titler som Woodoo – rædslernes grønne ø. Samtidig begyndte biografen at importere film selv, men det var lidt af en blandet landhandel. Nogle titler klarede sig fint, mens andre floppede totalt.I 1982 begyndte Saga at vise flere spekulationsfilm som Kvindefængslet i Sydamerikas jungle, der faktisk blev en kæmpe succes. Det var også her, biografen for alvor begyndte at satse på erotiske film – og det blev hurtigt en stor del af deres repertoire.

Hækkeklipper dyppet i rød maling

I Sagas snuskede, mørke og røgfyldte saloner kunne alt dengang ske. I weekenden blev bander af unge røvet og måtte forsvare sig mod drukkenbolte, stofmisbrugere, vaganter, prostituerede og andre marginaliserede, fortabte skyggefigurer, der primært brugte biografen som et sovende hus. På toiletterne nedenunder var der ofte skænderier og slagsmål. På trapperne forsøgte forhandlerne at sælge os stoffer, stjålne ure, falske guldhalskæder og andet nips.

I foyerens udstillingsvindue, der strakte sig langs gangen, der førte til salonerne, satte Sagas ansatte altid de blodigste og mest snuskede billeder fra filmene, og til premieren på The Burning var en kæmpe hækkeklipper blevet dyppet i rød maling og hængt i et af butiksvinduerne. Da Cannibal Holocaust rullede på Saga, var det selvfølgelig dekoreret med plastikkranier og skeletdele.

Jeg spekulerede ofte på, hvem der var ansvarlig for den farverige skiltning. Jeg kan ikke forestille mig, at det var de dystre, kæderygende gamle damer ved billet- og slikskrankerne, men hvem ved… Men underholdt, det blev vi!

Amsterdam-bordellet og Bangkok porno

Fra 1983 gik det virkelig ned ad bakke. Mange film blev kun vist som københavnerpremierer, og biografen begyndte at leve af indtægterne fra spillemaskinerne i forhallen. Repertoiret blev mere og mere erotisk med titler som Amsterdam-bordellet og Bangkok porno.

I 1984 var det stort set kun de frække film, der holdt Saga kørende. Der var enkelte gyserfilm og actiontitler, men det var tydeligt, hvilken retning biografen havde taget.

Biografen begyndte at vise flere horror- og erotiske film, men det var ikke nok til at holde skuden flydende. I 1983 blev salen også brugt til koncerter, og i 1985 lukkede Saga som biograf.

Metallica og Saga: En kærlighedshistorie

Okay, Metallica kom ikke lige forbi Danmark, da de første gang turnerede i Europa i starten af 1984. Men hey, det gjorde de faktisk lidt alligevel – bare ikke for at spille koncert. Efter deres sidste show i Belgien tog de nemlig direkte til Amager for at indspille deres ikoniske album Ride the Lightning.

Ekstra Bladets Poul Borum var dengang oppe at ringe og smed fem stjerner efter albummet. Han kaldte det “medrivende, fornyende – endnu bedre end deres første.” Det var altså her, Metallica for alvor trådte i karakter som kongerne af heavy metal – både blandt kritikere og fans. Selv skeptikere som Erik Thomsen måtte overgive sig.

Dengang i 80’erne var rock- og metal-koncerter i København noget, der foregik på Saltlageret. Det var et lille sted med plads til 500 mennesker – og det var som regel rigeligt. Bare spørg Bryan Adams, der kun trak 218 gæster i oktober 1984.

Men Metallica? De kunne ikke klemmes ind på Saltlageret. I stedet spillede de deres første danske koncert i Saga, hvor der var plads til 1300 mennesker – og det var næsten udsolgt. Det var i december 1984, og den aften, gik alt gik op i en højere enhed. Der er koncerter, og så er der de koncerter. De mytiske, hvor tiden står stille, og man bare ved, at man er vidne til noget historisk. Metallicas debutkoncert i Danmark er en af dem.

Annonce i Ekstra Bladet 11. december 1984. Over 1.000 unge fans troppede op til koncerten.

En Saga-koncert, der blev legendarisk

Spørg enhver dansk metalfan over 50, og de vil sværge på, at de var der. Alle sammen. Fra Mercyful Fates Michael Denner og Artillerys Michael Stützer til Detests John Petersen. Selv anmelderne var blæst bagover. Poul Borum skrev i Ekstra Bladet, at det havde været “et efterår med masser af gode heavy-koncerter,” men at Metallica toppede det hele. Han understregede endda, hvor HØJT der blev spillet – med store bogstaver.

Og selv Informations Lars Villemoes, der ellers ikke var typen, der lod sig rive med af heavy metal, måtte indrømme, at Metallica var noget helt særligt. Han skrev, at de “lyder netop ikke som om de egentlig har nogle forbilleder. Hos dem er det som om formen bliver opfundet en gang til.”

Peter Béliath, en anden skribent, stod midt i pitten den aften. I et tilbageblik har han fortalt om kaosset, hvor han blev løftet op af en bølge af headbangende maniacs og nærmest lå vandret, inden han landede på gulvet med trampende kondisko faretruende tæt på sit hoved. “Jeg bliver trampet ihjel,” tænkte han, indtil en stærk hånd hev ham op. Metallisk broderskab, som han kaldte det.

Selv i Metallica-biografien Enter Night af Mick Wall bliver koncerten nævnt som et højdepunkt på turnéen. “The highlight was a gut-busting hometown show for Lars at the Saga club in Copenhagen,” skriver han.

Senere i 1988 var jeg forlængst blevet en “goth”, og overværede bl.a. denne også legendariske koncert med en bowlerhat-onanerende Siouxsie Sioux:

Fra storhed til spillemaskiner

I 1985 overtog Jonna Jensen og Aage Degen driften af Saga biografen, men det hjalp ikke meget. Den sidste premierefilm var Lærerens liderlige sex-killing, der blev vist i maj 1985. Den 28. juli samme år lukkede Saga som selvstændig biograf.

De to balkonsale blev overtaget af nabobiografen og fortsatte som Studio 3 og 4 frem til 1989. Resten af Saga blev til Saga Billetcenter, der kun solgte koncertbilletter

Saga-biografens historie er en blanding af ambitioner, fiaskoer og skiftende tider. Fra store sale og premierefilm til kannibaler og erotiske titler. Det var en vild rejse, der sluttede med en lidt trist afslutning i midten af 80’erne. Men hey, det er jo også en del af charmen ved biografhistorien, ikke?

I dag er Saga Biografen væk, men dens historie lever videre. På grunden ligger nu Saga Hus, der huser butikker, lejligheder og et hotel. Men hvis du lytter godt efter, kan du måske stadig høre ekkoet af John Wayne på prærien eller latteren fra en Dirch Passer-komedie.

Saga var mere end bare en biograf – det var et stykke københavnsk kulturhistorie. Og vi var nogle, der oplevede den. Nu rummer adressen en Lidl.

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.





© Copyright - arkaden.dk