Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Kommer GTA VI-traileren i dag? – Update: Nej det gjorde den ikke, men vi har fået en dato!

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
1 december, 2023

En insider mener, at det ville give god mening, hvis traileren kommer i dag fredag. Det baserer han på den strategi, Rockstar tidligere har benyttet frem mod en stor trailer-præsentation.

Opdatering: Siden denne artikel blev udgivet i morges, har Rockstar annonceret, at GTA VI-traileren bliver vist tirsdag d. 5 december klokken 15.00 dansk tid. Dette er netop blevet offentliggjort på Rockstars facebookside.

Vi har ventet længe på det næste GTA-spil, men nu ser det ud til, at ventetiden snart er ovre. Rockstar har lovet os en ny trailer i starten af december. Derfor har mange spekuleret i, at denne trailer vil blive vist til The Game Awards den 7. december, mens andre mener, at Rockstar ikke vil dele rampelyset med andre og derfor præsenterer traileren på et andet tidspunkt. 

Nu hvor vi er i starten af december, betyder det reelt, at en GTA-trailer kan komme når som helst. Nogle mener endda, at når Rockstar siger i starten af december, så mener de bogstaveligt talt i begyndelsen af måneden, måske endda i dag. 

En insider, Tez2, har på X antydet, at det ville give mening, hvis traileren faktisk kommer i dag, fredag den 1. december. Han baserer denne konklusion på Rockstars historik med at sætte igangværende projekter og events på pause før en præsentationen af trailere for deres tidligere store projekter. Det ser også ud til at være tilfældet nu, da Tez2 har undersøgt Rockstars kalender og fundet argumenter for, at traileren kunne komme i dag. Hvis det ikke bliver i dag, så mener han, at det senest sker på tirsdag. 

En ting er sikkert: Når denne trailer kommer, vil det være et af årets højdepunkter i gamingverdenen, og noget som mange fans har ventet på i spænding. Lad os se, om Rockstar har tænkt sig at give os en dejlig 1. decembergave.

Lau Mellemgaard Eskildsen – Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger






© Copyright - arkaden.dk