Jeg må nok hellere spille med åbne kort helt fra begyndelsen: Jeg elsker Like a Dragon-spillene. Det er for mig comfort food i spilform. Jeg har været med fra begyndelsen og spillet samtlige spil i serien – med undtagelse af zombie-spin-off’et Yakuza: Dead Souls. Så når Ryu Ga Gotoku Studio annoncerer et nyt spil i franchisen, kommer jeg hurtigt helt oppe at ringe – uanset hvor obskur præmissen lyder. Og med Like a Dragon: Pirate Yakuza in Hawaii har vi bestemt fat i en af seriens mere gakkede præmisser.

Lad os nu kaste anker og se, om Pirate Yakuza in Hawaii er et spil, der holder vand – eller om Like a Dragon-skuden denne gang er ved at kæntre.

I Like a Dragon: Pirate Yakuza in Hawaii befinder vi os endnu en gang på Hawaii – eller nærmere bestemt i havene omkring Hawaii og de omkringliggende øer. Men denne gang følger vi ikke Kiryu eller Ichiban. I stedet er det Goro Majima, seriens måske mest excentriske karakter, der har hovedrollen.

Spillet foregår et halvt år efter begivenhederne i Infinite Wealth, hvor Majima skyller op på en øde ø midt blandt vragresterne fra et skibbrud. Han har mistet sin hukommelse og begiver sig derfor ud på en rejse over det åbne hav for at finde ledetråde, der kan hjælpe ham med at samle brikkerne til sin tabte identitet. Med sig har han Noah, drengen der fandt Majima på stranden og reddede hans liv.

Det varer dog ikke længe, før de to bliver viklet ind i en konflikt mellem skruppelløse forbrydere, moderne pirater og andre slyngler, der alle jagter en legendarisk skat. Heldigvis får Majima samlet et hold af karismatiske karakterer til sit nyerhvervede piratskib – og nu indledes den vilde skattejagt.

Pirate Yakuza in Hawaii fungerer som et spin-off til den overordnede spilserie, men er bestemt ikke afskåret fra det samlede narrativ. Bevares, spillet fortæller i og for sig en isoleret historie, men der er samtidig en klar sammenhæng med Infinite Wealth – og også tidligere spil i serien. Undervejs refereres der til flere betydningsfulde begivenheder og karakterer fra Like a Dragon-universet.

Derfor er det heller ikke umiddelbart dette spil, man skal starte sit Like a Dragon-eventyr med – men spillet kan måske besvare et andet spørgsmål.

Hvordan kan RGG være så produktive?

Jo, ser du – de er efterhånden verdensmestre i at genbruge elementer fra tidligere titler og bruge dem i så tilpas nye sammenhænge, at det føles næsten nyt.

Derfor vil en rutineret Like a Dragon-kender også hurtigt genkende mange elementer fra tidligere spil, men RGG formår at ryste posen og sætte kendte mekanikker sammen på en ny måde, så det føles som en naturlig evolution i seriens udvikling. Flere ting er overført fra Infinite Wealth, såsom de små dialogudvekslinger, der dukker op i venstre side af skærmen, mens man bevæger sig fra ét story beat til det næste, og flere minispil vender også tilbage i en opdateret version.

Men det er måden, man integrerer disse elementer med bestanddele fra de tidlige Yakuza-spil, der giver en oplevelse, som både føles genkendelig og innovativ. Det betyder også, at man hurtigt føler sig hjemme i spillet – og i gode hænder. RGG lever efter remsen: If it ain’t broken, don’t fix it – og formår samtidig at smække mange kendte ingredienser sammen til en ny kulinarisk oplevelse. Hvor Ishin! krydrede opskriften med japansk samurai-feudalisme, har man denne gang drysset med sørøvereventyr.

Dog må jeg indrømme, at genbrugen denne gang til tider bliver lidt for tydelig. Mange elementer fra Like a Dragon: Infinite Wealth er inkluderet – og måske også for mange. Aloha Links vender for eksempel tilbage, men hvor det i Infinite Wealth gav mening, at Ichiban skulle ud og finde nye bekendtskaber i Honolulu, føles det i Pirate Yakuza in Hawaii mindre meningsfuldt. Det virker snarere som en hurtig måde at fylde spillet med ekstra indhold.

Sådan føles det desværre med flere af spillets mekanikker, hvor jeg – hvis jeg skal finde den positive vinkel – blot kan sige, at det giver spillet lidt variation uden egentligt at bidrage med noget værdifuldt. Heldigvis er meget af dette indhold ikke obligatorisk og kan derfor springes over, hvis man ønsker det.

Hvis vi bruger Aloha Links som eksempel igen, kan Majima låse op for mulige nye crew-medlemmer ved at have mange sociale links i det, der fungerer som spillets pendant til et socialt medie.

Vi vender nu en stund tilbage til narrativet i Pirate Yakuza in Hawaii – for også her vil den garvede Like a Dragon-kender genkende meget. Ikke som sådan i indholdet af selve fortællingen, men i dens struktur.

Bag det til tider fjollede ydre gemmer der sig i spillets kerne igen en dramatisk historie, der dog ofte bliver brudt af spillets lettere og til tider absurde sidemissioner. Hovedhistorien er dog denne gang meget lettere i sin tone, end serien ellers har for vane at være. Med Goro Majima i hovedrollen har vi seriens mest excentriske karakter i centrum – noget, mange uden tvivl har set frem til.

Majima har i løbet af serien været igennem en del, især hvis man tænker tilbage til dengang, serien stadig gik under navnet Yakuza. Ud over at være excentrisk er Majima også en dødsensfarlig og hensynsløs karakter med en ekstremt voldelig fortid – og hans position som en legende i yakuza-kredse er ikke noget, han er kommet sovende til.

Derfor havde jeg også en forventning om, at den fortid ville spille en rolle i narrativet – at den kunne foldes ud og vise flere sider af Majima. Men her må jeg desværre konstatere, at spillet bliver en skuffelse for mig. Pirate Yakuza in Hawaii formår ikke at give sin hovedperson tilstrækkelig dybde, og ved at give ham hukommelsestab fjerner man mange af de elementer, der gør Majima til en af de mest elskede karakterer i serien. I stedet reduceres han til en alt for endimensionel figur.

Mørket dukker heldigvis op i hans øjne af og til, men de øjeblikke, hvor han kommer i kontakt med hele spektret af sin personlighed, er for sjældne. RGG Studio havde muligheden for at folde Majimas karakter endnu mere ud, men den chance forspilder de desværre.

Narrativet når dermed aldrig de højder, man kunne forvente, og bliver aldrig på noget tidspunkt så spændende eller emotionelt, som vi har været vant til i tidligere spil. Til sammenligning kneb jeg en tåre i slutningen af det seneste spin-off-spil, The Man Who Erased His Name, men denne gang er vi slet ikke i nærheden af den emotionelle tyngde.

Betyder det så, at jeg ikke nød historien? Nej, slet ikke. Tonen er mere munter, og jeg hyggede mig stadig i selskab med spillets karakterer, der – som sædvanligt – føles som ægte mennesker, selvom de er kastet ud i en absurd og skør fortælling. Men det er ikke så komplet et narrativ, som jeg ved, at RGG kan levere.

Like a Pirate!

Hvor både Yakuza: Like a Dragon og Like a Dragon: Infinite Wealth har bevæget sig i en ny retning for serien med et større fokus på RPG-elementerne og et turbaseret kampsystem, er Pirate Yakuza in Hawaii et rendyrket actionspil – præcis som i de gode gamle Yakuza-dage. En vaskeægte beat ’em up brawler.

Goro Majima har gennem hele Yakuza/Like a Dragon-serien haft en hurtig og adræt kampstil. Han er jo The Mad Dog of Shimano, og hans uforudsigelighed og vildskab har givet ham et helt særligt omdømme i den kriminelle underverden. Denne gang har Majima to forskellige kampstile, der både passer til hans persona og samtidig falder naturligt ind i piratuniverset. Forskellige scenarier kalder på forskellige kampstilarter, og der er derfor forskel på, hvordan Majima griber kampene an. Vi finder den klassiske Mad Dog-stil, men også en ny og mere piratinspireret teknik, hvor Majima kæmper med to sabler og en antik revolver.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg foretrækker den nyere, mere rollespilsorienterede retning, som de to nyeste mainline-spil i serien har etableret. Samtidig sætter jeg dog pris på, at disse spin-off-titler tilgodeser den tidligere tilgang – og der er noget dejligt nostalgisk ved at kaste sig over beat ’em up-kampene igen. Også selvom de har deres begrænsninger og hurtigt kan komme til at virke repetitive. Heldigvis låser Majima op for nye tricks og finishing moves undervejs, hvilket giver lidt tiltrængt variation. Det resulterer i et underholdende, om end lidt gammeldags, kampdesign.

En stor del af kampene foregår dog også på åbent hav, hvor du er om bord på Majimas skib Goromaru. Her introduceres et helt nyt gameplay-system, som vi ikke har set i tidligere titler. Du vil her komme i kamp mod fjendtlige skibe, og din opgave bliver at bekæmpe og sænke dine fjender. Goromaru kan undervejs opgraderes på forskellige måder, så du får bedre kanoner og våben – men også stærkere beskyttelse, så du kan modstå større og farligere fjendtlige skibe.

Samtidig er det også din opgave at sammensætte dit eget piratcrew med nye medlemmer, som du enten rekrutterer ved at gennemføre sidemissioner eller ved at finde dem på gader og stræder i de områder, du besøger. Her kommer et management-aspekt i spil, hvor du skal placere de rigtige crew-medlemmer der, hvor de gør mest nytte – og alle har forskellige styrker og svagheder. Du skal sørge for at bruge de rette folk til de rette opgaver og samtidig holde dem glade og tilfredse.

Det er et aspekt af spillet, som jeg rigtig godt kan lide, og det er struktureret på en måde, der gør, at du rent faktisk lærer din besætning at kende – nogle mere end andre – selvom du får mere end 30 forskellige crewmedlemmer. Det giver en følelse af, at I allesammen er en del af det samme pirateventyr.

Styringen under de maritime kampe er forholdsvis simpel, men bliver med tiden mere udfordrende og kompliceret. Du styrer med den venstre analog-stick og har mulighed for at affyre kanoner fra både styrbord og bagbord side. I stævnen har du monteret maskingeværer, så du også har en frontal angrebsmulighed. Dit skib kan desuden booste sin hastighed, så du kan undvige angreb, og du har mulighed for at slippe roret under kampen for at hjælpe besætningsmedlemmer, der er blevet såret. Nå ja, og så kan du selvfølgelig også lige affyre din raketkaster, inden du griber fat i roret igen og fortsætter kampen. Selvfølgelig.

I Madlantis, som er spillets moderne piraters højborg, deltager du i, hvad der bedst kan betegnes som maritime gladiatorkampe, hvor du kæmper mod fjendtlige skibe i en turneringsstruktur, mens publikum hujer og hepper. Madlantis bliver også et centralt omdrejningspunkt for historien, præcis som man tidligere har set det med lignende kriminelle samlingspunkter i andre spil i serien.

Efter hver ship battle optjener din besætning erfaringspoint og vil af og til stige i niveau. Samtidig vil du i løbet af spillet finde materialer og ressourcer til at opgradere dit skib. På den måde bliver både dit crew og piratskib hele tiden stærkere og klar til større udfordringer.

De maritime kampe er som sådan sjove nok, uden at de dog på nogen måde brillerer. På mange måder er det hele lidt overfladisk, men stadig underholdende – og det er bestemt gjort mere overbevisende i andre spil. Da det reelt er den eneste nye tilføjelse i et spil, der genbruger størstedelen af sit indhold fra tidligere titler i serien, er det måske lidt skuffende, at dette element ikke er foldet mere ud.

Men hvad med pirat-eventyret?

Like a Dragon: Pirate Yakuza in Hawaii er et anderledes take på pirat genren. Her bliver vi ikke transporteret tilbage til piraternes storhedstid i det 17. århundrede, som det eksempelvis var tilfældet med Assassin’s Creed: Black Flag, så forvent derfor ikke en pirat simulator i stil med førnævnte titel – men det betyder ikke, at Pirate Yakuza ikke smager lidt af Black Flag.

Du får nemlig lov til at udforske vandene omkring Hawaii, og du vil undervejs finde flere øer, hvor du kan gå i land i jagten på skjulte skatte.

Tidligt i spillet erhverver Majima sig et vaskeægte skattekort, hvor flere skatte er markeret. Det betyder også, at når du sejler Stillehavet tyndt, vil du støde på lokationer – ofte små øer – der gemmer på en skjult skat. Du kan nu gå i land for at finde skatten, men sørg for, at du er godt forberedt, inden du forlader Goromaru. På øerne venter nemlig en hær af fjender, der vil gøre alt for at beskytte deres område. Du vil ikke kunne bruge pause menuen, der blandt andet giver dig adgang til dit inventory, mens du er på en sådan ø – og derfor må du sørge for, at Majima er klar, inden han går i land.

Udfordringerne på disse lokationer minder meget om de momenter i de tidligere spil, hvor seriens tidligere hovedperson Kiryu skulle kæmpe sig gennem en bygning, eller de dungeon-lignende udfordringer, man kunne finde i Yakuza: Like a Dragon og Like a Dragon: Infinite Wealth, hvor man skal kæmpe sig gennem en bane fyldt med fjender. Der er godt knald på.

Dog er der også begrænsninger for, hvor dybt piratoplevelsen egentlig er, og alle elementerne i spillet er forholdsvis overfladiske. Områderne, du kan udforske til søs, er begrænsede, søkampene ligeså, og opgraderingen af Majimas skib bliver heller aldrig ret kompliceret. Det betyder ikke, at det ikke er underholdende – for det er det – det er bare ikke særlig dybt.

Minispil, sidemissioner og nostalgi

Traditionen tro er der mange minispil i Pirate Yakuza in Hawaii, herunder også et par nye, som det ganske underholdende gokart-minispil. Ellers finder man også gamle kendinge, der giver lidt variation i spillet og er med til at gøre et spil, der nok har en gennemsnitlig gennemspilningstid på omkring 20-25 timer, til en endnu længere affære.

Samtidig er der et væld af sidemissioner, der som sædvanligt tilføjer en god portion syrede og absurde øjeblikke. Denne gang handler mange af sidemissionerne om at rekruttere nye crew-medlemmer til Majimas besætning, og spillet formår at trække nogle nostalgiske tråde til karakterer, man tidligere har mødt – især fra Infinite Wealth. Det er på én og samme tid ganske veludført, men understreger endnu en gang spillets overdrevne genbrug af netop Infinite Wealth.

Performance og præsentation

Noget, man dog aldrig er i tvivl om, når man begynder et nyt Like a Dragon-spil, er, at der altid er styr på det tekniske aspekt. Endnu en gang får vi et utroligt velpoleret produkt, hvor der kun er tale om meget små skønhedsfejl. Aldrig er man nervøs for bugs eller crashes – og RGG Studio har igen leveret et helt færdigt spil.

Visuelt er spillet præcis, som man kunne forvente – nemlig flot og flydende. Der er styr på omgivelser og karakteranimationer, og lydsiden er samtidig i top. Det japanske stemmeskuespil er fremragende, men hvis man ønsker engelsk tale, er det også en mulighed – og her kan man endda opleve Matthew Mercer i rollen som Goro Majima.

Konklusion

Like a Dragon: Pirate Yakuza in Hawaii er et godt spil – men ikke et fremragende et af slagsen. Narrativet mangler denne gang noget tyngde, og flere af spillets systemer kunne godt have brugt mere dybde. RGG Studio har altid været mestre i at genbruge assets og elementer fra tidligere spil, men her har det taget overhånd. Pirate Yakuza in Hawaii føles til tider mere som en glorificeret udvidelse til Infinite Wealth end et selvstændigt spin-off.

Det er uden tvivl det svageste spil i serien siden Yakuza 3, men det betyder bestemt ikke, at det er et dårligt spil. Pirate Yakuza in Hawaii har masser af charme og personlighed, og jeg tog flere gange mig selv i at grine højlydt over spillets absurde øjeblikke. Jeg har haft det sjovt i selskab med Majima og resten af crewet, og selvom jeg forventede mere, fortryder jeg bestemt ikke oplevelsen.

Det er måske ikke det piratspil eller Like a Dragon-spil, man havde håbet på, men det er stadig underholdende – og vigtigst af alt: Det giver et tiltrængt Yakuza-fix, der kan holde abstinenserne i skak, indtil vi får det næste store spil i serien.

Udvikler/Udgiver: Ryo Ga Gotoku Studio/SEGA

Genre: Action-RPG, Beat ’em up, Brawler

Platform: PC, PS5, Xbox Series S|X (Anmeldt på)

Lau Mellemgaard Eskildsen – Chefredaktør

Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger

• 
  The Talos Principle: Reawakened-anmeldelse – Når væren bliver æstetisk
• 
  Dune: Awakening udskudt til juni
• 
  Kæmpe Star Wars-eksplosion på vej  
• GeekTyrant
  Da spillet blev til film: Until Dawn og vejen mod lærredet
• 
  Forza Horizon 5 kommer drønende til PlayStation 5
•  Kaizen Game Works
  Promise Mascot Agency-anmeldelse – Yakuza-serien har ikke levet forgæves
• 
  Square Enix bringer Kingdom Hearts All-In-One Package til europæiske butikker
• 
  Ny episode af Betacritic Podcast – The Last of Us sæson 1
• Disney/ Marvel
  Se The Silver Surfer I Den Nye Fantastic Four Trailer!
• 3D Realms
  Tempest Rising-anmeldelse – Det bedste danske RTS-spil 
• Neople
  The First Berserker: Khazan-anmeldelse – Nådesløs hævn i en brutal verden
• Corsair
  Corsair Void Wireless V2-anmeldelse – God lyd og komfort i en let indpakning
• 
  Ny Episode af Arkaden Podcast – Vi har prøvet Nintendo Switch 2!
• Beebom
  28 Years Later har fået ny trailer – og den ser brutal ud
• EA / Respawn Entertainment
  Ubisoft forsøger sig endnu en gang med live-service-spil
• Marvel/ Disney
  Daredevil Born Again-Anmeldelse – Dæmonen er genfødt, men kun som en skygge af sig selv
• 
  Så Songbird ER med i Thunderbolts*, eller?
• 
  Jurassic Park-legende slutter sig til MonsterVerse
• PlayStation
  Det ligner ikke et lortespil – se gameplay fra Cronos: The New Dawn
• 
  Insider: Fallout 3 Remaster kommer ikke lige foreløbig
• 
  Udgivelsesdatoen for Oblivion Remastered er muligvis leaket
• GamersRD.com
  Phil Spencer: Jeg tror på Nintendo
• 
  Switch 2 kan snart forudbestilles i Canada
• 
  Snart kan du spille Doom på æsken til Doom
• 
  Lost Records: Bloom & Rage – Tape 2 ‘Rage’-anmeldelse – Mere spænding, men i sidste ende stadig skuffende
• Xbox Wire
  The Outer Worlds 2 vil være et rigtigt rollespil
• UIP
  Drop-anmeldelse – Hvis du forventer spænding, så bare…Drop it
• 
  Drug Dealer Simulator Xbox-anmeldelse – Et spil så dårligt, det næsten er kriminelt
• Warner Bros. Pictures
  Sinners-anmeldelse – Ryan Cooglers største bedrift og en genredefinerende oplevelse
• 
  ​Udgivelsesdatoen for Survive The Fall er nu officielt bekræftet
• 
  Hollywood sejler, og Trump er ligeglad
• Bungie
  Bungie viser snart Destiny 2: The Edge of Fate
• 
  Star Wars: Zero Company bliver snart vist frem
• 
  Screenshots fra Oblivion Remake leaked!
• VGC
  Switch 2 kan blive markant dyrere i USA – her er årsagen
• Indie Hive
  Fears to Fathom: Ironbark Lookout-anmeldelse – Et af de vildeste jumpscares nogensinde
• Disney
  Fra 80’ernes jungle til animationens slagmark. Predator lever videre
• 
  Toys for Bob teaser genrejsning for platform-klassiker
• 
  Indiana Jones er bedre på PlayStation end på Xbox!
• 
  Nu kan du endelig reparere dit udstyr i Zelda – men kun hvis du bruger mobilappen!
• 
  Indiana Jones and The Great Circle PS5-anmeldelse – Et Indy-mesterværk – nu forbedret til PS5 Pro
• Newsweek
  Voldtægtsspil fjernet fra Steam
• 
  WWE 2K25-anmeldelse – En sveddryppende franchise i udvikling
• 
  Skydance’s Behemoth-anmeldelse – kolossale ambitioner i VR
• 
  Han lever for Hearthstone: Interview før det afgørende DM
• 
  Arkaden Podcast Anmelder – Atomfall
• 
  Bungies Marathon får endelig release dato og deepdive!
• Yaber
  Yaber er landet i Danmark – og har taget hjemmebiografen med
• Arkaden
  Betacritic kommer nu hver uge!
• Nintendo
  Nintendo Switch 2-preview – 4 timer med den nye konsol
• 
  Rambo-instruktør død
• 
  Triple-I Initiative giver indies scenen – 10 spil du bør holde øje med
• VentureBeat
  Udgivelsesdatoen for Mafia: The Old Country muligvis leaket
• 
  Ny Episode af Betacritic Podcast – Hele Vejen og The Amateur
• 
  2025-programmet for filmfestivalen i Cannes er landet!
• 
  PowerA Enhanced Wireless Controller-anmeldelse – Æstetik på bekostning af funktionalitet
• 
  Astro Bot blev den store vinder ved BAFTA Game Awards 2025
• 
  Danske Fair Games shadow dropper stor opdatering til Necesse
• 
  Nyt spilstudie bliver grundlagt, med Bloodborne producer i hovedsædet
• 
  Steelseries QcK Performance-anmeldelse – Musemåtter løftet til nye højder!
• 
  33 Immortals-anmeldelse – Kaotisk samarbejde i en smuk skal, men med sløv kerne
• 
  Mars Express-anmeldelse – Den bedste animationsfilm, du ikke havde hørt om
• 
  Det Andet Offer-anmeldelse – Et velfungerende hospitalsdrama om skyld, tilgivelse og at kontrollere det ukontrollerbare
• 
  Robert Pattinson klar til skurkerollen i ‘Dune: Messiah’
• 
  Ny episode af Arkaden Podcast – Nintendo udfordrer PlayStation!
• 
  Bungies extraction Shooter, Marathon, får snart gameplay-trailer
• 
  Diablo IV-udvidelse annonceret
• 
  Arkaden til pressekonference på ‘The Amateur’
• Disney
  The Amateur-anmeldelse – Mr. Robot kaster sig ud som spion, men falder i alle fælderne
• 
  Se traileren til ‘Ternet Ninja 3’
• 
  All in Abyss: Judge the Fake-anmeldelse – Poker når det er ulækkert!
• 
  Hardcore mode lander i næste uge til Kingdom Come: Deliverance 2
• DirecTV
  The Last of Us Sæson 2-anmeldelse – Neil Druckmann misforstår sit eget spil
• Xbox – Pine Creek Games
  Sådan blev danske Winter Burrow en del af Xbox-familien – Interview med Benjamin Salqvist og Guy Richards
• Xbox
  Xbox sætter spot på 5 fantastiske spil – og Danmark var med helt i front
• 
  The Duskbloods bliver noget specielt!
• 
  Spilled!-anmeldelse – Naturligvis ikke spild af tid
• Nightdive Studios
  I Have No Mouth and I Must Scream-anmeldelse – Point. Click. Suffer – Når et spil føles som psykologisk krigsførelse
• 
  Pris på Zelda opgraderingspakkerne bekræftet
• 
  Et kig på Minecraft produkter fra Paladone
• 
  Arkaden Podcast Special – Vores reaktioner på Nintendo Switch 2 Direct
• 
  Triple-i Initiative vender tilbage – 30+ spil vil blive vist frem
• Namuwiki:main.door
  Platform 8-anmeldelse – Mere gys i offentlig transport
• 
  Steelseries Apex Pro Mini-anmeldelsen – Kompakt og helt fantastisk!
• 
  BAFTA kårer de mest indflydelsesrige spil nogensinde
• 
  David Fincher overtager skrottet Tarantino-manuskript
• 
  Tron: Ares-trailer klar
• 
  FromSoftware: Vi dropper ikke singleplayer-spil
• 
  Steelseries Aerox 3-anmeldelse – Glimrende letvægtsmus!
• 
  Sony legende skyder med skarpt mod Nintendo
• 
  John Carpenter modtager forsinket hæder
• 
  Fountain of Youth-trailer: Guy Ritchies nye eventyrfilm giver seriøs Indiana Jones-stemning
• Disney/Hulu
  Whiskey on the Rocks-serie – Den kolde krig tilsat svensk satire
• Wccftech
  Marathon bliver angiveligt afsløret i næste uge
• Dot Esport
  Blizzard ramt af DDoS-angreb
• 
  Nintendo Switch 2 kan nu forudbestilles!
• 
  Atelier Yumia: The Alchemist of Memories & the Envisioned Land-anmeldelse – Overkogt sammenkog
• 
  Kommende Michael Jackson-biopic, udsat for stor og spændende udvikling
• 
  Se knap 5 minutter af den kommende Superman NU!
• 
  Shenmue-anmeldelse – SKÆBNETRÆET BLOMSTRER ENDELIGT