Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Loco Motive-anmeldelse – Point & click og et stort mysterie

Foto: Chucklefish

Mest læste

Ad Banner
Af Kasper Hansen
24 november, 2024

En tidløs klassiker, hvor mysteriet udfolder sig som en ægte "who-dun-it" historie - det kan da umuligt gå galt!

Tilbage i midt-80’erne udkom det første point & click-spil, King’s Quest fra Sierra On-Line. Men først i den spæde start af 90’erne tog genren for alvor fart, da den legendariske Ron Gilbert lavede The Secret of Monkey Island. Siden da er genren blevet replikeret af et hav af studier.

Udviklerne hos Chucklefish har kastet sig over at skabe et point-and-click who-dun-it-mysterium ombord på Reuss Express. Det er svært ikke at drage paralleller mellem Loco Motive og Agatha Christies berømte Murder on the Orient Express med Hercule Poirot i spidsen.

Denne gang er spotlightet på Arthur Ackerman, en advokat hyret af den velhavende og ældre Lady Unterwald for at håndtere de juridiske aspekter, som kunne opstå. Men denne luksuriøse rejse er ikke kun en ferie; det er en samling af farverige karakterer, alle inviteret til The Reuss Express for en uforglemmelig oplevelse.

Idyllen varer dog kort. Da alle er samlet, og Lady Unterwald skal til at holde tale, kører toget gennem en tunnel. Mørket sænker sig, og da lyset atter vender tilbage, ligger Lady Unterwald død.

Nu hviler det på advokaten Arthur Ackerman, den kvikke amatørdetektiv Herman Merman, og den hemmelighedsfulde agent Diana Osterhagen at opklare mordmysteriet. Deres opgave er at finde testamentet, identificere arvingerne og, vigtigst af alt, afsløre morderen.

Flokken er samlet til den store tale. Foto: Loco Motive/Kasper Hansen

Puzzles jeg både elsker og hader

Se nu står vi her igen, hvor jeg udvider min portefølje af spilgenrer. Dette er faktisk mit allerførste point-and-click-spil nogensinde. Hav det in mente.

Det kan også skyldes, at jeg ikke har erfaring med den ofte ulogiske logik, der opstår i disse spil. Hvis jeg havde været bare en smule mere erfaren med genren, havde jeg nok også været mere kreativ med de muligheder, der opstod. Der var mange gange, hvor jeg sad fast, fordi de ting, jeg havde eller skulle finde, simpelthen ikke gav mening i mit hoved. Man skal virkelig tænke ud af boksen i mange tilfælde. Det er udfordrende, og det kan jeg godt lide, men samtidig er det frustrerende – hvis det giver mening.

Heldigvis virker Loco Motive til at være et mere tilgivende spil. Hvis man holder en knap nede, viser den alle de punkter, man kan interagere med eller bruge ting på. Det betyder, at man altid har mulighed for at prøve noget. Det endte dog også med, at jeg flere gange bare trykkede sporadisk på alt for at se, hvad der skete. Om det er den rigtige måde at gøre det på, er jeg ikke sikker på. Problemet er, at selvom jeg har fundet stedet eller punktet, er det ligegyldigt, hvis jeg ikke først har kombineret to eller tre genstande. Særligt kombinationsdelen kunne få mig til at rive håret af mig selv.

Men heldigvis kommer Dirk Chiselton til undsætning. En ekspert-detektiv, der har sin egen hotline på Expressen, som man altid kan ringe til, hvis man går i stå. Han kan give små hints, så men kan komme videre. Nogle gange er de meget subtile, men ofte viser de vejen frem.

Ups. Jeg hørte tydeligvis ikke efter, det jo slet ikke fordi jeg skal forbi og der er forbudt. Foto: Loco Motive/Kasper Hansen

Stemmeskuespil i særklasse

Hver karakter i Loco Motive skinner igennem med sin helt egen unikke charme. Især de figurer, der får mest taletid, brillerer virkelig med deres personligheder og humor – hvilket er ret heldigt, for det er dem, man tilbringer mest tid med. Spillet er proppet med satirisk humor, som passer perfekt til den charmerende, pixelerede grafik. Man kan nærmest høre den akavede stemning i flere scener, og det rammer plet næsten hver gang.

Spillet er fuld af stereotyper, der smelter sammen til et skønt miks af klodsede personer, hvilket kun tilføjer til underholdningen.

Og så er der de små punchlines, de fine nuancer, som man let kan overse, hvis man ikke er opmærksom. De fik mig til at grine højlydt flere gange. Faktisk har der været et smil på mine læber ved de fleste samtale. En af de helt store roser til spillet er netop dette element af subtil, men vedvarende humor.

Men ham der indtager den helt store scene er Herman Merman. en klodset amatør detektiv, som har en totalt karikeret måde at udtale sig på, men samtidig lever højt på de oplevelser han aldrig har haft.

Herman Merman the man in the hour. Foto: Loco Motive/Kasper Hansen

Den pixeleret grafik gavner spillet

Min ros er ikke slut endnu.

Loco Motive’s grafik er en fornøjelse at opleve. Den charmerende pixelkunststil trækker på nostalgien fra de klassiske point-and-click-spil, men med et opdateret twist. Detaljerne i hver eneste pixel viser tydeligt, at der er blevet lagt stor omhu i at skabe en visuelt tiltalende oplevelse.

Den nostalgiske atmosfære kombineret med den luksuriøse setting ombord på Reuss Express skaber en indbydende følelse. Grafikken formår at bringe historien og karaktererne til live på en meget dynamisk og levende måde. Det er en visuel oplevelse, der formår at engagere og fascinere uden at overvælde sanserne.

Det her ser hemmelighedsfyldt ud. Foto: Loco Motive/Kasper Hansen

Plot twists med lag som et løg

Jeg må indrømme, at de første par timer var en smule kedelige, når man kun tænker på historien og de story beats, der præsenteres. Men der er et særligt punkt, hvor alting bare klikker, og derfra var jeg fuldstændig fanget. Måden du først oplever ting, som et lukket køkken, og senere finder ud af hvorfor, både visuelt og gennem historien.

Det var magisk. Alle de små elementer udfolder sig næsten perfekt fra dét tidspunkt og frem til slutningen. Pludselig gik jeg fra at sidde tilbagelænet i stolen til at sidde på kanten, helt opslugt.

Og hvis et point-and-click-spil kan gøre det (no offence til den genre), ja så har det gjort noget rigtigt i mine øjne.

De mange små twists and turns, man oplever, rammer også bare spot on. Størstedelen af spillet sad jeg med den forkerte morder i tankerne, men jeg endte med at gætte rigtigt lige inden den store afsløring, der altid kommer til sidst.

Der var også en slags tekstureret boss kamp, hvilket var ret sjovt. Jeg er ret sikker på, at de bevidst ville have os til at føle det sådan.

I got the will!!! Foto: Loco Motive/Kasper Hansen

konklusion

Jeg er overordentlig henrykt over, at Loco Motive blev min første indtræden til denne genre. Det har uden tvivl pirret min nysgerrighed mere, end det har skræmt mig væk. Måden, hvorpå alting spiller sammen fra næsten start til slut, er en sand fornøjelse – både visuelt og historiefortælling er i topklasse.

Min eneste anke er den ofte forvirrende logik bag nogle af spillets puzzles, men jeg er overbevist om, at det i høj grad skyldes min manglende erfaring med genren, snarere end fejl i selve spillet. Heldigvis er der hints til rådighed, som er implementeret på en ret naturlig måde. I stedet for blot at være en knap i hjørnet, er hjælpen integreret som en telefonboks med en detektiv, hvilket gør det hele mere indlevende.

Uanset hvad, er Loco Motive en stor anbefaling fra min side. Spillet er uden tvivl kravlet der op hvor man kan have den i spil blandt årets bedste spil, når den store Game of the Year-snak begynder. Og et kæmpe shoutout til klipper Mikkel for at hjælpe med det allersidste puzzle inden den store finale.

Udvikler/Udgiver: Chucklefish

Genre: Point-and-click puzzler

Platform: PC via Steam (anmeldt på), MAC, Nintendo Switch

Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Wild Indigo Ranch-Anmeldelse – Det knap så vilde danske vesten
Turbulent afgang for Microsoft Flight Simulator 2024