Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Lords of the Fallen får ny patch med forbedringer

Foto: Hexworks

Af David Darville
24 januar, 2025

Lords of the Fallen fra Hexworks, har netop fået en ny opdatering til januar 2025. Patch version 1.7.73, er blevet annonceret via spillets X og byder på flere forbedringer, der sigter mod at imødekomme spiller feedback. Nyheden kommer fra GameRant.

Blandt de vigtigste forbedringer er optimeret online forbindelse, som reducerer lag og rubberbanding, hvilket giver en mere flydende multiplayer oplevelse. Desuden har spillets Character creation nu fået muligheden for at vælge mellem mandlige og kvindelige kroppe. En ny lydindstilling er også tilføjet, som giver spillere mulighed for at justere ambient sound, når man udforsker dødens rige, Umbral.

Lords of the Fallen blev oprindeligt udgivet i 2023 til PC, PS5 og Xbox Series X/S og er kendt for sin Souls-like insporation, hvor spillere tager rollen som Lampbearers i kampen mod mørkets gud Adyr. Spillet har siden sin lancering modtaget flere opdateringer, hvoraf den seneste, der kom i december 2024, justerede dash og roll mechanics og forbedrede blod animationerne i spillets cutscenes.

Selvom januar-opdateringen er mindre omfattende, har den høstet ros fra spillere, der glæder sig over de stabilitets-forbedringer og fejlrettelser, der gør oplevelsen mere poleret. Derudover ser mange frem til efterfølgeren, som ifølge rygter får titlen Death of the Fallen og forventes udgivet i 2026. Den nye titel vil byde på en mere kommerciel kunststil, shared-progression, co-op og højere produktionskvalitet. Dog er det blevet bekræftet, at PC-versionen bliver eksklusiv til Epic Games Store ved lancering.

Du kan også læse, eller se, vores anmeldelse af Lords of the Fallen her.

David Darville – Skribent & Anmelder


David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.





© Copyright - arkaden.dk