Life is Strange-udvikleren Don’t Nod har i mange år brilleret med deres forståelse for gode historier med et twist af det mystiske og “ambiente”. Så da jeg fik muligheden for at kigge ind af nøglehullet til Don’t Nod Montréals kommende 90’er VHS-wave-spil Lost Records: Bloom & Rage, var det bestemt med et perspektiv præget af tårnhøje forventninger og uopnåelige standarder. Hvilket er en helt fair tilgang til Don’t Nods universer, da de igen og igen har bevist deres værd, når det kommer til uforglemmelige oplevelser gennem deres spil.

Jeg har haft mulighed for at spille omkring halvanden time af Lost Records: Bloom & Rage, så det helt dyre spørgsmål er selvfølgelig: Står denne lille bid af Don’t Nods næste narrativ-drevne fortælling på den ene eller den anden side af hegnet?

For mig falder svaret på dét spørgsmål først, når jeg med sikkerhed kan sige, at spillet har dækket to af Don’t Nods tidligere genistreger: et gennemført narrativ og en interessant gameplay-gimmick, som spillet udfolder sig omkring.

Fjerne minder om en fortiet hemmelighed

I 2022 er den 43-årige Swann, en excentrisk og introvert filmnørd, på vej tilbage til sin hjemby, Velvet Cove, i det nordlige Michigan. Hjemkomsten vækker blandede følelser, da hun sammen med sine tre barndomsvenner, Nora, Autumn og Kat, lovede aldrig at vende tilbage i håbet om, at en mørk hemmelighed aldrig ville se dagens lys.

Men da en mystisk pakke dukker op på Autumns dørtrin adresseret til “Bloom & Rage”, vælger kvinderne at mødes på en bar for at tale om fortiden. Autumn frygter, at pakkens indhold har noget at gøre med deres hemmelighed, som fandt sted for 27 år siden, i sommeren 1995.

Swann og Autumn vælger ikke at åbne pakken, før Kat og Nora ankommer. I mellemtiden mindes de to barndomsvenner deres første møde i Noras garage og selvfølgelig deres fælles tur i skoven, som senere skulle vise sig at blive den skæbnesvangre aften, som de fire veninder har forsøgt at lægge bag sig lige siden.

Hvad der sker herefter, ved vi endnu ikke, for demoen slutter nemlig på en tåkrummende cliffhanger i Noras garage. Her er vennegruppen i færd med at se noget af det videomateriale, som Swann har filmet af dem alle sammen på en tur i skoven. Men efter en mystisk kraft pludselig fylder garagen og slukker alt lyset, spoler Swanns kamera frem til et sted på VHS-båndet, der indeholder scener, som Swann ikke kan huske, hun har filmet. Vi som spillere ser kun kort en del af klippet – skoven om natten, træerne svagt belyst af lampen på Swanns videokamera – og derefter et fade to black.

Jeg kan lige så godt være ærlig og sige, at alle hårene på mine arme rejste sig af ren og skær anspændthed, og det var her, at alle mine forventninger til historien i Lost Records: Bloom & Rage blev bekræftet. Der er ingen tvivl om, at Don’t Nod stadig kan sit kram.Historien ser ud til at spænde over to kapitler – “Tape 1” og “Tape 2” – hvor Tape 1 står til at udkomme den 18. februar og Tape 2 den 18. marts. En udgivelsesform, som vi tidligere har set brugt med Life is Strange-spillene, og som er med til at holde spændingen på sit højeste i tiden mellem episoderne.

3. 2. 1. Action!

Men som jeg sagde i starten, afhænger min tilfredshed ikke kun af et godt narrativ, men også af den typiske gameplay-gimmick, som de tidligere bedste Don’t Nod-spil har haft. Max Caufield kunne skrue tiden tilbage, Sean Diaz kunne bevæge ting telepatisk, og Alex Chen kunne “læse” folks følelser. I Lost Records: Bloom & Rage laver Swann “video memoirs”.

Først var jeg skeptisk over for, hvor underholdende det i længden ville være at filme med et gammeldags håndholdt VHS-kamera fra 90’erne. Men langsomt gik det op for mig, hvor tilfredsstillende det er at fange denne verden i de små video memoirs. Du kan vælge at filme alt, du ser, eller gå specifikt efter, hvad spillet fortæller dig, du skal filme. Uanset hvad, spiller det en kæmpe rolle, at du holder øje med dine omgivelser, da det ofte påvirker, hvilke dialogmuligheder du har, når der skal tages beslutninger – en ting som er utroligt vigtig i denne slags spil.

Lost Records: Bloom & Rage virker til at blive Don’t Nods flotteste spil til dato. Det er en overbevisning, der vokser, jo længere tid du bruger med øjet foran Swanns kameralinse. Det er en verden, der nærmest råber og skriger på at blive iagttaget, ikke bare i form af karakterernes omgivelser, men også i karaktererne selv.

Lige fra Kats Walkman-høretelefoner til Noras akneudbrud på kinden. Mit generelle indtryk er, at der virkelig bliver kælet for alle de små detaljer, og jeg glæder mig oprigtigt til at se, hvor langt Don’t Nod har tænkt sig at gå med detaljegraden i resten af spillet.

Konklusion

Lost Records: Bloom & Rage synes at indeholde alt, hvad vi før har elsket fra Don’t Nod. Stærke, troværdige karakterer med den helt rigtige balance mellem cringy teenageangst og cliché, men citatværdig dialog. World building, der hiver dig ind i universet, båret af ubeskriveligt flotte sceniske establishing shots og et mindst lige så gennemført originalt soundtrack. Jeg har selvfølgelig et par kritikpunkter, som jeg bevidst vælger at holde lidt tilbage med, da den demo, jeg havde i hænderne, ikke var den færdige udgave af spillet. Men når det er sagt, peger alt i retning mod endnu en banger fra Don’t Nod, såfremt de kan fastholde følelsen af mystik og nysgerrighed i resten af spillet.

Om skribenten:

Daniel Møgelhøj – Skribent & Content Creator

Daniel Møgelhøj er en passioneret spiljournalist hos Arkaden, der nægter at bifalde middelmådige spil. Blandt favoritgenrerne er MMORPG, historie-drevne spil og indie-titler.