Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Lost Records: Bloom & Rage – Tape 2 ‘Rage’-anmeldelse – Mere spænding, men i sidste ende stadig skuffende

Foto: Don’t Nod

Mest læste

Ad Banner
Af Lasse Bjørnsten Rasmussen
16 april, 2025

Har Don't Nod leveret en finale, der sætter aftryk, eller er den lige så skuffende som Tape 1?

Det er nu, Don’t Nod skal bevise, at de har styr på, hvad de laver. Tape 2 af Lost Records: Bloom & Rage er landet, to måneder efter Tape 1 – og lad os bare sige det, som det er: Jeg var bestemt ikke særlig begejstret for den første del. Jeg syntes ikke, Don’t Nod formåede at levere en helstøbt første akt, hvor man bare hungrede efter at se, hvordan historien ville udvikle sig. 

Vores hovedpersoner – Swann, Kat, Nora og Autumn – havde alle noget unikt ved sig og noget på hjerte, men jeg følte aldrig, at deres forhold for alvor blomstrede, selvom spillet rigtig gerne vil have dig til at føle med dem. Dog var de helt klart det bedste ved spillet, og jeg sad og ønskede mere af dem og deres teenageliv. 

Spillet begyndte også at trække i nogle overnaturlige tråde, som ikke er ukendt farvand for Don’t Nod, men det blev ikke brugt til noget særligt spændende og kunne lige så godt være klippet ud af spillet. Faktisk var der meget, der ikke fungerede – og det er med de briller, jeg går ind til Tape 2. 

Mine forhåbninger var, at historien ville blive taget mere seriøst og være markant mere spændende og engagerende end Tape 1. Men er Don’t Nod lykkedes – eller er det endnu et misforstået kapitel? 

Foto af: Don’t Nod / Lasse Bjørnsten Rasmussen

Selvom historien har mere dybde og berører sårbare emner, så er spillet, ind til kernen, bare ikke særlig veludført rent narrativt 

Jeg er glad for at kunne sige, at jeg var mere fanget af historien i Tape 2 end i Tape 1. Men jeg er desværre stadig ikke synderligt begejstret. 

Det største problem er, at jeg ikke føler et stort bånd til de her fire piger, som Don’t Nod desperat gerne vil have, vi skal knytte os til. Deres forhold var det mest spændende i Tape 1, og det er det helt klart stadig her, hvor der kommer emner ind, som sætter deres forhold på prøve. Deres kærlighed til hinanden er stor, og minderne fra den sommer vil altid være hos dem. 

Et andet problem er Corey, som er kæresten til Kats søster. Den karakter er simpelthen så latterlig og er kun en del af historien, fordi der skal være en “trussel”. Han opfører sig bare som en nar for at være en nar, uden at han overordnet har en grund til det – udover “de her piger skal IKKE bestemme over mig, som er stor og stærk!”. Jeg kan ikke have det! 

Kameraet, som man brugte meget tid med i Tape 1, er stadig det samme, men man bruger det langt mindre, da meget af Tape 2 mere handler om at snakke og se cutscenes end at gå rundt og filme alt. Det var jeg personligt glad for, da jeg syntes, kameraet blev alt for trivielt at bruge. 

Foto af: Don’t Nod

Tape 2 er faktisk langt kortere, end jeg havde forventet. Det tog mig kun tre timer at gennemføre, hvilket jeg er glad for, da det ellers ville ende med at trække ud, som jeg syntes, det gjorde i Tape 1. 

Nu hvor vi har ventet to måneder på Tape 2, skulle man også forvente, at de havde brugt tiden på at polere spillet lidt mere, da der altså er en del jank og tekniske problemer. Men det har de ikke. Faktisk er alle de tekniske problemer nærmest blevet overført direkte til Tape 2. Der var endda et tidspunkt, hvor jeg blev nødt til at starte et kapitel forfra, fordi en karakter sad fast i en stol. Det er altså ikke godt nok, Don’t Nod. 

Konkusion 

Selvom historien har mere på hjerte, og forholdet mellem vores karakterer er bedre i Tape 2, så er det stadig ikke et særligt godt spil. 

Forholdet mellem pigerne var – og er stadig – det mest spændende, og det bliver i den grad sat på prøve i denne del af spillet. Men jeg var aldrig helt solgt på det, da Tape 1 ikke gjorde et overbevisende stykke arbejde for at få mig emotionelt investeret. Heldigvis bliver det overnaturlige faktisk brugt til noget denne gang, men ligesom i Tape 1 ville jeg faktisk langt hellere have set en fortælling uden det overnaturlige. For mit vedkommende distraherer det fra nogle langt vigtigere emner i historien. 

Alt i alt har Don’t Nod desværre vist, at de ikke har kunnet vende tilbage til det, der gjorde det første Life Is Strange-spil så godt. Ved ikke at give os en historie, der sætter sig fast, og med åndssvage “skurke”, rammer de forbi med Lost Records. 

Nu er det store spørgsmål så, om det her spil overhovedet er blevet en succes, og om vi ser en efterfølger fra dem. Jeg tvivler – og det gør ondt at tænke på.

Udvikler/Udgiver: Don’t Nod

Genre: Narrativt, valg baseret

Platform: PlayStation 5 (Anmeldt på), Xbox Series X/S og PC

Udgivelsesdato: 15. april 2025

Lasse Bjørnsten Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
The Outer Worlds 2 vil være et rigtigt rollespil
Xbox Wire
Snart kan du spille Doom på æsken til Doom