Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

MaXXXine-anmeldelse – Afslutter Ti Wests gyser-trilogi med et kærlighedsbrev til slasher-genren

Foto: A24

Af Henrik Brandt
29 august, 2024

MaXXXine er den tredje film i Ti Wests populære gysertrilogi, som inkluderer X (2022) og Pearl (2022). Med Mia Goth i hovedrollen som Maxine, tager filmen os med tilbage til 1980'ernes Hollywood, hvor glamour og mørke sider af berømmelse kolliderer

Året er 1985. Vi befinder os under Reagans rædselsregime, hvor kokainmisbruget er udbredt, og Los Angeles er rystet af en række brutale mord på unge kvindelige filmstjerner, begået af den berygtede seriemorder “The Night Stalker”. Samtidig er landet grebet af en særlig form for frygt: The Satanic Panic, hvor amerikanerne troede på en omfattende satanistisk konspiration.

Foto. A24

Midt i kaoset, glamouren og neonfarverne, støder vi på Maxine Minx, som skal til audition på en gyserfilm. Men hendes fortid truer med at indhente hende fra de beskidte og mørke gader

En knivskarp 80’er æstetik

Det er tydeligt, at West har fået et større budget og friheden til at lave præcis den afslutning på sin filmtrilogi, som han har bygget op til. MaXXXine er en smuk og samtidig dyster kærlighedserklæring til 80’ernes æstetik. Forestil dig neonbelyste gader, folk iført farverigt og sprudlende tøj, og en overflod af hårspray – filmen er som at træde ind i en musikvideo fra MTV’s gyldne æra. Det visuelle udtryk er totalt gennemført og spillede en stor rolle i at holde mig klæbet fast til fortællingen.

80’erne var en tid med voldsomme mængder hårspray, højt opsat hår og endnu større drømme. Hollywood var en by, hvor stjerner blev født, og filmen fanger denne energi og svedige stil perfekt. Maxine navigerer gennem en verden af glitter og glamour, men samtidig er der noget i skyggerne, der lurer bag de glamourøse kulisser.

Foto. A24

Lydsporet er en nostalgisk og stemningsfuld rejse gennem 80’ernes hits. Tyler Bates (Guardians of the Galaxy, John Wick) har skabt en lydkulisse, der fik mig til at føle, at jeg befandt mig midt i L.A.’s skumle og farverige natteliv med rockmusik og synthwave-afterparties.

Visuelt er filmen en lige så groovy fest for øjnene. Cinematografen Eliot Rockett (X, Pearl) formår at skabe en komplet oplevelse. Med et grainy look, firkantet billedformater og old-school effekter, skaber han en 80’er tidslomme, der oser af charme, stil og autenticitet. Han bruger lys og skygge til at skabe en atmosfære, der både er fængslende og uhyggelig. De mørke gader, der bliver oplyst af neonfarver om natten, og solens varme stråler om dagen, skaber en sprød og livlig kontrast, som fremhæver Hollywoods dobbeltliv – både drømmenes by og mareridtets hjemsted.

Referencer druknet i blod og vold

Lige så meget som MaXXXine er et kærlighedsbrev til Hollywood i 80’erne, er filmen i mindst lige så høj grad en hyldest til slasher-genren fra samme tidsperiode. Neonfarverne, der lyser gadebilledet op, og synthwave-musikken, der spiller i takt med ens puls, fremkalder minder fra klassikere som A Nightmare on Elm Street og Friday the 13th.

Foto. A24

Karakteren Maxine er nærmest indbegrebet af storhedstiden for slasher-film, hvor smukke blondiner, der har skabt sig en karriere inden for voksenfilm, prøver at bryde ud af pornoindustrien for at blive filmstjerner – for så at blive castet i den ene slasher-film efter den anden.

Filmen dykker også nådesløst ned i LA’s sleaze, hvor den refererer til den mørkere og mere dekadente side af byen. Maxine bliver en brik i de skumle natklubber og omgås tvivlsomme karakterer. I disse øjeblikke er der tydelige referencer til Vice Squad (1982) og Angel (1984).

En koldblodig virkelighed

Foto. A24

Et andet tema, der bidrager til den gotiske og dystre stemning, er inklusionen af Satanic Panic, som skaber en uhyggelig og paranoid atmosfære, der forankrer filmen i 80’ernes kulturelle kontekst. Dette tema tilføjer også et lag af virkelighedens rædsel til historien og forstærker filmens følelse af frygt og usikkerhed.

At der samtidig går en morder rundt i de mørke gader kaldet “The Night Stalker” – en virkelig person ved navn Richard Ramirez, som gjorde nattelivet utrygt i 80’ernes LA, tilfører endnu mere til den skræmmende atmosfære, og giver filmen et ekstra lag af virkelighed, samt tilfører lidt mere dybde til handlingen.

Hollywood Fame of Walk

Foto. A24

Sammen med æstetikken, den sprøde musik og den dystre stemning gør skuespillet filmen til en mindeværdig oplevelse. Ligesom Hollywood er filmen spækket med stjernestøv. Castet, som består blandt andet af Elizabeth Debicki, Moses Sumney, Michelle Monaghan, Bobby Cannavale, Lily Collins, Giancarlo Esposito og Kevin Bacon, hvor alle bidrager i høj grad til filmens tone og stil, hvilket gør et ret simpelt plot, fyldt med klichéer, til en festlig filmoplevelse. Hele castet er on fire, men ud over den funklende stjerne, Goth, giver Esposito og Bacon i særdeleshed en speciel præstation – Esposito viser, at hans talent spænder bredere end de generiske skurkeroller!

Fortællingen på bagsædet

Foto. A24

Indtil videre har jeg drysset noget af handlingen ud i mindre bidder, og det er der en grund til. Præmissen på glimmerpapiret er ret interessant med spændende subplots. Desværre er eksekveringen af handlingsforløbene ofte utilfredsstillende, og den sidste akt er filmens helt store akilleshæl.

Generelt er historien alt for forudsigelig, og selvom karaktererne er interessante (udelukkende på grund af skuespillet), mangler de en udviklingskurve. Der er elementer, som både X og Pearl bygger op, der bliver forløst mere tilfredsstillende – hver film leger med troper og klichéer fra forskellige tidsperioder inden for gysergenren, og dermed supplerer de hinanden ret godt. Som en double feature med X – eller bedre, en triple feature med alle tre film, fungerer MaXXXine langt bedre. Men når filmen skal stå på egne ben, vælter korthuset desværre.

Konklusion

Foto. A24

Ti West har skabt en film, der ikke kun hylder 80’ernes slasherfilm, men også kommenterer på Hollywoods mørke sider og underholdningsindustriens etik. MaXXXine er fyldt med visuelle og blodige referencer til både klassiske og obskure gyserfilm, hvilket gør den til en fornøjelse for dedikerede fans. Filmen formår at balancere mellem at være en spændende og atmosfærisk gyserfilm og samtidig have en dybdegående kommentar på popkultur og berømmelsens pris. Det er denne dualitet, der gør MaXXXine til en unik og mindeværdig oplevelse, selvom historien er mangelfuld og desværre føles som et første udkast. Hele slutningen virker meget forhastet og slutter næsten, før tredje akt rigtigt kommer i gang.

Medie: Biograf

Skuespillere: Mia Goth, Kevin Bacon, Elizabeth Debicki, Giancarlo Esposito, Michelle Monaghan, Sophie Thatcher, Halsey

Instruktør: Ti West

Genre: Thriller, Gyser, Krimi

Premieredato: 29/8/2024

Spilletid: 103 minutter

Selskab: Access Entertainment, Motel Mojave, A24

Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder

Henrik lever og ånder for fantastiske, eventyrlige og skræmmende oplevelser – både i spil, film og tv-serier. Specielt dyrker han Star Wars, alt inden for superhelte -og gysergenren, og singleplayer-oplevelser på sin Playstation som ekstremsport. I stedet for at gå i kirke, bruger han tiden på at sidde i de hellige biografsales dunkle mørke, og bevidner filmenes fantastiske fortællinger som de er skabt til at blive oplevet.





© Copyright - arkaden.dk