Mest læste
Efter ‘The Hunt for Gollum’: 2 nye Gandalf-film fuldender trilogien
Olympisk Ridley Scott-comeback: “Gladiator 2 er et MESTERVÆRK”
Dragon Age: The Veilguard-anmeldelse – En monumental skuffelse
Peter Jackson: Derfor kommer der nye Ringenes Herre film
Ny Star Wars-trilogi på vej
Er S.T.A.L.K.E.R. 2 Heart of Chornobyl kandidat til årets spil?
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
We Live in Time-anmeldelse – Årets bedste kærlighedsdrama
Call of Duty: Black Ops 6-anmeldelse – Game Pass-juvel eller forgyldt illusion?
Warner Bros.-boss om kommende Harry Potter-serie: “Det går ret godt!”
Atlus, der er studiet bag den ikoniske Persona-serie, er tilbage med et nyt og spændende projekt i form af Metaphor ReFantazio. Det er det samme hold, der tidligere har stået bag succeserne Persona 3, Persona 4 og især Persona 5 Royal, som af mange anses for at være et af de bedste spil i jrpg-genren. Nu kaster Atlus' A-hold sig for første gang over et fantasy-spil, og det er tydeligt, at ambitionerne er store med Metaphor ReFantazio
I Metaphor: ReFantazio spiller du som en ung Elda-dreng, hvis navn er op til dig at bestemme. Elda-racen er i denne verden nederst i hierarkiet, og vores hovedperson må derfor finde sig i mangt og meget. Indledningsvist får vi ikke meget at vide om Eldaerne, og hvorfor der ikke er særligt mange tilbage af dem, men det er et præmis, som sætter tonen for et spil, der jonglerer med mange tunge temaer og ikke er bange for at vise, at det har noget på hjerte og en historie, det gerne vil fortælle.
Vi befinder os i en verden inddelt i stammer, eller rettere i racer. Hver race har sin plads i samfundshierarkiet, og med hver race følger et sæt fordomme, som har stor indflydelse på den måde, hver enkelt race behandles på af de andre racer. Nederst i hierarkiet finder vi Eldaerne, som vores hovedperson tilhører. Det stopper ham dog ikke fra at påtage sig en vigtig mission. Sammen med sin lille fe-følgesvend Gallica skal han infiltrere militæret i håb om at finde en kontaktperson, der kan hjælpe dem med at redde kongerigets kronarving. Arvingen har været offer for et attentat og er blevet ramt af en farlig forbandelse, som kun kan ophæves ved at dræbe manden bag, Count Louis. Med et par allierede ved sin side begiver vores hovedperson sig ud på en farefuld rejse for at fuldføre denne opgave.
Vi befinder os også i en verden, hvor magi – eller magla, som det kaldes – spiller en central rolle. I kongedømmet Euchronia har The Sanctist Church opnået stor magt ved at monopolisere maglaen og kontrollere salget af de såkaldte magic igniters, som er nødvendige for at kunne beherske magi. Disse igniters er imidlertid dyre og derfor forbeholdt de få, hvilket yderligere understreger den sociale ulighed i dette samfund. Kirken har således sikret sig en nærmest uovervindelig magtposition, og samtidig er kongen ved at miste grebet om riget, da hans eneste arving er formodet død, og kongens autoritet vakler derfor under presset.
Metaphor: ReFantazio præsenterer et univers, der på mange måder er opdelt, både socialt og politisk, og hvor magtkampe, fordomme og kløfter mellem samfundslag er et gennemgående tema. Atlus jonglerer med disse temaer med stor dygtighed og formår at skabe et spil, der både er dybt i sin fortælling og fyldt med indhold, der tvinger dig til at reflektere over de problemstillinger, karaktererne står overfor.
Spillet åbner på dramatisk vis med et mord – ikke hvilket som helst mord, men et kongemord. Bag mordet står angiveligt Count Louis, et ungt og ambitiøst militært geni, der har set sig ond på den nuværende regent. Med kongens død, og uden en arving til tronen, kastes kongeriget Euchronia nu ud i usikkerhed og kaos, og en ny regent skal findes. Blandt favoritterne til tronen er netop Louis samt lederen af The Sanctist Church, Aestivum Forden.
På dagen for kongens begravelse vender den afdøde konge tilbage i magisk form som en svævende klippe og fortæller, at den kandidat, der kan vinde folkets gunst, vil blive den nye regent. Samtidig bliver det klart, at de ledende kandidater er beskyttet af kongens magi, hvilket gør det umuligt at gribe tronen ved magt. Andre midler må derfor tages i brug. Samtidig er kongedømmet truet af de kæmpemæssige monstre, der går under betegnelsen Humans, der angriber rigets borgere uden advarsel, og efterlader død og ødelæggelse overalt. Count Louis har gjort sig enormt populær ved at bekæmpe disse Humans, men hvad disse monstre er, og hvor de kommer fra, er endnu ukendt.
Alt dette fører til en konkurrence, eller en valgkampagne, på tværs af hele kontinentet, hvor kandidaterne må løse udfordringer for at opnå folkets opbakning og dermed kvalificere sig til tronen. For at få adgang til Louis og opnå hans opmærksomhed vælger vores hovedperson og hans følgesvende at deltage i konkurrencen, og dermed indledes en odyssé på tværs af kongeriget, hvor de, ved hjælp af deres store mekaniske transportmiddel, en Gauntlet Runner, oplever en verden fyldt med eventyr, udfordringer og nye venskaber, som former deres rejse.
Hovedpersonen har med sig på rejsen en utopisk roman, der beskriver det perfekte samfund – et samfund opbygget som et universelt demokrati, hvor alle, uanset race eller baggrund, har de samme muligheder og rettigheder. Denne roman er skrevet af More, der befinder sig i Akademia, et sted hvor nye Archetypes studeres og udvikles, og romanen bliver et centralt omdrejningspunkt for spillet. Det samme gør disse Archetypes, som er manifestationer af kondenseret magla, som vores hovedpersoner kommer til at beherske undervejs i spillet – tænk Personas fra Persona-spillene, og så har man en god idé om, hvad det handler om.
I Metaphor: ReFantazio har du flere følgesvende med på din rejse, og ved første øjekast fremstår mange af dem som stoiske helte, men undervejs bliver deres personligheder og baggrundshistorier foldet ud. Den første, du møder, er Strohl, som stammer fra en adelig familie, der blev udslettet, da hans landsby blev angrebet af Humans. Strohl og de overlevende blev tvunget til at flygte til hovedstaden, og hans forældre mistede livet i forsøget på at redde så mange som muligt. Siden har Strohl forsøgt at forstå sine forældres opofrelse. Tidligere Atlus-spil har ofte introduceret din første følgesvend som en slags spasmager, men tonen i Metaphor: ReFantazio er anderledes og langt mere episk, og karaktererne portrætteres som personer med stærke værdier, men også med tydelige menneskelige svagheder, hvilket gør dem både relaterbare og sympatiske. Gennem spillet bliver dine bånd til følgesvendene dybere, og karakterudviklingen føles ægte, hvilket skaber en følelse af reelle venskaber.
Det er vigtigt at pleje dine venskaber, da hvert fremskridt giver dig bonusser, samtidig med at deres baggrundshistorier udfoldes. Disse historier er ofte både interessante og til tider sørgelige, men de giver dig altid en dybere forståelse for karakterernes bevæggrunde. Når du interagerer med dine venner, betyder dine dialogvalg samtidig også noget – vælger du svar, der falder i deres smag, bliver du belønnet med ekstra magla, som er afgørende for at udvikle dine Archetypes.
Tonen i spillet er både alvorlig og fyldt med hyggelige og morsomme stunder, der aldrig føles forcerede eller unaturlige. Metaphor: ReFantazio er ikke bange for at tage alvorlige temaer op, og undervejs behandles emner som racisme, fordomme, religion, død, hævn, demokrati og ulighed. Magt og imperialisme spiller også en stor rolle, men vigtigst af alt er det en historie om venskab og solidaritet. Spillet formår at vække følelser – et smil når en følgesvend begejstret fortæller om at spise en sandorms indvolde, men også en tåre i øjenkrogen, når en anden følgesvend deler sin historie om et ubærligt tab.
I Metaphor: ReFantazio vil du ikke blot bruge tid i de fem store lokationer, men også udforske andre områder af kongeriget. Rejse-elementerne i spillet føles som en ægte rejse og et eventyr, hvilket bliver understøttet af en fortæller, der under hver tur sætter os ind i, hvordan rejsen forløber. Samtidig er der en uforudsigelighed i, hvad du støder på undervejs, og det er ofte mellem destinationerne, at spillets flotteste scenarier dukker op. Pauserne på rejsen skaber også plads til at udvikle dine venskaber med følgesvendene, hvilket er en af spillets største styrker – din relation til spillets fremragende karaktergalleri føles ægte og naturlig.
En anden af spillets store styrker er dets narrativ. Selvom historien ved første øjekast virker som en simpel fortælling om hævn og retfærdighed, bliver den mere kompleks, jo længere du kommer ind i spillet. De underliggende lag af filosofiske og metaforiske temaer begynder at vise sig, hvilket gør det til en både åndeligt ambitiøs og ofte overraskende rejse. Katsura Hashino, der er spillets instruktør, demonstrerer igen sin evne til at skrive en historie, der både er dyster og kompromisløs, men også tankevækkende og rørende.
Når det kommer til kampsystemet, vil erfarne Atlus-kendere hurtigt føle sig hjemme i Metaphor: ReFantazio. Systemet er turbaseret, hvor du vælger angrebene for alle deltagere i dit party. Med fire følgesvende ved din side kan du vælge mellem fysiske angreb eller bruge forskellige magiske evner. Både dine følgesvende og fjenderne har unikke styrker og svagheder, og det er afgørende at udnytte fjendernes svagheder for at få mest muligt ud af dine angreb. Archetypes spiller en vigtig rolle i kampene, da de giver dig adgang til magiske angreb, og jo mere du udforsker dem, jo stærkere bliver dine magiske evner. En væsentlig forskel fra Persona-spillene er, at du i Metaphor: ReFantazio kan bekæmpe svagere fjender uden at starte det turbaserede system, hvilket gør mange kampe hurtigere – en funktion, der føles kærkommen, selvom styringen kunne være en smule mere præcis.
Metaphor: ReFantazio er et helt utroligt stilsikkert spil, der har valgt en meget markant æstetisk retning. Spillet har en unik fantasy-anime-stil, der virkelig skiller sig ud, og det giver spillets verden en visuelt betagende fremtoning. Det er bare sindssygt lækkert. Punktum. Selv brugerfladen er en fryd for øjet og noget helt unikt og kunstnerisk. Derudover har man fået Nier Automata-kunstneren Koda Kazuma til at designe byerne, hvilket, sammen med alle de andre kunstneriske valg, resulterer i en visuelt overdådig og gennemført fremtoning, der gør spillet til en æstetisk oplevelse på et meget højt niveau.
Et område, hvor Metaphor: ReFantazio har nogle få skønhedsfejl, er lydsiden. Musikken og stemmeskuespillet er gennemgående godt, og både de japanske og engelske skuespillere leverer en solid præstation. Som den purist, jeg er, begyndte jeg spillet på japansk, men som en del af anmeldelsen besluttede jeg mig for også at prøve den engelske udgave. Her blev jeg glædeligt overrasket over de britiske dialekter, som faktisk endte med at være en fornøjelse at lytte til. Musikken fungerer fint i forhold til genren, men når ikke helt op på samme ikoniske niveau som Persona 5’s soundtrack, men mindre kan også gøre det – og i sidste ende sad jeg og nynnede med på de forskellige melodier. Dog måtte jeg justere lydstyrken i spillets indstillinger, da musikken nogle gange var for dominerende i lydbilledet. På den tekniske side oplevede jeg desværre enkelte lydudfald, herunder en situation, hvor hovedpersonen talte uden at lyden fulgte med. Det er dog mindre skønhedsfejl i en ellers nærmest fejlfri teknisk præstation.
Selvom de små lydproblemer er tilgivelige, er det ikke spillets største udfordring. Når et spil strækker sig over 80-100 timer, er det svært at undgå gentagelser. Selvom Metaphor: ReFantazio konstant introducerer nye mekanikker og systemer, ender det alligevel med at føles repetitivt at kæmpe mod de samme fjender i dungeons, som med tiden bliver for ensformige. Da spillet desuden er ret udfordrende, kan det til sidst føles som en tidskrævende opgave at gentage de samme ting igen og igen for at få dine karakterer op på det rette niveau til at tackle næste udfordring. Atlus er kendt for at lave lange spil, men her føles længden som en hæmsko, og spillet kunne have stået skarpere, hvis man havde skåret en tredjedel af det unødvendige indhold væk. På den måde ville det undgå den konstante grinding og skabe en mere strømlinet oplevelse. Dog må man sige, at spillet giver dig meget indhold for pengene – det er blot en skam, at ikke alt når op på samme høje niveau, for når spillet er bedst, så er det mesterligt.
Konklusion
Metaphor: ReFantazio er på mange måder en triumf for Atlus, hvor de med deres første store fantasy-titel formår at skabe et dybt og episk narrativt univers, der behandler store temaer som venskab, magt og ulighed med en sjælden alvor og dybde. Spillet trækker effektivt på Atlus’ erfaring fra Persona-serien, og især relationerne til følgesvendene, det strategiske kampsystem og de mange underliggende systemer gør spiloplevelsen underholdende og udfordrende. Visuelt er det imponerende med sin unikke fantasy-anime-stil, og karakterudviklingen føles meningsfuld, hvilket binder hele oplevelsen sammen på en stærk måde.
Dog har spillet sine svagheder, især i form af den overdrevne længde og den ensformige grinding, der trækker tempoet ud i de sidste dele. Selvom der konstant introduceres nye mekanikker, bliver de mange gentagelser af dungeons og kampe til sidst en trættende oplevelse. Havde spillet været mere strømlinet og skåret noget af det unødvendige fra, kunne det have stået endnu skarpere.
Alt i alt er Metaphor: ReFantazio et fremragende spil, der kommer tæt på perfektion, men holdes lidt tilbage af sin tendens til at trække i langdrag. Derfor ender det med at få fem ud af seks stjerner – et næsten mesterligt spil, der dog mangler den sidste skarphed for at nå helt i mål.
Udvikler/Udgiver: Atlus/SEGA
Genre: Turbaseret JRPG
Platform: PC, PlayStation 5, PlayStation 4, Xbox Series X|S (Anmeldt på) og Nintendo Switch
Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder
Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger
- Sony erkender, at de burde have gennemført brugertest og intern evaluering af Concord på et tidligere tidspunkt
- S.T.A.L.K.E.R. 2 Heart of Chornobyl er nu gået guld
- Opkøbere brænder inde med Playstation 5 Pro konsoller!
- Segas JRPG-succes skyder i vejret: Multiplatform-strategien løfter Persona og Yakuza globalt
- Sony ULT Wear-anmeldelse – En rå bass oplevelse til dine ørekanaler
- Deathsprint 66 får stort roadmap og flere opdateringer
- Top-3 bedste Venom-øjeblikke i tegneserierne
- Er S.T.A.L.K.E.R. 2 Heart of Chornobyl kandidat til årets spil?
- Call of Duty: Black Ops 6-anmeldelse – Game Pass-juvel eller forgyldt illusion?
- Dragon Age: The Veilguard-anmeldelse – En monumental skuffelse
- Sådan blev Vessel of Hatred til – et eksklusivt indblik i Diablo IV’s nye verden
- Trap 4K-anmeldelse – En fængslende oplevelse, men tynd spændingsfilm
- Death Stranding 2 er ikke længere en eksklusiv PlayStation-titel?
- Ny Episode af Betacritic – The Substance, De Lydløse, I Saw the TV Glow
- Slår Vaiana 2 alle rekorder?
- The Sims 4 Life & Death Expansion Pack-anmeldelse – En underholdende udvidelse til livet – og døden
- Thomas Vinterberg erstattet
- Ny Star Wars-trilogi på vej
- Chicken Police: Into the HIVE!-anmeldelse – God gammeldags Chicken Noir
- Hvem er Knull i Venom: The Last Dance?
- Gør dig klar til spioner, intriger og action på det store lærred – Tobias Bukkehave sælger filmrettighederne til Tom Cortzen-trilogien
- Death Stranding er landet på Xbox Series
- Chokerede ‘The Substance’ dig? Nu kommer et reboot af inspirationskilden
- Ny Episode af Arkaden Podcast – Jez Corden fra Windows Central er gæst!
- SlavicPunk: Oldtimer-anmeldelse – Østeuropæisk cyberpunk med solid action og tvivlsomt stemmeskuespil
- Starship Troopers: Extermination-anmeldelse – Et kaotisk actionspil fyldt med game-bugs og alien-bugs
- Dragon Age får nok aldrig en Legendary Edition
- Top-3 bedste Superhelte trilogier
- Bodilprisen indfører kønsneutrale priser
- Ubisoft vil ændre folks syn på Assassin’s Creed
- Nyt studie afslører: Gamere elsker stærke og sexede kvinder i spil
- Venter forbrugerne hos Nintendo på Switch 2?
- Steam Next Fest Oktober 2024: De 10 bedste demoer
- Agatha: All Along-anmeldelse – Hekse på roadtrip og sort magi giver et friskt pust til MCU
- Don’t Scream-anmeldelse – En skræmmende kort oplevelse
- Slitterhead-anmeldelse – En legendes store fejltagelse
- FIGHT CLUB-25 års jubilæum-anmeldelse
- Nintendo har Mario, PlayStation har Astro Bot – og Vatikanet? Ja, de har nu Luce
- Nerf på vej til OP Recon perk i Black Ops 6
- Two Falls (Nishu Takuatshina)-anmeldelse – Et dybt narrativt indiespil om tro, natur og overlevelse
- Ny Episode af Arkaden Podcast Anmelder – Starfield: Shattered Space
- Tom Holland og Austin Butler klar til ræs i American Speed
- Manden uden frygt vender snart tilbage! Ny teaser-trailer viser klips fra Daredevil: Born Again
- PS5 Pro kommer med overraskende feature
- Jumanji-holdet vender tilbage til junglen i 2026
- Indiana Jones kunne have haft en helt anden stemme – men Todd Howard ændrede mening
- Arkaden var med til verdens største esports begivenhed!
- Ridley Scott meldes tilbage i Alien-universet
- Fo’ Shizzle: Snoop Dogg og Eminem indtager Fortnite
- Ny udvidelse til The Sims 4: Life & Death Expansion Pack – når livet og døden går hånd i hånd
- GTA 5 PC-versionen får endelig funktioner fra de nyeste konsoller i 2025
- CEO siger: PS5 Pro var under udvikling siden PS4
- Det var et “dumt træk” af Microsoft at lukke Arkane Austin
- Call of Duty: Black Ops 6 (Multiplayer)-anmeldelse – Omnimovement i flow, våben grind i slow-mo
- Nu kommer filmen, hvor DU er spøgelset
- Game of Thrones-spillefilm under udvikling
- To Filmfreaks på Eventyr – Oktober måned
- Erik Clausen er død. Her er hans glemte film
- Wolverine og Perfect Dark: Nye kræfter bag to af spilbranchens mest ventede spil
- Activision Blizzard giver Xbox Game Studios et kæmpe økonomisk boost, viser seneste økonomiske rapport!
- Call of Duty: Black Ops 6 sprænger alle rammer!
- Slay the Princess – The Prestine Cut-anmeldelse – En prinsesse, et mord og uendelige valg
- De Lydløse-anmeldelse – Danmarks største røveri vil chokere dig endnu mere efter denne film
- Terrifier 3-anmeldelse – En grotesk oplevelse, der mangler dybde
- Ny title fra studiet bag It Takes Two?
- Disney-studioerne planlægger masser af franchise-opkog
- Ubisoft lancerer blockchain spil!
- Ny Episode af Arkaden Podcast- Vi har spillet Indiana Jones, men er det godt?
- Derfor er der ingen Dragon Age: The Veilguard anmeldelse på Arkaden.dk endnu! (Se opdatering)
- Det skal du se i biografen – november 2024
- Quentin Tarantino: “Jeg ELSKER Joker 2!”
- The Room Next Door-anmeldelse – Almodóvar udsat for fordøjeligt amerikaniseret urtete
- Life is Strange: Double Exposure-anmeldelse – Et klasseeksempel på at retfærdiggøre sin eksistens
- Spiderman-instruktør genforener Johnny Depp med Penélope Cruz
- Concord er dødt og begravet – og Sony lukker studiet bag
- S.T.A.L.K.E.R.2 får mod-support på Xbox Series
- De største spiludgivelser: November 2024
- Sonix X Shadow Generations løber hurtigt på salgstallene
- Xenoblade Chronicles X: Definitive Edition annonceret!
- Black Ops 6 får tilføjet ikonisk map denne uge!
- Ny Udvikleropdatering om Bungies kommende Extraction Shooter, Marathon!
- Kan Starfield 2 være en mulighed?
- Razer Basilisk V3 Pro 35k-anmeldelse – En mus der føles lækker
- A Quiet Place: Day One-Blu-ray-anmeldelse – Katten Frodo stjæler opmærksomheden
- Rygte: Elden Ring kommer til Nintendo Switch 2
- Animal Crossing: Pocket Camp Complete annonceret!
- Tom Holland klar til et travlt 2026: Spider-Man vender tilbage, og mere til
- Ny Episode af Arkaden Podcast Anmelder- Silent Hill 2 Remake
- Højtlønnet Satya Nadella i modstridende udtalelse – Er eksklusivitet fremtiden?
- Call of Duty: Black Ops 6 (singleplayer)-anmeldelse – Kampagne rod i hallucinatorisk kaos!
- Magic the Gathering x Final Fantasy annonceret!
- Lindsay Lohan vender tilbage til jul på Netflix i Our Little Secret
- World of Goo 2-anmeldelse – En klistret rejse
- Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutants Unleashed-anmeldelse – En underbagt pizza med for meget fyld
- Phoenix Springs-anmeldelse – Postmodernisme møder Point-and click
- Kingsman-franchisen ser ud til at stoppe her: Ingen nye film i sigte
- Norske Mats blev hædret i World of Warcraft – En fortælling om venskab, tab og gamingens kraft
- 3 Minutes to Midnight-anmeldelse – Et charmerende point & click-spil fuld af humor og skæve eksistenser
- LEGO Harry Potter Collection-anmeldelse – Magisk gensyn, eller bare endnu en remaster?
- God of War: Ragnarök-anmeldelse – krigsguder har også følelser