Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Mickey 17-anmeldelse – Bong Joon-ho bringer sci-fi-satiren til nye intergalaktiske højder

Foto: Warner Bros. Pictures

Mest læste

Ad Banner
Af Henrik Brandt
6 marts, 2025

Bong Joon-ho er tilbage, og denne gang tager han sin skarpe satire og sort humor helt ud i rummet. Mickey 17 er en intergalaktisk fortælling om kapitalisme og menneskelig dårskab, hvor sort komik og skarp samfundskritik smelter sammen i en absurd sci-fi-oplevelse

Seks år efter at have trodset Hollywoods logik og vundet Bedste Film med den koreanske film, Parasite, er Bong Joon-ho blevet overøst med opmærksomhed – og en absurd stor pose penge. Resultatet? Mickey 17, en af hans mest vanvittige og bizarre sci-fi-komedier til dato. Der vil uden tvivl blive hvisket i branchens kroge om, hvorvidt det egentlig var en genistreg eller ren galskab fra Warner Bros. at skrive en massiv check til manden bag Parasite for at lave en intergalaktisk satire over kapitalismens udueligheder.

Mickey 17 er en film, der på papiret lyder som en skør sci-fi-komedie med et fjollet koncept – og det er den bestemt også! Men bag den vanvittige præmis om en klon, der dør igen og igen i menneskehedens tjeneste, ligger en film, der er både knivskarp, uforudsigelig og hylende morsom på den der måde, hvor man skiftevis griner og krummer tæer over menneskets uendelige dårskab.

Intergalaktisk humor og politisk satire

Filmens humor er en skøn blanding af det absurde, det kulsort komiske og den universelle humor, der rammer bredt. Der er masser af snappy dialoger og tåkrummende situationer, hvor folk omkring hovedkarakteren, Mickey reagerer på hans eksistentielle kriser med en blanding af ligegyldighed og HR-juridiske procedurer. Det er komedie, der fungerer, fordi universet tager sig selv lige præcis alvorligt nok til, at absurditeten bliver endnu sjovere.

Og så er der de politiske kommentarer – især til den amerikanske politik, hvor en vis nuværende præsident bliver taget under kærlig behandling. Det er på ingen måde subtilt, og det er hysterisk morsomt. Bong Joon-ho har en evne til at gøre samfundssatire til en naturlig del af sit univers, og her er det intet problem at grine højt over, hvor langt mennesket (og visse verdensledere) er villige til at gå for at fastholde magt og narrativer.

Foto: Warner Bros. Pictures

Plottet i Mickey 17 lyder umiddelbart skørt: En mand, Mickey, er en såkaldt “ekspendabel” – en klon skabt til at udføre livsfarlige opgave, hvor han dør igen og igen, kun for at blive genskabt. Det er en præmis, der lægger op til masser af absurd humor og satire, men bag al kaosset gemmer sig en fortælling med masser af sjæl og hjerte. Bong Joon-ho formår at tage det fjollede og gøre det både tankevækkende og rørende – uden at miste den skæve humor, der driver filmen frem.

Det kører derudaf med en hæsblæsende energi, hvor ekspositionen bliver leveret med så meget humor og charme, at det aldrig føles alt for tungt. Filmen spilder ikke tiden – efter få minutter er vi afsted, og der bliver ikke kigget tilbage. Dog kan filmen føles en smule lang hen mod slutningen, pacingen er også lidt ujævn, hvor filmen træder vande få gange, og nogle punchlines bliver måske presset lidt for meget. Men det ændrer ikke på, at Mickey 17 er en vildt underholdende og skarp sci-fi-komedie, hvor Bong Joon-ho beviser endnu en gang, at han mestrer balancen mellem skarp satire, absurde grin og en oprigtig kærlighed til sine skæve karakterer.

Udover at være hylende morsom og knivskarp i sin satire, er Mickey 17 også en visuelt betagende sci-fi oplevelse. Selvom filmens univers er domineret af grå, metalliske rum og kolde futuristiske omgivelser, har Bong Joon-ho en evne til at gøre det stilrene og sterile både dragende og stemningsfuldt. Hver frame føles gennemtænkt, og den måde, kameraet bevæger sig gennem filmens verden, gør det hele både større og mere klaustrofobisk på samme tid.

To gange Pattinson, dobbelt så meget charme

Foto: Warner Bros. Pictures

Apropos skæve karakterer, så er det ikke kun billederne, der skinner – castet er elektrisk. Robert Pattinson viser endnu engang sin utrolige diversitet som skuespiller, og Mickey 17 giver ham plads til at lege med både komisk timing, eksistentiel desperation og fysisk skuespil. Det er en pragtpræstation, hvor han virkelig folder sig ud og beviser, at han kan bære en film, uanset hvor skør præmissen er.

Og han er ikke alene. Steven Yeun, Naomi Ackie og resten af birollerne bringer masser af liv til universet, men det er især Mark Ruffalo, der virkelig giver den hele armen som lederen af kolonien, Kenneth Marshall. Hans præstation er lige dele uforudsigelig, morsom og ubehagelig, præcis som filmen har brug for. Samspillet mellem karaktererne gør, at selv de mest absurde scener føles nærværende, hvilket kun gør filmens humor endnu skarpere.

Her på falderebet vil jeg komme med en sidste bemærkning: Gå ind til Mickey 17 med åbne arme – filmen er lige så skør, som den er skarp. Noget af humoren og den politiske satire kan føles påtrængende og usmaglig for nogle, men hvis du lader dig blive revet med, venter der en både hylende morsom og tankevækkende oplevelse.

Konklusion

Mickey 17 er en vildt underholdende og skarp sci-fi-komedie, der balancerer absurd humor med en velfortalt historie og bidende satire. Bong Joon-ho formår at gøre det skøre både intelligent og medrivende, og selvom filmen måske er en smule for lang, er Mickey 17 et stærkt bud på en fremtidig kultfavorit blandt sci-fi-nørder. Med sin sorte humor, politiske stikpiller og uforudsigelige energi sniger Mickey 17 sig lige op på 5 ud af 6 mulige stjerner – det er en film, der både vil få dig til at grine og tænke.

Medie: Biograf

Skuespillere: Toni Collette, Holliday Grainger, Robert Pattinson, Mark Ruffalo, Naomi Ackie, Steven Yeun m.fl.

Instruktør: Bong Joon-ho

Genre: Adventure, Sci-fi, Komedie

Premieredato: 06.03.2025

Spilletid: 139 minutter

Selskab: Warner Bros. Pictures

Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder

Henrik lever og ånder for fantastiske, eventyrlige og skræmmende oplevelser – både i spil, film og tv-serier. Specielt dyrker han Star Wars, alt inden for superhelte -og gysergenren, og singleplayer-oplevelser på sin Playstation som ekstremsport. I stedet for at gå i kirke, bruger han tiden på at sidde i de hellige biografsales dunkle mørke, og bevidner filmenes fantastiske fortællinger som de er skabt til at blive oplevet.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
SEGA dropper småspil – satser alt på Persona, Like a Dragon og Sonic
Kitguru
Presence-anmeldelse – En spøgelsesfortælling i jeg-form